Tímarit lögfræðinga


Tímarit lögfræðinga - 01.06.1957, Qupperneq 40

Tímarit lögfræðinga - 01.06.1957, Qupperneq 40
som en range principielt befragteren x-et til at udpege en havn indenfor rangen. Certepartiet indebolder imidlertid den begrœnsning, at den liavn, der skal udpeges, skal være „good and safe“, og da Kalix var spærret af is, „ice- ]jound“, var den iklce „good and safe“ og kunne fölgelig ikke anvises. Til stötte for, at en af is spærret liavn ikke kan anses som „safe“ páberábtes en af King’s Bencb Divi- sion i London truffet afgörelse, refereret i Lloyds List Law Reports, marts 1950, bind 83. Den páberábte engelske dom karakteriserede i det págældende tilfælde pá grund af foreliggende isvanskeligbeder ved sejlads pá Elben i vinteren 1947 Hamborg — som bekendt en af verdens störste og bedste bavne — som en „unsafe port“ og ansá det for uberetliget, at en time-cbarterer, der — ligesom befragteren af „Willem Barendz“ — kunne vælge mellem en flerbed af liavne, ved tilrettelæggelsen af skibets ar- bejdsprogram havde beordret skibet „Sussex Oak“ til Hamborg under de da herskende forbold. Stöttet pá denne dom ville man da nu i „Willem Barendz“ sagen göre gældende, at udtrykket „safe port“, der uomtvistelig er lientet fra engelsk certepartipraksis, slvulle være en ganske specifik juridisk-teknisk terminologi, og at man for be- fragtningsaftalen vedrörende „Willem Barendz“ i eet og alt burde benholde sig til denne i angelsachsisk ret fast- lagte betydning af begrebet „safe port“. Ved at fordybe sig i engelsk ret hdckedes det befi’agteren at godtgöre, at den grundsætning, som King’s Bench Division dommen stöttede sig pá, „a port is unsafe if the route away from it is icebound“, kun er et teoretisk udgangspunkt i engelsk ret. og at dette udgangspunkt krydses og modificeres af en anden sætning, nemlig denne: „The fact that the port is icebound will not render it unsafe unless the icé is likely to remain for a period which will cause inordinate delay, 86 Tímarit lögfræðinga
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88

x

Tímarit lögfræðinga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit lögfræðinga
https://timarit.is/publication/586

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.