Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1868, Qupperneq 135

Skírnir - 01.01.1868, Qupperneq 135
Rrfssland. FRJETTIB. 135 vegiR eiga a8 skipa, og hverir hinn óæSra bekkinn; Czeckar og og fleiri litu J>á paradis, er þeim er fyrir haguS, og heyrbu þab mál taiab, er enum útvöldu er ætlab aS mæla. Allt var þýbingar- mikib, en dæmi Póllendinga vel failib til samanburbar vib kjör slafneskra manna í Austurríki. Hvab var hægra, en bera saman kjör pólverskra manna í Galizíu og hinna fyrir norban, eba ímynda sjer Ungverjaland þar sem Pólland er, og spyrja livernig myndi hafa farib um ríki Ungverja, ef þab hefbi átt ab sækja rjett sinn í hendur stjórninni í Pjetursborg? Vjer vitum ekki hversu hyggn- ari þeir hafa komib aptur frá Rússlandi, Rieger og Paiacky, en betra þjóbardæmi upp á frelsi og frama gátu þeir fundib í ríki Austurríkiskeisara á Ungverjalandi, og hefbi landar þeirra vit og þrek Magyara (er þó eru helmingi færri en Slafar í Austurríki), myndi þeir sízt ieita sjer og J>jóberni sínu J>rifnabar og fram- kvæmda fyrir samband vib ættingjana á Rússlandi. i(Verkin sýna merkin”, og abferb Rússa á Póllandi Litáens- landi og í löndunum vib Eystra-salt sýnir, hvernig allt, lslýtur ab hrökkva og eybast fyrir rússneskri tungu, rússneskri trú og sibum. A Póllandi og Lítáen er engu Jiyrmt, er J>ykir vera rússneskunni til fyrirstöbu; pólversk túnga er rekin burt frá dómum og skólum og öllum opinberum störfum, brögbum er beitt til ab hverfa al- J>ýbunni til grískrar trúar, myndum og kirkjuskrúbi er öllu breytt um eptir rússneskum (grískum) hætti, kúgan og fortölur ganga jöfnum höndum í trúarefnum, öil kirkjumál Póllands eru lögb undir kirkjurábib (gríska) í Pjetursborg, enginn má minnast á þjób- hetjur Póllendinga, enginn eiga myndir J>eirra —> og endahnúturinn á allt þetta er ribinn fyrir skemmstu (í marzmánubi J>. á): Pól- land er svipt öllu landsforræbi og lögum sínum, en bobab í fylkja- tölu Rússlands. Russar hafa víst viljab, ab hjer skyldi yfir lúka, og ab J>etta yrbi l(endir Póllands”, en þjóbir á vorum dögum eru eigi trje, er falla vib fyrsta högg, og hver veit nema hjer eigi nú vib hib fornkvebna: (lbýsna skal til batnabar?”. Rússar hafa nú lagt undir sig mikinn part af Bokhara, og seinustu fregnir sögbu, ab her þeirra stæbi hinumeginn Oxusfljótsins. Öllum þykir víst, ab allt J>ab land og grendarlönd J>ess komist á vald peirra innan fárra ára. Landsbúar (bjerumbil 2 millj. ab
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.