Grønlandsposten - 24.12.1942, Blaðsíða 15

Nr. 20
GRØNLANDSPOSTEN
le. Hjelmen var nemlig en tung Kalot for vore
Forfædre: den vejer flere Kilo.
Hjelmene har været imponerende Hoved=
prydelser.
Efter Museumsinspektør Norling Christen-
sens Skøn stammer Hjelmene fra den ældre kel-
tiske Jernalder ea. 400 Aar før Kristus, muligvis
fra den ældste Broncealder. Trods de mange Aar,
der er gaaet siden da, og trods de Omstændig-
heder, hvorunder Fundet blev gjort, er Hjelme-
ne velbevarede, og navnlig den ene af dem er
saa ubeskadiget, at enhver kan danne sig et le-
vende Indtryk af, hvor flot den Kriger har væ-
ret, som engang har baaret den paa sin Pande-
skal. Imponerende har de to højtsvungne Horn
taget sig ud, som rejste sig paa hver Side af
Hjelmen. Det er især dem, der gør Fundet saa
værdifuldt og placerer det i Rækken blandt de
store arkæologiske Sensationer. Thi Hjelme har
man vel nok fundet før, men ikke Hjelme af
saa majestætisk Art. Foruden Hornene bemær-
ker man paa hver Hjelm en fremstaaende Kam,
der paa langs deler den i to lige store Halvdele.
Denne Kam er indrettet saaledes, at Jernalder-
manden har kunnet hære en vajende Fjerdusk
eller Haarprydelse i den, og ved siden af den
er der anbragt nogle Holdere, hvori der sad
smaa Duskprydelser fastholdt ved en Tværstift.
Kammen ender fortil i en indadbøjet Krog, der
kan minde om et Fuglenæb. Desuden har
Hjelmen paanittede Øjenbrynsbuer og paanittede
Øjeæbler, og det kan se ud, som om den, der
har fremstillet Hovedprydelserne, har ønsket at
faa dem til at ligne Uglehoveder. Der er najp-
pe Tvivl om, at denne Figursymbolisme har haft
en eller anden magisk Betydning. Udover den-
ne Udsmykning er Hjelmene prydet med smaa
uddrevne Bukler, og alt i alt gør de Indtryk af
at være et meget fint og vel gennemtænkt Styk-
ke Haandværkerarbejde. Sandsynligvis er Hjel-
mene da heller ikke forarbejdet herhjemme. Dan-
skerne havde endnu paa det Tidspunkt ikke saa
fint et Haandelag, men Handelsforbindelsen svd-
paa var livlig, og der er Grund til al tro, at Hjel-
mene fra Viksø Mose i længst henfarne Dage er
blevet forarbejdet paa et Kelterværksted i det
sydlige Europa.
243
En Bronzefigur varslede det sjældne Fund.
I Grækenland brugte man i Landets Stor-
hedstid, der faldt i denne Periode 400 f. Kr.,
Hjelme af noget lignende Art; tilsvarende Hoved-
prydelser er ogsaa fundet andre Steder, men hid-
til har vi kun haft Formodninger om, at vore
fortidige Landsmænd brugte dem. Dels har vi
nemlig set Helleristnings-Gengivelser af dem, dels
har Nationalmuseet i sine Samlinger en knæ-
lende Mandsfigur af Bronze, der bærer netop en
saadan Hjelm. Statuetten er fundet i Danmark
— det bestemte Findested kendes dog ikke
og da man fra tidligere Tid bar Erfaring for, at
den Slags Kunstværker altid ligner det, de fore-
stiller ganske nøje, var der Grund til at tro, al
vore Forfædre havde brugt en saadan Hovedbe-
klædning. Det har dog sikkert mest været Skøn-
hedshensyn. Det tynde Bronzeblik, som Hjel-
men bestaar af, har i al Fald ikke været særlig
modstandsdygtigt overfor et Vaaben, der blev ført
af en muskelstærk Kriger.
Men mens vi saaledes ikke hidtil har gjort
Fund af denne Art i det nordlige Europa, har
man gjort en Del af dem i de sydlige Lande.
Men i Viksø Mose har man nu fundet det første
Bevis for, at man ogsaa Nord for Alperne har
haft Forbindelse med denne Kultur.
Vrik.
Flaget over kongeborgen.
Natten ruger mørk og sort
over Danmark, Dit og vort,
folket, landet spærret inde.
Men bag lukket dør og tvang
troens, haabets sejrssang
nynner Danmarks mand og kvinde.
Gennem trængslens nat og dag
vajer stille, støt vort flag
højt paa stang fra kongeborgen,
bier — som kong Christian —
Danmarks folk og Danmarks land
paa vor frihedsmorgen.
.4. L. Bang.