Grønlandsposten - 24.12.1942, Blaðsíða 1

Solopgang ved Jakobshavn.
(Den 13. Januar vender Solen tilbage efter Mørke-
tiden. Den Dag gaar eller kører alle Jakobshavne-
re ud til Holmens Bakke (PitomeK) for at se
Solen staa op).
Jeg har truttet en gammel Grønlænderinde;
ingen kender hende nu; men det gør heller ikke
noget! 11 un var saa gammel, at hendes Ansigt
var graat og furet som Fjældet bag hendes Hus;
hendes Stemme var saa sprukken og tør som
Vindens Susen i det tørre Straa, der om Vinte-
ren stikker op gennem Sneen, men hendes Øjne
lyste som Stjerner paa en Vinternats Himmel,
og hendes milde Smil var som de første Sol-
straaler over Landet.
Det var om de første Solstraaler, hun for-
talte mig en sælsom Historie, for lidt sælsom
var hun, og Folket regnede hende ogsaa for lidt
tosset og noget henad det, vi Danske kalder for
synsk. Hun var nu ikke saa helt tosset; men
fri for at være mere seende end de fleste var
hun vel ikke.
En Dag først i Januar siger hun pludselig:
»Tænker du paa, at for Tusinder og Tusinder af
Aar siden var Landet her, ogsaa PitorneK derude
ved Fjorden, dækket med metertykke Bræmasser;