Grønlandsposten - 24.12.1942, Blaðsíða 13

Nr. 20
GRØNLANDSPOSTEN
241
Sidste Vinter i Danmark.
(sluttet)
— Men naturligvis — Hjemmelivet florerer
som aldrig før. Mange Mennesker vil ikke ud i
Mørket, og naar Maanen ikke er fremme, kan
det ogsaa, navnlig for ældre Folk, være omtrent
livsfarligt at færdes ude. Men nu har man og-
saa faaet Rede paa Maanetabellen, — noget Folk
aldrig før har tænkt paa, og i Fuldmaanetider
holdes de fleste Selskaber, — de faa, der stadig
holdes. I Reglen bliver man hjemme og hygger
sig med Radioen eller en god Bog.
I de lange, mørke Vinteraftener kryber Folk
i Danmark sammen i den ene eller de højst to
Stuer, man vover at opvarme og oplyse. Lyset
er jo nemlig ogsaa blevet rationeret, — det er
kun et bestemt, mindre Kvantum, man maa bruge
til normal forhøjet Pris; kommer man derud-
over, bliver det vanvittig dyrt. Derfor nøjes de
fleste med at opholde sig i en enkelt mørkelagt
Stue, — og mørkelagt maa Vinduerne allerede
være Kl. 5,30 om Eftermiddagen i Januar og helt
til Kl. 9 om Morgenen. Det sidste er efterhaan-
den ved at blive det mest generende.
Et Tryk hviler overalt. Det er i sig selv en
frygtelig Skæbne at være ufri. Man lærer at for-
staa, hvad Friheden var værd, naar man har
mistet den. Tidligere tog man det som noget
selvfølgeligt, — det var ikke noget, man tænkte
nærmere over. Nu forstaar man tilfalde Vær-
dien af dette udetinerlige Begreb.
Det var med bange Anelser, mange Menne-
sker saa Vinteren i Møde, ihukommende den
sidste, frygtelige Kuldeperiode. F'olk med store
Villaer i Københavns Omegn er simpelthen flyt-
tet paa Hotel, det er dem umuligt at varme de-
res store Lejligheder op med et saa begrænset
Brændselsforraad, som det der er blevet dem til-
staaet. Med Tørvene søger man at klare sig saa
godt, man kan. Millioner af Tons Tørv er ble-
vet skaaret i de danske Tørvemoser i Sommerens
Løb, og de giver nu en beskeden Varme i de
mange danske Hjem. Kul og Koks er her kun
lidt af, — men dog noget, og dette noget bety-
der selvfølgelig meget som Supplement. Køben-
havn kom bedre over denne Vinter end over
sidste Aars.
— Radioen, — ja, den er i Brug som aldrig
før. Der lytter man først og fremmest til de sven-
ske Presseudsendelser. Den hjemlige Radioavis
er kontroleret, og de Nyheder, den bringer, ken-
der man fra de ligeledes kontrolerede Aviser,
saa den har ingen Interesse. Den daglige Ud-
sendelse paa Dansk fra London hores derimod
af saa godt som alle, og det samme gælder de
norske og svenske Udsendelser derfra. Dansker-
ne har, takket være Radioen, lært at forstaa
Svensk langt bedre end før. Udsendelsen paa
Tysk fra London interesserer jo ikke mindst »de
fremmede«, — og der høres efter sigende meget
efter den.
— Bøgerne, —- det er de danske, man først
og fremmest maa holde sig til. Der er desværre
indført en meget streng Censur med Hensyn til
Bøger, der maa komme ind i Landet, og mange
svenske Bøger er ogsaa blevet forbudt af en
Myndighed, man ikke kender noget til officielt.
Det er jo ikke noget for Danskerne, der gerne
vil læse alt nyt, der fremkommer, men det føl-
ger altsaa med at være et besat Land. Engelske
og amerikanske Bøger, og ikke mindst de illu-
strerede Blade og Magasiner fra disse Lande,
havde tidligere en enorm Udbredelse, men er
jo nu helt forsvundet. Til Gengæld fylder de
tyske op i Kioskerne. De læses dog ikke, bort-
set fra Propagandabladet »Signal«, der kommer
med dansk Tekst og ellers samme Udstyr som i
Sverige og sælges til en vanvigttig billig Pris.
For Billedernes Skyld købes Bladet af og til af
en Del tankeløse Mennesker, der gerne vil se
Billeder, — og dermed er Hensigten opnaaet.
— Det værste af alt er Usikkerheden med
Hensyn til Fremtiden. Folk er gennemgaaende
meget nervøse, det har de mange Rygter og de
enkelte, drastiske Overrumplingsforsøg ført med
sig. Og saa det, at man stadig maa passe paa,
hvad man siger. Dag ud øg Dag ind afsiges der
ret skrappe Domme over F'olk, der har udtalt
sig fornærmeligt om »de fremmede«. Der er
Lytter-Spioner overalt, ikke mindst i Tog og
Sporvogne, og mange af dem er tidligere Wie-
nerbørn, der næsten forstaar og taler Dansk til
Fuldkommenhed, og som nu kvitterer for de
Velgerninger, der øvedes mod dem som Børn,
— hvor deres Liv maaske blev reddet — ved al
drive Angivervirksomhed i det Danmark, der
reddede dem,