Tímarit lögfræðinga


Tímarit lögfræðinga - 01.06.1957, Blaðsíða 40

Tímarit lögfræðinga - 01.06.1957, Blaðsíða 40
som en range principielt befragteren x-et til at udpege en havn indenfor rangen. Certepartiet indebolder imidlertid den begrœnsning, at den liavn, der skal udpeges, skal være „good and safe“, og da Kalix var spærret af is, „ice- ]jound“, var den iklce „good and safe“ og kunne fölgelig ikke anvises. Til stötte for, at en af is spærret liavn ikke kan anses som „safe“ páberábtes en af King’s Bencb Divi- sion i London truffet afgörelse, refereret i Lloyds List Law Reports, marts 1950, bind 83. Den páberábte engelske dom karakteriserede i det págældende tilfælde pá grund af foreliggende isvanskeligbeder ved sejlads pá Elben i vinteren 1947 Hamborg — som bekendt en af verdens störste og bedste bavne — som en „unsafe port“ og ansá det for uberetliget, at en time-cbarterer, der — ligesom befragteren af „Willem Barendz“ — kunne vælge mellem en flerbed af liavne, ved tilrettelæggelsen af skibets ar- bejdsprogram havde beordret skibet „Sussex Oak“ til Hamborg under de da herskende forbold. Stöttet pá denne dom ville man da nu i „Willem Barendz“ sagen göre gældende, at udtrykket „safe port“, der uomtvistelig er lientet fra engelsk certepartipraksis, slvulle være en ganske specifik juridisk-teknisk terminologi, og at man for be- fragtningsaftalen vedrörende „Willem Barendz“ i eet og alt burde benholde sig til denne i angelsachsisk ret fast- lagte betydning af begrebet „safe port“. Ved at fordybe sig i engelsk ret hdckedes det befi’agteren at godtgöre, at den grundsætning, som King’s Bench Division dommen stöttede sig pá, „a port is unsafe if the route away from it is icebound“, kun er et teoretisk udgangspunkt i engelsk ret. og at dette udgangspunkt krydses og modificeres af en anden sætning, nemlig denne: „The fact that the port is icebound will not render it unsafe unless the icé is likely to remain for a period which will cause inordinate delay, 86 Tímarit lögfræðinga
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80
Blaðsíða 81
Blaðsíða 82
Blaðsíða 83
Blaðsíða 84
Blaðsíða 85
Blaðsíða 86
Blaðsíða 87
Blaðsíða 88

x

Tímarit lögfræðinga

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Tímarit lögfræðinga
https://timarit.is/publication/586

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.