Atuagagdliutit - 02.07.1959, Blaðsíða 10

issornartorsiuissarneK
... inusugtutdlo
...iliniartunguit mérKat pingitsai-
lissatut KavdlunåK årKigssuissoK piv-
dlugo atsiortitausimangmata." taima-
tut A/G-me Johs. Olsen agdlautigissa-
me ilåne oKauseKarpoK. iliniarfig-
ssuarme iliniartuvdlune mérKanik tai-
gomeKameK imalo erKarsartautsikut
inersimångitsigissutut issigineKameK
tamanut sarKumissumik agdlautigine-
Karmat isumaliorKajånaraluarpoK i-.
nup iliniartunik ilissarisimassaKar-
dluartup iliniartutdlo uvdluiname
inunerånik påsisimassaKardluartup
agdlagarisimåsagå, sunauvfale taimåi-
ngitdlulnarpoK. agdlautigissara aut-
dlartitinago OKautsit uko autdlarniu-
tigigatdlardlåka: „ilivse tamåko na-
luvase nalussasilo asule naleralinar-
dlugit aniatitaKinaslgik, inuit ilisi-
mangnigtut igdlaruautiginaKinavåse! “
„ ... pingitsailissatut atsiortitaunerag-
kat“ navsuiauteicarfigigatdlardlåka.
iliniarfigssuarme iliniartut nautsor-
ssukumavåka Kalåtdlit-nunavtine i-
nungnut uvdluvtinut malingnaunerpåt1
ilåinut. iliniartut amerdlanerssaisa
nutårsiagssat uvdlut tamaisa tusar-
tagkavut nålaorumångitsomeK ajor-
pait, taimåitumik tupingnångilaK ka-
låtdlit DanmarkimitutaoK oKauseri-
ssartagait ukiup ingerdlanerane tut-
siutalermata amerdlanerpagssuit ara-
j utsisimångingmatigik naggatågutdlo
isuma imaitoK pigilerdlugo: „tåssa nå-
malerpoK taimailiorneK unigtineKar-
tariaKalerpoK." imåingilaK OKauseri-
neKartartut tamardluinaisa ajorine-
Kartut, sujornagut OKautigerérparput
kalåleKativta isumåt påsivdluardlugo
nunavtine atorfit kalåtdlinut suniute-
Kardluartut kalåtdlinik inugtalersor-
neKamigssåt pingårtingméssuk, tamå-
na uvagut pingårteKårput tamatumu-
na takusinaulerumåravtigo kalåleKa-
lersimassOK suliagssanik tamåkuninga
åssigmgitsunik ingerdlatitsilemigssa-
mingnut nåmaginarsisimassunik. ki-
siåne isumat kalåtdlinit amerdlaner-
nit pissQngitsut atausiåkåginamitdle
tåukujuartunitdlo pissut ilåtigutdlo u-
vagut måne nunavtine pissutsinik
„ima imatutdlo itugssaugaluanik"
najuissunut påsinarsivoK OKauserine-
Kartartut .ilait tungaveicartitauneruv-
dlutik oKauserineKartåsagaluartut, pi-
ngårtumik A/G pivdlugo OKauseri-
ssat erKarsautigalugit. tauvalo tuping-
nångitdluinartumik iliniartut akornå-
ne OKatdlisigineKalerpoK tamåko o-
Kauserissat iliniartutaoK kagdluvfigi-
ssariaKarnerait, isumat iliniartut u-
torKartåiriit katerssomeKarput OKau-
siliomeKarérmatalo kikut isumaKa-
taunersut atsioricuneKarput piuma-
ssutdlo, tåssa taimatut oKauseicar-
nigssamik isumaicataussut, atsiorput
kiap pingitsailisimanerai sukut OKau-
tigineKarsinaunerpoK.
iliniartut taimatut OKausenamerat
uitsatigisimånguatsiarparse. isumaKar-
punga ukiune aggersune iliniarfig-
ssuarme iliniartussartugssat sule
angnertunerussumik tamåko tungånut
kagdluniartalerumårtut. encaiginarsi-
gik nunane avdlane iliniartut KanoK
nunamingne pissutsinik nåmagingi-
ssaKåtdlagkångamik aulagsapatdlagti-
gissartut. nunavtinilo tåssa måne ili-
niarfigssuarme iliniartussut nunane
avdlane iliniartussartunut nalenciut-
dlugit — atuarfingme suminerénut
nalerKiutdlugit — ukiumikut utoncau-
nerungåtsiarput. tåssame ilåtigut må-
ne seminåriamitut nunane avdlanika-
luarunik studentiusagaluarput pisoKa-
ssårssuit nåmagingisamingnik ona-
riésavdlutik kisinguångitsut Johs. Ol-
senip agdlautigisså mal'igdlugo sule i-
liniamermingne ininginamik mérKatut
nautsorssutariaKartut.
ilumut påsigssåungilaK suna angu-
niameKamersoK kalåleKativta uv-
dluvtine issomartorsiuissamerisigut.
uvdluvtine issomartorsiutit amerdla-
vatdlåt tungaveKåséingitsuvdlutig-
dlo „akimåipatdlårtaKaut." sordlo
Johs. Olsenip „aitsåtdliuna misilitag-
ssatut" sujunersutå erKéisagåine. tå-
ssuna anguniarnenartoK tåssa Kavdlu-
nåK kalåtdlisut påsissaKameK saper-
sok ikatigalugo kisimititdlugo sulisi-
neKåsassoK påsitiniardlugo KanoK nu-
navtine atorfigssaKångitsigissoK kalåt-
dlisut pisinåungikune. ... sulianik o-
KimaeKatigigsårineK najorKutarisagåi-
ne Kavdlunåp redaktøriussup kalåt-
dlit suleKatine taimatordluinaK ilior-
figisinauvai. nalungilarput nutårsiag-
ssaKamikut A/G-me redaktøritaoK
suleKatiglgsussut, imaKa uvdlut ar-
dlåine KavdlunåK redaktøre imailior-
sinauvoK; kalåleK suleKatine OKarfigi-
savå nal. tåuna BBC Londonimut tu-
sagagsiuissugssaungmat nangmineK
avdlamukamigssane pissutigalugo nå-
laorsinåunginame kingorårdlune o-
Kausé tigorariardlugit Kavdlunåtu-
ngordlugitdlo kalåtdlisungorKuvdlugit.
KavdlunåK peKångerérdlune isermat
imaKa radioavise autdlartikalugtua-
lersoK, kalåleK Kungujulåkulugdlune
OKåsaoK: „påsissaKånginama nugti-
ngitsorpåka.“ åssersut tåuna tigugav-
ko pissutiginarpara påserKuvdlugo
nalivtine Kavdlunåt kalåtdlitdlo su-
leKatigingnerat ima OKimaeKatigigti-
gisinaungmat ardlåt pingitsoraluarpat
ingerdlanerat tamarme ajutuvigsi-
nauvdlune, taimåitumik tåuko sule-
Katigingnerat avatånit uvagut Kati-
malorujugtuarnivtigut Eiseromiartaria-
Kångilarput KutsaviginartariaKardlu-
gitdle nutårsiagssat soKutiginartut,
A/G-lo uvdluvtine pissutsinut naler-
Kutumik ingerdlåneKartoK, pivdlugit.
sianigivdluinartariaKarpoK A/G-mik
issomartorsiuivatdlårnikut akissug-
ssauvdlune åndgssuissup akissugssåu-
ssusia migdlilemavérsårtariaKarmat,
imailersinauvorme akissugssauvdlune
åndgssuissup ilångutagssat ilait ima-
Ka imaKardluångikaluit avdlatut ajor-
nartumik ilångutariaKartalisagai ava-
tånit OKalorujugtoKalemigsså pingit-
somiåinardlugo, tamånalo avisip „a-
kimaitdlissutigissugssåusavå.“ nagga-
tågut Kalåtdlit-nunavtine inusugtut
kikutdlunit sågfigiumavåka OKautsi-
nik nangmineK pingårtitaralugit er-
Karsautigissarsimassavnik.
nalivtine silarssuarme pissutsit ma-
lingnauvfigivdluamiarsigik tamåna
sukutdlunit ingerdlatitaunerup tungå-
gut oKatdlitoKalersitdlugo iluaKU-
taussåsaoK. måna pissutigalugo: naliv-
tine inuit inuiåussusermut misigisi-
mavatdlåmerat silarssuarme nunanut
avdlanut angumåniamerme noKit-
sissulersinauvoK. tåssa sut nutåt ilua-
Kutausinaugaluartut inuiaitdlo avdlat
isumait isumagssarsiausinaugaluartut
pitsaussut ingmikut inuiåussuseK pi-
ngårtinermit aj agtorneKartalisagpata,
tamåna inuiangnik avdlanik suleKa-
teKarsinaunermik pingitsortitsisinau-
vok. ilivsilo pissutsinik malingnau-
nivsigut nangmineK Kinersinåusavarse
sordleK ilivsinut pitsaussutut issigi-
ssariaKarnersoK, nangminerdlo påsi-
ssase najorKutaralugit sutdlunit akor-
navsine sarKumersut erKortusorissa-
se najorKutaralugit savssarfigisinau-
lisavase tamatumunalo amerdlaneru-
ssunik isumaKateKarsinaunerse ilima-
ginerussariaKardlugo. silarssuarme i-
nugtaussutut misigisimaniaritse kalå-
liuneK, KavdlunåjuneK, rusiuneK né-
geriunerdlunit ingmikortiniarpatdlår-
nagit. sianigalugule erKortumik sule-
Katigigsinauniåsagavse tamatigut på-
umiarssuit 80-riardlutilc
puissiniarsimåput
sujorna puissiniutit 66-iussut katit-
dlutik 80-eriardlutik angalasimåput;
tamatuma saniatigut ånåussiniartaut
Kitåta sikuane puissiniarfiunerussu-
me angalatineKarsimavortaoK. Kitåta
sikuane natserssuit pissarineKarneru-
simåput.
Kitåta sikuanut puissiniutit katit-
dlutik 42-riarsimåput. umiarssuit av-
guaKatigigdlutik martsip 20-ånit ma-
jip tatdlimånut puissit 2000 sivneKar-
tut pissarissarsimavait — sujornaung-
mat 1000-råginartarsimavdlutik. Ki-
tåta sikuane katitdlugit 90,627 puissi-
tarineKarsimåput 9,5 miil. kr. sivner-
dlugit akigssarsissutaussut — angala-
nerme atautsime avguaKatigigsitdlugit
umiarssuaK 227,000 kr.-nagtarsimav-
dlune.
puissiniutit 13-riardlutik New
Foundlandip erKåliarsimåput, puissi-
niarneruvdlo autdlarKautåta migssåne
sikut ajornartorsiorfiugaluaKissut
139,838 puissitarineKarput 6 mili. kr.
sivnerdlugit akigssarsissutauvdlutik
— angalanerme atautsime umiarssuaK
atauseK 462,000 kr.-nagtarsimavdlune.
puissiniutit amerdlanerssait Kitåta
sikuane New Foundlandivdlo entåne
puissiniaKatausimassut tamånérérner-
seKatigigsinauneK pingårtitdlugo. ta-
måkule nalivtine nåmagsineK ajornar-
tutut issigissariaKarput kisiåne tama-
tuma erKarsautaunerane KaKugulunit
sarKumertarumårtume ikiuniartarsi-
naunerput sapingisamik sitdlimavfigi-
ssariaKarparput. inusugtutdle isumait
sarKumiuneKartartut amerdlanertigut
tatigivdluameKameK ajorput Kauma-
vatdlårtumik sujumut issigissarmata.
tamånale unissutigssåungilaK angu-
niagkat Kaumassumik i sujunigssaKar-
tut nåmagsineKarsinaunere nangmi-
neK ingerdlatsiumassumut anguniar-
neKamigssait nangartutigissariaKångi _
laK. akerdlianigdle tapersersomeKar-
tarnigssait ilimaginerussariaKarpoK.
inusugtut isumamingnik ersserKig-
sumik oKauseKartarnere tamatigut
erKortugssamik anguniagaKarångamik
utorKaunerussunit inungnitdlo erKar-
sautaussunik påsingnigdluartartunit
tapersersorneKartamigssåt ilimagissa-
riaKartåsaoK. soruname sitdlimavfigi-
neKartésaoK OKauserissat eKungåssu-
teKarsimasinaunere nangmineK malu-
gingisat avdlanitdle malugineKarsi-
massut påsingnigtumik iluarsineKar-
tårnigssåt.
Seminarieelev Jonathan Motzfeldt
Polardåbsattest
på »Danu-bådene
Rederiet „J. Lauritzender jo efter-
hånden har en hel polarskihs-flåde,
er vendt tilbage til de gamle traditio-
ner. Man er begyndt at holde „polar-
dåb", når skibene passerer enten den
nordlige eller den sydlige polarcirkel!
Rederiet har derfor til brug for „ny-
fødte“ polar-søfolk ladet tegneren H.
Schøsler-Pedersen udarbejde en po-
lardåbsattest. Den er virkelig smuk og
værd at indramme. Man kunne ønske,
den også kunne udstedes til andre end.
rederiets folk Den er forsynet med
kong Neptuns segl, og bærer inskrip-
tionen „Imperium Neptune Regis". På
det smukke Grønlandskort vandrer
moskusokser og isbjørne omkring, og
sæler ligger tilsyneladende og tager
solbad på indlandsisen!
Antarktis er naturligvis også med
på attesten. Her er det sæler og ping-
viner, der vandrer rundt på iskappen
— og i havet nordfor boltrer en stor
kaskelot sig.
De to arktiske egne forbindes na-
turligvis med et af rederiets Dan-
skibe. —s.
Tømrer-, entreprenør- og
vognmandsforretning
herunder værkstedsbygning med maskiner, garageanlæg med
mindre mekanikerværksted, 6 lastvogne, to traktorer med anhæn-
gere, kompressor og boreværkføj, blandemaskiner og værktøj sæl-
ges helt eller delvis til velkvalificeret køber, der er interesseret
i fortsættelse af god virksomhed med sjældent gode muligheder.
Boliger for indehaver og medarbejdere også fil stede. 150.000 kr.
nødvendig.
Henvendelse
N. J. Salling
JULIANEHÅB
norgemiut puissmiarneK
sule ingerdlatdluarpåt
puissit 250,000 migssigissaisa ukioK måna pissarineKarnigssåt
ilimagineKartOK
Norgep Tunume piniariartarfine Kimåkaluaramigit puissiniarneK taimaiti-
ngilå. norgemiut puissiniutait 66-iussut 1952-imitdle Kalåtdlit-nunåta, New
Foundlandip, Svalbardip Sibiriavdlo ericåne puissiniartartut puissiniartarnitik
ingerdlatinarpait. ilimagineKarpoK ukioK måna puissit 250,000 pissarinenåsassut.
norgemiut aulisarnermik nåkutigdli-
viata 1958-ime pissaussut nautsorssu-
taisa katiternere inerKåmersimavait.
norgemiut puissiniutaisa 66 — Kitåta
sikuane ånåussiniartåumit „Salvator"-
imit ikiorneKardlutik — 1958-ime pui-
ssitait 17 miil. kr. sivnerdlugit nale-
Karsimåput, tåssa puissit 260,548 pi-
ssarineKardlutigdlo tunineKarnerisigut
norgemiut aningaussait taima amer-
dlatigissut pigssarsiarineKarsimavdlu-
tik.
1958-ime pissarineKartut ukiumut
sujulianut nalerKiutdlugit amerdle-
riarput. taimane puissiniat angala-.
ssarnermingnit Kulinik amerdlaneru-
ssunik angalasimagaluardlutik 205,954-
Inarnik puissisimaput 12,5 mili. kr.-
nik nalilingnik. 1956-ime puissitat
Norgeme puissitaussunit aitsåt taima
amerdlatigiput. taimanikut pissarine-
Kartut 296,926-ugaluardlutik 15,5 mili.
kr.-Inarnik pigssarsissutausimåput.
tåssa 1958 pigssarsivfiuvdluarnerpau-
simavoK.
mik kingorna Danmarksstrædemut —
Islandivdlo nunavtalo akornånut —
ingerdlåput. umiarssuit arKaneK-mar-
dlussut junip 15-iånit julip 15-iånut
katitdlutik puissitarait 14,950. norge-
miut nalunaerutait maligdlugit tamå-
ne Norgep puissitarisinaussai 15,000-
iungmata uniuivatdlårsimångeKissut
OKautigissariaKarpoK. pissarineKartut
tåuko 1 miil. kr. angungajagdlugit na-
leKarput.
Kangiata sikuanut — Sibiriap a-
vangnånut — Kuleriardlune angalasso-
KarsimavoK. tamåne puissit 15,196 pi-
ssarineKarput 637,000 kr.-nik naligdlit.
Avangnåta sikuanut pingasoriéinarto-
KarpoK, tamåne puissit Kulinait pissa-
rineKardlutik — nånutdlo 47.
80-eriardlune puissiniarnerme nånut
81 pissarineKarput — Kitåtalo sikuane
mardluk umatitdlugit pissarineicar-
dlutik.
1957-imile norgemiut puissiniartuisa
nånut 233 pissarisimavait, 17 umatit-
dlugit. —ps.
10