Grønlandsposten - 24.12.1942, Blaðsíða 11
Nr. 20
GRØNLANDSPOSTEN
230
nye bunde i mine træsko — saa længe varede
del. Men denne gang havde far ingen bøsse
med, hvad der undrede mig meget. Men noget
andet undrede mig endnu mere; thi da jeg
spurgte far om, hvornaar han skulde af sted igen,
sagde han, at han skulde slet ikke af sted mere.
— Ja, men du skal da i krig, far! sagde jeg
bestemt.
— Nej, for der er ikke mere krig; nu har
vi fred!
Fred? Hvad er det for noget? Hvorfor
er der ikke mere krig?
— Fordi vi nu skal til Danmark, og der er
der aldrig krig, min dreng!
Men jeg forstod slet ikke dette nye — for
krig, det havde der da altid været. Det var for
mig noget, der nu engang var saadan. Hvorfor
var det da pludselig blevet anderledes?
Det er tit hændt, at jeg i disse aar heroppe
uvilkaarlig har maattet tænke paa dengang, da
vi som smaa oplevede den første verdenskrig paa
nært hold — og alligevel intet forstod af den
fattede ikke krigens grusomme væsen. — Og hvor-
dan med os danske her i Grønland, der nu er
gaaet ind i det fjerde krigsaar med samme for-
udsætninger og krav som for fire aar siden? Ved
vi igrunden endnu, at der er krig? Tit synes det
mig, at vi slet ikke ved det, slet ikke har fattet,
at der er krig — krig — krig, hvor alene dette
at bevare livet dag for dag er det store spørgs-
maalstegn. — Af alle jordens lande er^ Grøn-
land det land, der mindst af alle har mærket
krigen. Maaske savner vi blot dette: selv at for-
staa det!
Chr. Vibe.
Sidste Vinter i Danmark.
Uddrag af et Københavnerbrev tit
»Eskilstuna Kureren« af 27. Marts 1942.
Sneen ligger fast og tæt overalt i Danmark,
og i Københavns Omegn drives Vintersporten i
fuld Udstrækning. Det vil sige, — de natlige
Kælketure og de fornøjelige Udflugter i Fakkel-
skær er jo forbi. Danmark er mørkelagt. Det
er livsfarligt at færdes ude i Mørket i denne Tid,
og den totale Mørklægning, der er indført fra
1ste Januar — saaledes at end ikke Butikkerne
maa have det diminutive Lysskær, de før viste
Omverdenen, gør, at man ikke færdes ude som
før. De smaa blændede Lygter, navnlig ældre
Folk færdes ude med, er blevet ekstra mørke-
lagte, og naar man kører op foran Teatrene i de
gammeldags Hestedrosker, er del lidt at et Kunst-
stykke at komme ud af Vognen og finde ind i
det lyse Etablissement.
— Alligevel er det mærkeligt at se, hvor
stærkt Forlystelseslivet florerer. Kafeer og Re-
stauranter er gennemgaaende fulde, men det
maa ikke tages som et Bevis paa, at Befolknin-
gen tjener store Penge. Tværtimod kan man si-
ge, Tiderne er ganske overordentlig vanskelige for
Folk med faste Gager, især Arbejdere og Funk-
tionærer. Alligevel, — fulde er Restauranterne,
Biograferne og flere af Teatrene med. Men i Wiens
værste Trængselstid, da saa at sige hele Byen
led Nød,- Aarene lige efter sidste Krig, skød der
hver Dag en ny Kafé frem, — og de var alle-
sammen fulde.
Det kan man altsaa ikke regne med. No-
get andet er, at Forlystelseslivet har gennemgaa-
et en mere og mere om sig gribende Forandring.
København har vel i Dag mindst 200 forskellige
Bars, — hvor Folk kan faa en Drink, en Cock-
tail eller en dansk Whisky, eventuelt en blandet
Cognac, en Red Devil eller en Manhattan, — og
hvor der fra Klokken 2 om Eftermiddagen til
12 om Natten, hvor alt slutter med Undtagelse
af de to Natklubber Adlon og Guldaldersalen,
der har Lov til at holde aaben til Kl. 1 — alt-
saa en Time ekstra, — er et Rykind, som man
aldrig har kendt før. De forarger mange -— men
de hører nu engang til Billedet af det moderne
København, ja, er vel efterhaanden blevet det
mest karakteristiske for Udendørslivet. Og det
er ikke Udlændinge — saa at sige aldrig de
»fremmede«, der kommer her, kun Danske. De
»fremmede« søger efterhaanden nogle enkelte Ka-
feer og Restauranter, som de saa har for sig selv.
Eventuelt med deres Pigebørn, men de hører
heller ikke med til det danske Samfund mere.
En Mængde af de største Restauranter har
indført et kæmpemæssigt Program, flere en hel
Aften Revy — hvortil der ikke betales Entre —
saasom Rib?, og det er naturligvis en alt andet
end kærkommen Konkurrence til Revyteatrene.