Grønlandsposten - 24.12.1942, Blaðsíða 14

242
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 20
Landet oplever en Nervekrigs forskellige
Stadier — og selv om det er for intet imod,
hvad Norge og andre Lande har maattet gaa igen-
nem, er der ikke Tvivl om, at det er helt øde-
læggende for Nerverne i det lange Løb. Alt,
hvad der tales om, alt, hvad der sker, har sam-
me Udgangspunkt, — og man spørger sig selv:
Hvor længe skal dog dette Mareridt vare? Det
eneste gode er, at det danske Folk har fundet
sig selv i en Enighed omkring Kongen saa af-
gørende, at al fremmed Trusel vil prelle af der-
imod. Den lille Klal af Eventyrere, og det der
er værre, der nu spiller Quislingroller i Danmark,
er kun Clowner, men derfor skal de alligevel
ikke blive glemt, og de vil ikke faa det let i
Fremtiden.
Alt spiller saa lille en Rolle ved Siden
af dette: Friheden er gaaet tabt — og det bety-
der noget i Danmark, der kaldte sig den per-
sonlige Friheds Land. Det er den, man først
og sidst ønsker tilbage.
Lars.
Et Oldtidsfund, enestaaende i
Nordeuropa
To velbevarede Bronzehjelme fundet af I'ø roe-
arbejdere en Times Kørsel fra København.
(Kfter „Socialdemokraten“ for 18. September 1942)
Et enestaaende Oltidsfund er i Tirsdags ble-
vet gjort i Viksø Mose mellem København og
Frederikssund, ca. en Times Kørsel fra Hoved-
staden. Under Tørvegravning fremdrog Arbej-
derne to Krigerhjelme af Bronzeblik, og Hjel-
mene var af en saadan Art, at man ikke hidtil
har fundet deres Mage Nord for. Alperne. Der-
imod har Arkæologerne — takket være Helle-
ristninger og Skulpturer — længe vidst, at vore
Forfædre smykkede sig med Hjelme af den pom-
pøse Art, der her er Tale om.
Det sjældne Fund blev gjort ikke mere end
3 Spadestik under Jorden. I det første Spade-
stik fjernede man selve Jordlaget, det andet Spa-
destik i Tørvene bragte intet for Dagen, men da
Arbejderne gravede tredje Gang, stødte en af
dem mod et Lerkar, der knustes. Dette gjorte
dem opmærksom paa, at der maaske kunde væ-
re arkæologiske Sensationer i Vente — og de
Fund, der blev fremdraget, viste sig da ogsaa at
være af langt mere opsigtvækkende Karakter end
sædvanlig. De menige Arbejdere paa Stedet vi-
ste stor Interesse for Fundet, og med Tørvearbej-
der Jens Christensen, Hvidovre, i Spidsen frem-
drog de i Løbet af kort Tid to Hjelme og fire
svungne Horn, der havde siddet paa dem, men
som var faldet af. Formand Clausen, der ogsaa
havde Forstaaelse af Fundets Værdi, foretog en
grundig Eftersøgning i det bortkastede Fyld ef-
ter Ting, der muligvis var blevet skovlet bort,
inden man var klar over, hvad der var paa
Færde, og derefter blev de fundne Sager læsset
paa en Tørvevogn og kørt ind til Mosens Ejer,
Automobilhandler O. Holm Jensen, København.
Automobilhandleren var klar over, at man
her stod overfor betydelige Sjældenheder og un-
derrettede straks Museumsinspektør Norling
Christensen paa Nationalmuseet.
En Del af det sjældne Pund sporløst for=
svundet.
Desværre er navnlig den ene af Hjelmene
blevet noget medtaget under Udgravningen, og
det vilde sikkert være undgaaet, hvis man hav-
de tilkaldt Fagfolk til Udgravningen. Hvad der
er endnu værre er imidlertid, at det ene af Hjelm-
hornene er forsvundet efter at være fremdraget!
Arbejderne er sikre paa, at de fik alle fire Horn
op af Mosen, men Nationalmuseet har kun mod-
taget tre. Hornet har ikke nogen Pengeværdi,
men det er muligt, at en eller anden har stuk-
ket det til Side for Kuriositetens Skyld. Det er
imidlertid strafbart at tilbageholde Danefæ, og
Nationalmuseet regner med, at den manglende
Del leveres til Museet, naar dette bliver bekendt.
De to Hjelme blev ikke fundet paa nogen
Begravelsesplads. Sandsynligvis er de blevet
henstillet paa det Sted, hvor Fundet nu et Par
Tusind Aar efter er gjort, som Led i en eller
anden religiøs Ceremoni. Hjelmene laa nemlig
ikke henkastede, men har Præg af omhyggeligt at
være stillet op. Den ene af dem var placeret
paa en Lerkrukke — den, der knustes og gjor-
de Arbejderne opmærksom paa Situationen —
den anden stod paa et Træunderlag, hvori Hjel-
mens Underkant i Tidens Løb har afsat en Ril-