Atuagagdliutit - 17.02.1982, Qupperneq 48

EF-debat / EF-ilerinerit
Kunutitsingårdlune
naKisimang-
ningniarneK
AG nr. 5-ime 3. februar 1982-ime
samumersume Atåssutip avisip
Kemane takomusårutå takuvdlu-
go atuardlugulo issikasit ugperiu-
minaitdlivdluinaraluarput! »Atå-
ssutip takoreusårutånik« agdlag-
kama imåingilaK ajorniarnermik.
tamåna pissuteKåinarpoK nalu-
ngisåka maligdlugit Kalåtdlit-nu-
nåne tamarme kåtuvfiup atausl-
naup måne uvagut nunavtine EF-
ip soKutigissai kisiartauvdlune
Jeg havde lyttet i længere tid til
debatten om EF. Efterhånden
blev modstandernes og tilhænger-
nes taler så latterlige, eller ynkeli-
ge, så jeg fik lyst til at fremkom-
me med et par sandheder.
Men jeg skal indrømme fra
starten, at jeg er stærk modstan-
der af EF. Hvis man havde lidt
kendskab til jordbefolkningens
historie, kan man tydeligt se hvad
EF er og står for. EF er europæer-
nes fortsættelse af forkerte politi-
ske dispositioner.
Ser man nærmere på europæer-
nes politik, bliver resultatet: at de
undertrykte flygter fra deres lan-
de. Af den fejlslagne politik kan
vi tydeligt se resultatet idag:
Nordamerika, Canada, Mellem-
og Sydamerika, Australien, Filip-
pinerne, New Zeeland, Afrika,
Indien, Kina, Cambodjia, Korea
og mange blev stjålet. De slår be-
folkningen ihjel, ødelægger deres
lande, og kalder det fremskridt.
Som har resulteret i: at jordens
befolkning ingen overlevelses-mu-
ligheder har tredje generation fra
nu af.
Selvfølgelig kan vi ikke feje de
mange tekniske fremskridt til si-
de. Lad os bruge de tekniske go-
der og smide det dårlige, på den
måde kan vi leve godt og fred-
fyldt jorden over uden fattige og
rige.
DERFOR STEM NEJ TIL EF
den 23. februar, da EF er farlig. . .
Jeg elsker mine medmennesker
og vil ikke snakke om nedsætten-
de udtalelser om dem undtagen i
spøg. Men engang imellem skal
man tale rent ud i farlige situatio-
ner.
Jeg er altid glad og stolt over
at høre, om grønlændere, som er
kommet frem i deres bestræbelser
igdlersugaringmagit. tåssame
inuit »EAS«-ermiung6K tåssaugi-
narput Atåssutikormiutomat.
»EAS« (Atåssutip kigsautigingu-
atsiagåtut) partimit tåssånga av-
dlaussutut angnerussututdlo på-
sineKartugssautiniarneKarmat
taimailiorneK KOKagssériarnerui-
nånguatsiavigpoK — taimalo pe-
riauseKarneK partip tåussuma
ingmikut ilisimassaKarfiginguat-
siavigpå.
på at kunne være med som andre
intellektuelle jorden over. Men
det er også en stor fare at blive
ved med at studere, der kan resul-
tere i tale og i sprog. Ligesom nu
en lille del af Chemnitzer og
Steenholdter er blevet, selvom de
ser normale ud i almindelighed.
Alle vores efterfølgere kan ikke
overleve af at arbejde i kontorer,
skoler og i butikker. Hvem skal så
styre vort store dejlige land frem
i tiden? Måske EF?
Der var intet mærkeligt i, at
danskerne dygtiggjorde sig.
Hvad skal de ellers leve af? Deres
land havde jo ikke ressourcer.
Derfor burde danskernes metode i
grønlandske skoler afskaffes, og
den skal afløses og tilpasses til
vort lands krav. Fanger- og fi-
sker-liv skal indgå i skolen. Så af-
skaffer vi den store arbejdsløs-
hed, som hersker idag. På den må-
de skal vi få dygtige fangere og fi-
skere, så vi til sidst ikke har be-
hov for fremmede på vore trawle-
re frem i tiden.
Vi skal nok få dygtige intellek-
tuelle, endda meget dygtige, i for-
hold til de, som havde bestået
med besvær og som er i vore kon-
torer og i skolevæsenet idag i
stort tal.
Lad os vise jordens befolkning,
at vi selv kan styre vort eget land
i samarbejde med de udlændinge,
som allerede er blandet med os
idag.
Lad os så sælge vore fisk og
kød til jordens befolkning til de
rigtige priser, og afskaffe den af-
falds-fremstillede mad, og det,
der er blandet med plastik og far-
vestoffer fra vore forretninger.
Lad os fremdrive en sund og
dygtig befolkning i vort land,
men lad os først SIGE NEJ TIL
EF.
inuk imalunit inuit ardlagdlit
ingmingnut ilumorfigisinaujung-
naerångamik, nangminigssarsiu-
ngitsumik tungavilersuisinau-
jungnaerångamik, atanatigigsu-
nik erssemigsunigdlo emarsarsi-
naujungnaerångamik, anersåkut
aulajåissusérukångamik nukigtu-
ssusérukångamigdlo ingmingnut
nålagkersorsinaujungnaerdlui-
nartarput. takomusårutivme tåu-
ssuma takutipå aulajåissusérut-
dluinarsimaneK, eraarsariauser-
dlo ima tainenartartoK: »anguni-
agkap såkut sugaluartutdlunit ig-
dlernartungortitarpai«. Kanga
Hitlerip AG-me takomusårissut
periausiat Østrigime socialdemo-
kratinit ilikaréramiuk ima oKau-
sertalersimavå:
»soKutigissanaKatigit tåukua
kångunangårtumik Kunutitsi-
ngårdlune naKisimangningniar-
nerat påsivara — pingårtumik
inugtaussunut ilemorigsårnig-
ssåkut anersåkutdlo taima såssu-
neKarnernut perorsimångitsunut.
pivfigssane aulajangersimassune
akerdlerissamingnik nangminer-
mingnut ulorianarnerusorissa-
mingnik sagdluliutigingnilerdlu-
tigdlo mamardlilersarput sfissu-
neKartut sianiutilulernigssaisa
tungånut. . . periautsip taimåi-
tup tungavigå inuit sångissusisa
pemigsårtumik atornerdlungni-
arneKartarnerat, tamatumalo ki-
ngunerissarpå kigsautigissap
nautsorssuemigsårnertungajag-
dluinaK erKomigsårtigissumik
angunenartarnera . . . tåssame
ajugauneK tåuko nangmingneK
maligtigissåine nåpertuivdluartu-
mik suliaKartutut tugdlusimåru-
taungårtitdlugo akerdlerissap
ajugauvfigissaussup akerdlior-
Kingnigssame iluanutåussusigsså
amerdlanertigut ugperiungnaer-
tarpå«.
tåssame Atåssutip AG-me ta-
korKusårutå tåssauginarpoK Ku-
nutitsingårdlune naidsimangneri-
araluarneK. OKausertai autdlar-
Kautånit naggatånut tamarmik
sagdluliutåuput mamardliniu-
tauvdlutigdlo. inungnik nunavti-
ne uvdluinarne nålagkersuinikut
ingerdlataKartut ilåinik ardlåti-
gut iluarissaKångitsunik kamag-
titsiniarneruvdlunilo umigssuiler-
sitsiniarneruvoK — fimalo inung-
nik ilisimassaKångissuseK —
amerdlanertigut nangmingneK pi-
ssussutiginago atuartitaunerisa
amigarnerånik tungaveKarneru-
ssup — pissutigalugo kommunis-
mep sunåussusianik påsisimassa-
Kångitsunik, tusagagssiorfitdlo
KagdlinarsioKalutik tamatumi-
nga OKalugtuaringnigtarnerånik
taimågdlåt ilisimassaKartunik
kamagtitsiniarneruvdlunilo u-
migssuilersitsiniarneruvoK. Atå-
ssut taimailiornermigut neriug-
kaluarpoK iliutsime kinguneriu-
mårå kigsautigissane måna: Ka-
låtdlit-nunåne EF-imut akerdliu-
neK nukigdlårtisavdlugo. EF-
imume akerdliuneK angnerto-
KaoK — tamånalo fima Atåssutip
nalungilå.
sujulivta Kavdlunåtsiainik iki-
Jeg vil sige noget!
Hvis I hjælper mig, skal jeg nok hjælpe til.
Med venlig hilsen, Piitaq Sisermiut,
Peter Olsensvej 67, Aasiaat.
nguteKarnerat Navaranåmit
dluliornikut aserorneKarmat
måna sujulivta nangmingn ,
dlutik KanoK iliuseKarfigåt- A
ssutip OKartartup kalåtdlit sUj
aussamik anersåvånik nakussu
Kardlune soKUtigissaKaKatig1^
ussup inuiagtut atautsimornig
ssap pingåruteKardluinåssu
puiordluinarsimånguatsiarpa
åle puiornatårtortut!
taimåitumik Atåssutip “a
ssortaisa sivnerinut ima inåssuj'
Kåinåsaunga: amerdlasorssuvd
se parté tåuna anersåkut Kunuti
siniardlune naKisimangningn'ar
toK, sagdluliungårtoK mamaro
ssordlo Kimåniarsiuk, EF-i11111
dlo NÅGGÅRDLUSE!
Kristian Poulsen, Pablo
G.S.-mut aldssut
A/G nr. 4, 27. januar sarKumers^
kut torKardlunga aperisimaga11"
ma EF pivdlugo KanoK isumaKa^
nersunga, matumuna naitsum1
imatut akisavavkit, EF-inlU
någgårniarama. imaKa åma aP®"
rerususautit, sordliåsit a111
någgårniartutit? ,
nalungerérparput EF-imit
sagaluaruvta ånaissaKartugssaU
savdluta åmalo ilåtigut sanaor
tugkat ilait kinguarsarneKartug
ssåuput kigåinerussumigo
ingerdlatitariaKåsavdlutik. sUJu
nigssardle ungasingnerussoK er
Karsautigalugo ingminut tatig3
luta piumåssuseKardlutalo am
jaitsumik tungaveicardluta inga
ssagtajårnavérsårdluta nunav
ne sulissutigissagssarpagss1*1
tomigsisimaniardluta suleKa1
gingnikut ingerdlatiniartigik.
inuvdluamussivdlunga
Jakob Olsen, ManitsoK
Annoncér
i
GRØNLANDSPOSTEN
Kålmgua« Kristiansen,
atuagkiortOK
Ausiait.
pitugtugaunane inuneK atu-
saguvtigo EF inuvdluarKUSsa-
riaKarparput.
AlMISA-imit annonce
48
Atuagagdliutit