Grønlandsposten - 24.12.1942, Blaðsíða 11

Grønlandsposten - 24.12.1942, Blaðsíða 11
Nr. 20 GRØNLANDSPOSTEN 230 nye bunde i mine træsko — saa længe varede del. Men denne gang havde far ingen bøsse med, hvad der undrede mig meget. Men noget andet undrede mig endnu mere; thi da jeg spurgte far om, hvornaar han skulde af sted igen, sagde han, at han skulde slet ikke af sted mere. — Ja, men du skal da i krig, far! sagde jeg bestemt. — Nej, for der er ikke mere krig; nu har vi fred! Fred? Hvad er det for noget? Hvorfor er der ikke mere krig? — Fordi vi nu skal til Danmark, og der er der aldrig krig, min dreng! Men jeg forstod slet ikke dette nye — for krig, det havde der da altid været. Det var for mig noget, der nu engang var saadan. Hvorfor var det da pludselig blevet anderledes? Det er tit hændt, at jeg i disse aar heroppe uvilkaarlig har maattet tænke paa dengang, da vi som smaa oplevede den første verdenskrig paa nært hold — og alligevel intet forstod af den fattede ikke krigens grusomme væsen. — Og hvor- dan med os danske her i Grønland, der nu er gaaet ind i det fjerde krigsaar med samme for- udsætninger og krav som for fire aar siden? Ved vi igrunden endnu, at der er krig? Tit synes det mig, at vi slet ikke ved det, slet ikke har fattet, at der er krig — krig — krig, hvor alene dette at bevare livet dag for dag er det store spørgs- maalstegn. — Af alle jordens lande er^ Grøn- land det land, der mindst af alle har mærket krigen. Maaske savner vi blot dette: selv at for- staa det! Chr. Vibe. Sidste Vinter i Danmark. Uddrag af et Københavnerbrev tit »Eskilstuna Kureren« af 27. Marts 1942. Sneen ligger fast og tæt overalt i Danmark, og i Københavns Omegn drives Vintersporten i fuld Udstrækning. Det vil sige, — de natlige Kælketure og de fornøjelige Udflugter i Fakkel- skær er jo forbi. Danmark er mørkelagt. Det er livsfarligt at færdes ude i Mørket i denne Tid, og den totale Mørklægning, der er indført fra 1ste Januar — saaledes at end ikke Butikkerne maa have det diminutive Lysskær, de før viste Omverdenen, gør, at man ikke færdes ude som før. De smaa blændede Lygter, navnlig ældre Folk færdes ude med, er blevet ekstra mørke- lagte, og naar man kører op foran Teatrene i de gammeldags Hestedrosker, er del lidt at et Kunst- stykke at komme ud af Vognen og finde ind i det lyse Etablissement. — Alligevel er det mærkeligt at se, hvor stærkt Forlystelseslivet florerer. Kafeer og Re- stauranter er gennemgaaende fulde, men det maa ikke tages som et Bevis paa, at Befolknin- gen tjener store Penge. Tværtimod kan man si- ge, Tiderne er ganske overordentlig vanskelige for Folk med faste Gager, især Arbejdere og Funk- tionærer. Alligevel, — fulde er Restauranterne, Biograferne og flere af Teatrene med. Men i Wiens værste Trængselstid, da saa at sige hele Byen led Nød,- Aarene lige efter sidste Krig, skød der hver Dag en ny Kafé frem, — og de var alle- sammen fulde. Det kan man altsaa ikke regne med. No- get andet er, at Forlystelseslivet har gennemgaa- et en mere og mere om sig gribende Forandring. København har vel i Dag mindst 200 forskellige Bars, — hvor Folk kan faa en Drink, en Cock- tail eller en dansk Whisky, eventuelt en blandet Cognac, en Red Devil eller en Manhattan, — og hvor der fra Klokken 2 om Eftermiddagen til 12 om Natten, hvor alt slutter med Undtagelse af de to Natklubber Adlon og Guldaldersalen, der har Lov til at holde aaben til Kl. 1 — alt- saa en Time ekstra, — er et Rykind, som man aldrig har kendt før. De forarger mange -— men de hører nu engang til Billedet af det moderne København, ja, er vel efterhaanden blevet det mest karakteristiske for Udendørslivet. Og det er ikke Udlændinge — saa at sige aldrig de »fremmede«, der kommer her, kun Danske. De »fremmede« søger efterhaanden nogle enkelte Ka- feer og Restauranter, som de saa har for sig selv. Eventuelt med deres Pigebørn, men de hører heller ikke med til det danske Samfund mere. En Mængde af de største Restauranter har indført et kæmpemæssigt Program, flere en hel Aften Revy — hvortil der ikke betales Entre — saasom Rib?, og det er naturligvis en alt andet end kærkommen Konkurrence til Revyteatrene.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.