Tímarit lögfræðinga - 01.06.1957, Blaðsíða 40

som en range principielt befragteren x-et til at udpege en
havn indenfor rangen. Certepartiet indebolder imidlertid
den begrœnsning, at den liavn, der skal udpeges, skal
være „good and safe“, og da Kalix var spærret af is, „ice-
]jound“, var den iklce „good and safe“ og kunne fölgelig
ikke anvises. Til stötte for, at en af is spærret liavn ikke
kan anses som „safe“ páberábtes en af King’s Bencb Divi-
sion i London truffet afgörelse, refereret i Lloyds List
Law Reports, marts 1950, bind 83. Den páberábte engelske
dom karakteriserede i det págældende tilfælde pá grund
af foreliggende isvanskeligbeder ved sejlads pá Elben i
vinteren 1947 Hamborg — som bekendt en af verdens
störste og bedste bavne — som en „unsafe port“ og ansá
det for uberetliget, at en time-cbarterer, der — ligesom
befragteren af „Willem Barendz“ — kunne vælge mellem
en flerbed af liavne, ved tilrettelæggelsen af skibets ar-
bejdsprogram havde beordret skibet „Sussex Oak“ til
Hamborg under de da herskende forbold. Stöttet pá denne
dom ville man da nu i „Willem Barendz“ sagen göre
gældende, at udtrykket „safe port“, der uomtvistelig er
lientet fra engelsk certepartipraksis, slvulle være en ganske
specifik juridisk-teknisk terminologi, og at man for be-
fragtningsaftalen vedrörende „Willem Barendz“ i eet og
alt burde benholde sig til denne i angelsachsisk ret fast-
lagte betydning af begrebet „safe port“. Ved at fordybe
sig i engelsk ret hdckedes det befi’agteren at godtgöre, at
den grundsætning, som King’s Bench Division dommen
stöttede sig pá, „a port is unsafe if the route away from
it is icebound“, kun er et teoretisk udgangspunkt i engelsk
ret. og at dette udgangspunkt krydses og modificeres af
en anden sætning, nemlig denne: „The fact that the port
is icebound will not render it unsafe unless the icé is likely
to remain for a period which will cause inordinate delay,
86
Tímarit lögfræðinga