Atuagagdliutit - 02.07.1959, Síða 11

—
SPORTEN i GRØNLAND
Kalåtdlit-nunåne sporte
►
»Afskedskampe« for GSS
Lørdag den 20. juni blev der spillet to fodboldkampe mellem „G.S.S.“ og „Nuk“
og begge blev vundet af „G.S.S.“ Kampene var en slags afskedskampe for
„G.S.S.“’s vedkommende, idet denne klubs hold altid undergår visse ændrin-
ger ved hvert skoleårs begyndelse. Hvert år tror man, at nu må holdet da på
grund af forskellige elevers afslutning af skolegangen være blevet så meget
svækket, at „Nuk" må blive den stærkeste, men næste årgang er som regel
på pletten klar til afløsning, så det skal nok vise sig, at „G.S.S." møder med
GSS-p naggatårnere
arfiningornerme junip 20-ane „GSS" „Nuk“-dlo mardloriardlutik arssduput,
tamane „GSS" ajugauvdlune. unangminerit tåuko „GSS“-ip naggatårneratut
issigissariaKarput, tåssa klubip tdussuma holde atualerKingnerit tamaisa av-
dlångortarmata. ukiut tamaisa isumaKartOKartaraluarpoK iliniartut ilaisa a-
tuarfingmit Kimaguneratigut holde ima sångitdlisimatigisassoK „Nuk" naku-
ningusavdlune, avdlatdle holdinut ikutugssat piarérsimarértarput, taimditu-
migdlo ilimanardlune „GSS" ukiamut sdngitdleriarsimångivigdlune tdkuter-
et nyt stærkt hold efter sommerferien.
I førteholdskampen blev resultatet
9—5, efter 5—3 ved pausen. „G.S.S.“
spillede som sædvanlig meget stærkt
og var foran hele kampen. „Nuk"
havde chancer til en del flere mål,
men det kneb med en ordentlig af-
slutning på angrebene. Nu manglede
„Nuk" også et par af sine sædvanlige
spillere, men til gengæld var et par af
holdets tidligere støtter vendt tilbage,
så holdet har næppe været væsent-
lig stærkere tidligere.. Der kan der-
for ikke rokkes ved „G.S.S.“’s sejr.
Det var det bedste hold, der vandt, og
da det nu var en afskedskamp, brin-
ger vi her både fra modstanderes og
fra publikums side holdet en tak for
L. . ......, , ,,
Man undrer sig tit over det store an-
tal mål, der bliver lavet i grønlands-
ke fodboldkampe, og spørger sig selv,
hvad grunden er. Andre steder i ver-
den bliver kampene afgjort med gan-
ske små cifre, og når Sverige som for-
leden vinder over Danmark med 6—0,
er det en virkelig sensation. Er det,
fordi der er så stor forskel på holde-
nes spillestyrke, eller er det, fordi an-
grebsspillerne er stærkere end for-
svarsspillerne? Er der tale om dårligt
målmandsspil, og har backs ikke lært
at dække op?
Når man ser på resultaterne fra
den igangværende fodboldturnering,
hvor man ser resultater som 20—3,
20—5, 18—0 o.s.v., bliver man klar o-
ver, at der må være tale om ret sto-
re forskelle i spillestyrken, men den
forklaring duer ikke helt, når man
som lige refereret bliver stillet over
for resultater som 9—S. Når man så
kampen, fik man heller ikke indtryk
af, at de mange mål skyldtes egentli-
ge fejl hos forsvaret, der i virkelig-
heden spillede lige så godt som an-
grebskæderne. Nej, der må en anden
forklaring på de mange mål, og den
ligger desværre i baneforholdene. De
ujævne baner gør det umuligt at be-
regne boldens bane med sikkerhed.
Overraskelser sker naturligvis lige så
tit ude midt på banen og resulterer
her blot i, at en modstander får bol-
den for let. Foran mål er det selv-
følgelig også både angrebs- og for-
svarsspillere, der bliver snydt af de
uberegnelige eller måske komplet
manglende opspring, men der er bare
det særlige ved det her, at det ofte
koster et mål, når det er forsvars-
spilleren, det går ud over. Det mest
typiske tilfælde har man, når bolden
rammer en sten, lige før målmanden
skal tage bolden, og hopper forbi
ham i mal. Det ser man ofte, og det
de gode kampe, de har spillet med os
og for os.
I kampen mellem de to klubbers
andethold vandt „G.S.S." med ikke
mindre end 12—4, men det må dog si-
ges, at jævnbyrdigheden var betyde-
lig større, end tallene viser, og navn-
lig i det sidste kvarter af kampen
fik „G.S.S." en række „billige" mål.
„G.S.S.“’s venstre wing var således
off side adskillige gange, men det er
svært at være dommer, når man ikke
har et par linievogtere til at hjælpe
sig med den slags ting. Sejren var
selvfølgelig fortjent, men den skulle
bare have været på et par mål min-
dre.
_____________________i
skal jo give nogle store målcifre mel-
lem to ellers jævnbyrdige hold.
Så længe, der ikke rådes over ba-
ner, må vi derfor se i øjnene, at fod-
boldresultater i al for høj grad af-
hænger af tilfældighederne, og des-
værre har det vist lange udsigter med
forbedringerne på grund af de store
omkostninger, der er forbundet her-
med.
P. L.
Klar bane for SAK
og Kagssagssuk
Der er igen blevet spillet et par
kampe i den grønlandske fodboldtur-
nering. I Godhavn har „K.S.P." vun-
det over „NanoK", K’utdligssat med
4—3, hvilket resultat jo unægteligt
tyder på en meget spændende og
jævnbyrdig kamp, og i Sukkertoppen
har „Kågssagssuk" vundet over „Sa-
pitsoK" fra NapassoK med 12—3, så
nu er der klar bane for det store op-
gør mellem „Kågssagssuk" og „SAK",
Holsteinsborg.
12—0 sejren skulle være større!
Vi har modtaget en lille rettelse
med hensyn til turneringsresultatet
mellem „TusilartoK", Kangeic og „Kig-
toraK", NarssaK. Resultatet har været
opgivet til 12—0 til „TusilartoK", men
sejren skal være endnu større, nemlig
18—0. Vi beder „TusilartoK" undskyl-
de og trøster os med, at vi iøvrigt
gav holdet en rosende omtale.
KigkumårtoK.
førsteholdime unangmineK ineme-
KarpoK 9—5, nikineråne 5—3-uvdlune.
„GSS" pissarnermisut nukigtoKaoK ar-
ssåunerdlo tamåt sujuartujuardlune.
„Nuk" ardlalingnik målernigssamut
pivfigssarsissaraluarpoK såssussinerile
naggatånut ingerdlatinameKarsinausi-
manatik. „Nuk“-p arssautartune mar-
dluk amigautigigaluarpai, taimåika-
luartordle holdip sujomatigut iluaKu-
tigivdluagai mardluk utersimavdlutik,
taimaingmat sångitdlisimanigssånik i-
limanauteKarane. taimaingmat aju-
gaunera kissungnerneKarsinåungilaK.
holdit pitsaunerit ajugåuput, tamåna-
lo naggatårumik unangminerungmat
akeraussut issigingnårtutdlo tungånit
måne arssåunerme ima amerdlati-
gissunik målertoicartarmat tupigusuti-
ginartarpoK, aperemajånartardlunilo
tamatumunga suna pissutaunersoK.
avdlane arssåutut taima amerdlatigi-
ssunik målertångitdlat, sordlo Sveri-
gip Danmarkimut Kanigtukut lands-
kampime 6—0-rårnera KaKutigorssudi-
naK pisinaussutut OKautigissariauar-
dlune. arssåutut nikingavatdlårnerat
tamatumunga pissussarnerdlune? mål.
mande kukutårtarsimanerpoK? back-
itdlunit unigtitsineK ilikarsimånginer-
påt?
månåkut turnering eK.arne.rme u-
nangmissut ilait ima inerneKartarma-
ta 20—3, 20—5 18—0 il. il. Kularissa-
riaKdngilaK holdit åssigingitsut niki-
ngdssuteuaKissut, tamdndinardle pi-
ssugundngilaK åma arssdunerit ilait
ima inerneKartarmata 9—S. arssdutu-
nik issigingnårdlune åma påsinartar-
poK målemerit ilarpagssue såssussi-
ssunik unigtitsmiarnerdliornermik pi-
ssuteKartdngitsut. pissutaussordle tå-
ssa arssauvfit pitsdunginerat, mani-
nerssalingnik arssauvfeKardlune ar-
ssap ingerdlanera iluamik taKamo-
riarneK ajornar tarmat. arssauvfiup
Kernane tamdha pissutigalugo akera-
rissat autdlarussilertortarput åmale
målit erKdine arssap tangmivfigssai-
leKineratigutaoK ajornaitsumik må-
lertoKartdinarpoK. kisale åma mål-
mandip arssaK unigteriarnialisagålo
arssaK ujarKamut tugdlune tangmi-
tarpoK tåssalo iserdlune. taimailisso-
KartdinarpoK tamdnalo pissutigalugo
ministeriaKarfiup junip 15-idne pa-
lase Gerhard Egede palasilo Rink
Kleist visitatsprovstingortipai.
sunauna taigutikut, tamatumuna pi-
neKartoK? sunalo visitatsprovstit su-
liagssarisavåt?
OKauseK visitatsprovst isumaKarpoK:
provste angalavdlune ilagingnik taku-
saissartOK, taigutikutdlo tamatumuna
takutiniarneKarpoK „visitatsprovstip"
suliagssarisså ilagingnut sangmissu-
ssok nålagauvfingmut pinane.
Kangale ilagit (mingnerungitsumig-
dlo palasit ajoKitdlo provstivdlo)
provstip akulikinerussunik tikiutar-
nigsså kigsautigisimavåt. agdlagfing-
„GSS“ Kutsaviginiarparput akiordluta
arssautdluartarsimangmata.
klubit tåuko mardluk andetholdine
„GSS" ajugauvoK 12—4, oKautigissa-
riaKarpordle „GSS" taima amerdla-
tigissunik måleraluartoK taimåitoK
arssåutut naligikånernerussut. minu-
tine kingugdlerne 15-ne „GSS" ajor-
nainåvigdlugo målertarpoK. “GSS“-ip
sujuvkaisa tugdlia såmerdleK ardlale-
riardlune off sidertaraluarpoK, dom-
meriuvdlunile tamatuma takunigsså
ajornakusordlune linietvogtereKå-
ngingmat. soruname „GSS“-ip ajugau-
nera erKorpoK tamåitordle målernere
mardlugsungnik ikingnerusimésaga-
luardlutik.
___________________________l
naligigsugaluit ardlait amerdlaner-
pagssuarnik målertardlutik.
taimaingmat pitsaunerussunik ar-
ssauvfeKalersinago målerne-rit nalaut-
sornerinangajangmik pissarnigssåt ili-
magissariaKarpoK, ajoraluartumigdlo
Kanigtukut arssauvfingnik pitsdngor-
sainigssaK ilimandngilaK taimailior-
nigssaK akisuvatdlåKingmat.
P. L.
SAK Kågssagssugdlo
unangmissugssaussut
turneringeKarnerane ardlalingnik u-
nangmissoKarKigsimavoK. K’eKertar-
ssuarme „K.S.P." „NanoK"-mut aju-
gauvoK 4—3, tåssa nalundngitsumik
naligikdnersumik pisanganartumigdlo
unangmineKarsimavdlune. Manitsume
„Kågssagssuk" Napassume „SapitsoK"-
mut ajugauvoK 12—3, taima lo Sisi-
miune „S.A.K." „Kågssagssuk"-dlo u-
nangmissugssdngordlutik.
sunauvfa angnermik
Kangerme „TusilartoK", Narssamilo
„KigtoraK" unangmingmata inernera-
nik nalunaerut kukuneKarsimavoK, o-
KautigineKarmat „TusilartoK" 12-rår-
toK ardlait sussårdlutik, sunauvfa
„TusilartoK" 18-rårsimavoK. neriuti-
gårput „TusilartoK“-p isumåkérfigisa-
gåtigut tugpatdlersautigisagålo ner-
sualårsimagavtine.
mile suliagssat ministeriaKarfingmut
sangminerussut amerdliartortorujug-
ssungmata aussamilo atautsimlnerit
provstip najortariaKagai (sordlo pala-
sit tugsiutinigdlo årKigssussissut høj-
skolemutdlo pissortaussut atautsimi-
tarnere) amerdliartuinarmata, påsi-
narsiartorpoK provstip kisimitdlune
provsteKarfik taima isorartutigissoK
namaginartumik angalavfigisinåu-
ngikå.
tamåko pissutigalugit palasit ataut-
simineråne 1957-ime sujunersutigine-
KarsimavoK Kalåtdlit-nunåta provstia-
ta saniatigut mardlungnik visitats-
(mlp. 23-me nangisao-K)
Dårlige grønlandske fodboldbaner
skyld i de mange mål!
arssauvfilungnikut
målertoKartaKaox!
visitatsprovstit — ilagigtigut
åndgssussineic nutaK
11