Svanir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Svanir - 01.05.1939, Qupperneq 39

Svanir - 01.05.1939, Qupperneq 39
35 allmikið í dalnum. Sömuleiðis búfénaði. Þó virðist fénað- arfækkunin vera minni en við hefði mátt búast. Fólk- inu fækkar um 58 manns og er það mesta mannfækkun, sem orðið hefir á einum áratug síðan 1860, enda fór þá saman langur og erfiður harðindakafli og mislingar 1882. Árið 1888 eru 6 jarðir í eyði. Þær eru þessar: Galtarhöfði, Sanddalstunga, Gestsstaðir, Fomihvammur, Sveinatunga og Krókur. Þá voru 15 manns á fátækraframfæri, og sveit- argjöldin, sem voru því nær eingöngu fátækraframfæri, kr. 1019,00. Á næstu árum byggjast þessar jarðir aftur, Galtarhöfði þó ekki fyrr en árið 1891. Vorið 1906 var mjög hart. Harðindin héldust fram á sauðburð og ær báru almennt við hús. Fénaður afklæddist þó vel víðast hvar. Vorið 1914 mun vera það versta, sem yfir þessa sveit hefir komið síðan 1860, hvað afkomu sauðfjár snertir. — 1913 eru 88 nautgripir, 2680 sauðkindur og 229 hross, en 1915 78 nautgripir, 1553 sauðkindur og 200 hross. Fækkun- in er 10 nautgripir, 1127 sauðkindur og 29 hross. — Iley- birgðir af nýjum heyjum voru haustið 1913 að minnsta kosti 45 hestburðir á hvert kúgildi. Allt hjálpaðist að. Sumarið 1913 var mikið óþurrka- sumar. Heyin hrakin og léleg til fóðurs. Vorið 1914 óslit- in illviðrahrina, krapahríðir, rigningarslydda og kaf- ald með frosti stundum. í tilbót mun garnaormaveiki hafa verið í fénu að haustlagi. Veturinn 1917—18 er sá mesti frostavetur, sem núlif- andi menn muna. Eftir þann vetur eru túnin orðin svo kal- in, að af þeim fæst ekki nema þriðjungur töðu, á móts við meðalár. Engjarnar eru mest harðvelli og voru þær ekki ljá- bærar vegna kals. í þessu mikla grasleysi kom það sér vel, að margar jarðir hafa, auk engjanna, mikil slægjulönd á fjöllum og hálsum. Varð við það bjargazt, svo að úthey- skapur varð í meðallagi að vöxtum eða fyllilega það, 7700 hestburðir, en taðan varð ekki nema 996 hestburðir. Tún- in náðu sér furðu fljótt eftir þetta áfall, en engjarnar reyndust mjög lélegar næstu árin, og ná sér ekki til fulls fyrr en 1922—1925. Þetta er undirbúningurinn undir
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Svanir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Svanir
https://timarit.is/publication/805

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.