Atuagagdliutit - 02.07.1959, Blaðsíða 3

»IKKE SKUFFET
men forbavset...«
En af de oplevelser, man husker bedst fra sit danmarksophold, er et besøg i
„Palladium“ med Mogens Kilde ved kinoorglet. Dengang drømte man ikke om,
at man en dag traf ham i Grønland som programsekretær i den nye radio. Man
kender heller ikke et fortilfælde til, at en mand efter Ph års tjeneste i Grøn-
land bliver hjemkaldt for at tiltræde en nøglestilling inden for underholdnings-
branchen. Men alt dette har været muligt for Mogens Kilde — „KivingassoK“,
som grønlænderne kalder ham.
KILDE
for
hjemad-
gående
L.
I går, den 3. juli, rejste Mogens Kil-
de hjem efter at have været med til
at starte den nye radio heroppe. A/G
har haft lejlighed til at tale med den-
ne travle mand, inden han forlod ra-
diohuset.
Ikke skuffet — men forbavset
— Jeg blev ikke skuffet ved at kom-
me herop, siger Kilde. Derimod blev
jeg forbavset over, at landet er i en
voldsom udvikling, hvor man møder
biler, moderne fiskeri og forretnings-
liv, som man ikke har drømt om. Jeg
tror, de fleste tænker sig Grønland,
som Peter Freuchen skrev om.
Den lille bys gode sider —
— Men er det ikke en temmelig brat
forandring, København—Godthåb?
— Når man ikke er vant til livet i
en lille by, er det svært at indstille
sig til livet heroppe. Men en lille by
har også sine gode sider. Det er en
velsignelse at gå hjem og spise, når
man derhjemme ikke har haft mulig-
hed for det i 15 år. Man ændrer livs-
syn efter ophold i Grønland. Heroppe
har jeg lært at ryge pibe!
— De har været glad for jobbet?
— Det var et dejligt job. Jeg er ked
af ikke at kunne grønlandsk. Der er
mange mennesker, man gerne vil
snakke med. Sprogvanskelighederne
er en stor hindring. Dette har også be-
virket, at jeg til at begynde med mær-
kede lidt kulde.
Een sfafsradio-udsendelse
om dagen —
— De har haft meget at lave her-
oppe?
— Radioen er underbemandet. Man
har kun lov til at bringe een udsen-
delse fra statsradiofonien om dagen.
Den danske programsekretær må stå
for alle danske udsendelser, såvel ta-
lestof som musikprogrammer. Han
skal også skrive alle speakertekster.
Der er slet ikke tid til at rejse rundt
og lave danske reportager. Det, man
laver, bliver til fyldestof. Man lægger
jo i første omgang vægt på det grøn-
landsksprogede. Jeg var til at begyn-
de med skuffet over ikke at kunne
lave en række større udsendelser. Jeg
tror også, min afløser vil blive det.
Jeg har haft planer med at starte en
musikklub, men jeg har altså ikke
kunnet overkomme det, fordi der er
så meget at lave.
Samarbejdet betyder meget
— Hvordan med samarbejdet?
— Det er gået fantastisk godt. Jeg
var indstillet på ikke at kritisere i
starten, fordi den grønlandske menta-
litet er helt anderledes. Samarbejdet
med Hans Hansen har betydet meget.
Jeg tror, man skal spå ham en stor
fremtid som radiomand. Radiofoni-
chefen har også en stor andel i, at
samarbejdet gik så smertefrit. Det be-
tød meget, at jeg lærte de to at kende
i København, hvor jeg var på hjem-
mebane. Den tradition med, at grøn-
lændere ofte tilsidesætter arbejdet til
fordel for jagtinteresser hører ingen
steder hjemme her. De unge teknikere
har også lært meget på et år. De har
ikke alene opnået den manuelle fær-
dighed, men de er også blevet dygtige
speakere og har lært den præcision,
der er nødvendig for arbejdet i ra-
dioen.
Ris og ros
— Radioen har haft startvanskelig-
heder?
— I starten gjorde lytterne vrøvl
over musikken. Det var også i den
stille uge, så vi spillede pæn musik.
Men siden har vi høstet ros. Man har
den fornemmelse, at folk kan lide ra-
dioen. Men jeg håber også, at folk ef-
terhånden begynder at kritisere og
ikke sluger alting råt.
Grønlands musik
— og europæisk
— Man siger, at grønlænderne er
musikalske?
— Det kan man også. Man er til at
begynde med ualmindelig imponeret
over at høre dem synge firstemmigt.
Men når man har hørt dem 10 gange,
så falder glansen. Den musik, de syn-
ger, har ikke ret meget med grøn-
landsk musik at gøre, men er udpræ-
get europæisk. Jeg er skuffet over,
hvor lidt grønlandsk musik, der kom-
poneres. — Men for et par år siden
oplevede jeg rigtig grønlandsk musik
i K’utdligssat. Afdøde folketingsmand
Frederik Lynge inviterede Fare og mig
på et stykke sælkød hos sin søn, der
er overkateket i byen. Efter måltidet
satte Fare sig til klaveret, og efter-
hånden udviklede det sig til en smuk
grønlandsk sang.
Kontakten i Godthåb
ikke så god!
— Hvad mener De om kontakten
mellem danske og grønlændere her i
byen?
— Den er ikke så god, som man
kunne ønske. Det ligger stadig i sprog-
vanskelighederne. De, der taler godt
dansk, kommer sammen med danske.
Der er sikkert også mange, der gene-
rer sig for at tale dansk. Når man
derimod er i en festlig stemning, så
taler man som regel dansk. — Det har
imidlertid gjort mig ondt at mærke
en slags mindreværdsfølelse hos unge
grønlændere. Det er trist, når man re-
spekterer disse unge grønlændere som
mennesker og ved, at de står på højde
med danskerne på en række områder.
Dette finder jeg ganske ubegrundet,
da de danske ikke føler sig hævet
over grønlænderne. Årsagen til det er
måske den, at unge grønlændere er-
kender, at de ikke har den samme ud-
dannelse som danskerne.
Alt og intet om Grønland
— Hvordan ser De på de mange pro-
blemer i Grønland?
— Jeg er en af de få, der ikke har
deltaget i diskussioner og studiekred-
se. Det siges, at man ved alt om Grøn-
land efter et par måneders ophold i
landet, men når der er gået et år, så
ved man faktisk intet. Det er sandt.
Der er så mange og svære problemer,
at man slet ikke tør komme i lag
med dem. Jeg har imidlertid spekule-
ret en hel del på lønspørgsmålet. Når
man vandrer fra en fin lejlighed hen
til arbejdsstedet, kan man ikke lade
være med at tænke på ens kollega,
som først må hente vand. Man tilgi-
ver ham, hvis han kommer gnaven en
time forsent. Det må ikke være mor-
somt ikke at kunne få så meget som
kollegaen, når man kan så meget som
ham. Det har jeg spekuleret meget
over, men kan ikke finde en fornuftig
løsning.
Varierende arbejde —
— Kunne De tænke Dem at blive
længere heroppe?
— Som sagt har jeg haft startvan-
skeligheder, ikke alene arbejdsmæssi-
ge men også økonomiske. Det har ir-
riteret mig meget at høre om den for-
mue, som de udsendte tjener. Det cr
en myte. Heroppe tjener jeg nøjagtig
det samme som i Rosenørnsallé. Jeg
er ikke kommet herop for pengenes
skyld, men fordi jeg syntes, jeg var
kørt fast i en rutine og gerne ville op-
leve noget nyt. Det har også været
spændende og varierende arbejde for
en gammel musikmand. Jeg har været
med til kirkekoncerter, spillet til dans
i Egedesminde og til konfirmation i
Thule.
Da vanskelighederne nu er overstå-
et, og jeg håbede at nyde den form for
livet, som man har lært heroppe, ja,
så rejser jég. Det er trist for hele fa-
milien. Børnene har også haft det
svært i skolen i begyndelsen. Men de
opdagede snart, at lærerne er meget
dygtige og fik gode kammerater. Bør-
nene har lært meget heroppe. Blandt
skoleelever er der ingen sprogvanske-
ligheder, i det hele taget ingen van-
skeligheder.
Det bliver svært at komme hjem til
en storby. Men jeg er så meget køben-
havner, at jeg glæder mig til en dag-
lig tur i Ørstedsparken og til at køre
i S-tog, dog ikke i myldretiden!
julut.
inusugtut pissutigssaKangitdlat —
nikanarnerussutut misigisavdlutik
Mogens Kilde fjernsynimut Kutdlersamut tugdlingoriarfordlune autdlar-
nermine oxauseKartoK nunavtine misigissane pivdlugit.
Danmarkiminermit erKaimassat puigunaitsut ilagåt filmertarfigssuarmut
„Palladium"-imut issigingnåriardlune, påtagiarssuarmik sajukulassorssuarmik
nipilingmik samångåinaK Kagfariartuårtumik, Mogens Kilde påtagssuårtoK
takulerdlugo. taimanikut kinamitauva isumaKarpa Kalåtdlit-nunåne radiortå-
me programsekretæriussoK. nåpikumårdlugo. avdlamitaoK ilisimassaKdngilagut
nunavtine ukiup åipå avigdlugo sulisinardlune avalagdlune Danmarkip radio-
ane angisumik atorfinigkiartorKussaussumik. tamåkule tamaisa Mogens Kildep
sapersimångilai, imalunit „Kivingassu"-p sordlume kalåtdlit ateuuseKartikåt.
igpagssaK julip 3-åne Kilde avalag-
kiartordlune autdlarpoK, nunavtine
radiortåme autdlarnéKatausimavdlune,
autdlartinagule A/G-p aricigssuisso-
Karfiane oKaloKatigisimavarput.
— måungarama pakatsissuteKångi-
langa, Kilde OKarpoK. tupigusutigima-
varale sujumukameK taima angnertu-
tigingmat, bil’it angatdlåtut, aulisartut
moderniussut niuvertarfitdlo sujumut
takordlorsimångisat nåpitagssauvdlu-
tik. isumaicarpunga Kavdlunåt amer-
dlanerit Kalåtdlit-nunåt encarsautigi-
ssaråt, Peter Freuchenip atuagkiai
naj orKutaralugit.
igdloicarfingup pitsaoKutai
— kisiånile Københavnimit Nung-
mut pivdlune avdlångorneK angnerto-
Kå?
— igdloKarfinguame inuneK sungiu-
simanago, måne inuneK sungiuniaru-
minaitsuvoK. åmale igdloKarfingua-
mlneK ajungitsortaKarpoK. ila pitsao-
KaoK angerdlardlune nerisinangordlu-
ne, ukiut 15 Danmarkime taimailior-
sinausimanane. Kalåtdlit-nunånttdlu-
ne inunerme pissuserissat avdlångor-
tarput. sujornatigut pujortåumik pu-
jortångikaluarama maunga pigama
pujortaut sågpara!
— måne suliat nuanaraiuk?
— suliaK nuåneKaoK. ajoKaordle
kalåtdlisut oKalugsinaunane, inugpag-
ssuit OKaloKatigerusugtaraluardlugit.
OKautsit ajornakusorutaoKaut, tamå-
naluna pissutigalugo autdlarKåumut
nåkorineKarpiångitsutut misigisima-
ssunga.
statsradiomit autdlakåtitaK
uvdlormut atauseic
— suliagssaKartaKait?
— radiome sulissut ikigpatdlårput.
statsradiofonimingånit autdlakåtitag-
ssiaK atauseK taimågdlåt måne aut-
dlakåtineKarsinauvoK. Kavdlunåp pro-
gramsekretærip autdlakåtitagssat
Kavdlunåtut tamaisa isumagissagssa-
rai, amale autdlakåtitagssat OKauser-
talersusavdlugit. angalaordlune Kav-
dlunåtunik imiussinigssamut pivfig-
ssaKångilaK, åmame måne autdlakå-
titat kalåtdlisut oKausertagdlit tama-
nit sagdliutitagssaungmata. pakatsi-
(Kup. 24-me nangisaon)