Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 2

Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 2
222 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 17 — 1945 Gensynet med Grønland den store oplevelse. (Af orlogskaptajn I. V. Tegner, fører af »Hejmdal«). »Grønlandsposten« har bedt mig fortælle lidt om mine indtryk fra Grønland, som jeg saa det efter adskillelsen under krigen. Vi herhjemme har jo, hvilket kun var naturligt, ofte været lidt nervøse for, at en alt for stærk frem- med indflydelse skulde have gjort sig gældende og i nogen grad skulde have forstyrret den ide, der lig- ger til grund for det danske styre. At noget saadant ikke var sket, var iøjnefaldende, straks man kom til landet. Den store hensynsfuldhed, der har været vist fra amerikansk side, er det næsten svært at forstaa efter at have oplevet krigens aar herhjemme, hvor hensynsfuldhed var et ukendt begreb. U. S. A. har, saavidt jeg kunde se, været beskyttelsesmagt i dette ords bedste betydning. Noget andet er, at der tydeligt kunde spores en kraftig udvikling hos den grønlandske befolkning, udvikling af større initiativ og mere forstaaelse af arbejdets værdi, en efter min mening meget glædelig udvikling, som til dels maa søges i trangen til selv at klare en vanskelig tid, og dels er resultatet af den opdragende virkning, et dygtigt og beslutsomt styre fra den danske administrations side utvivlsomt maa have haft paa vide kredse af befolkningen. For mig er der ingen tvivl om, at den centralsty- relse, der er indført i Grønland under krigen, har væ- ret en lykkelig udvikling, som man maa haabe vil kunne fortsættes fremover i en saa vid udstrækning som overhovedet muligt. Det synes nemlig ganske klart, at selv de dygtigste og mest interesserede em- bedsmænd ikke kan have den samme indsigt i tin- gene, naar de sidder langt fra aastedet, som naar de er paa stedet. Større handlefrihed — selvfølgelig under ansvar — for manden paa stedet maa i det lange løb give det bedste resultat. Transitsystemet, som jeg ofte længe før krigen har undret mig over ikke var indført, maa være en stor fordel. — Det maa være baade billigere og bedre at kunne tage større varepartier op i større skibe og ud- losse paa enkelte steder, fremfor at fordele som tid- ligere. Der mangler blot, for at kunne udnytte for- delene helt, muligheder for at kunne losse helt uden brug af pramme og lignende. Kajer i transithavnene, ja selv blot et brohoved, hvor varerne kunde lægges op direkte, vilde, skulde jeg mene, i løbet af ganske kort tid tjene sig ind, naar man tænker paa den mængde tid og penge, der gaar til spilde ved anvendelse af prammene, der ofte maa ligge stille paa grund af daarligt vejr. Varerne vilde ogsaa lide langt mindre. At der selvfølgeligt kan indvendes et og andet mod dette system, intet er jo ideelt, er klart, men mon ikke mange indvendinger vilde forstumme, om kystfarts- materiellet var lidt talrigere og lidt mere moderne? Selvfølgelig maa saa de kolonier, der ikke er tran- sithavne, undvære den adspredelse, det er at faa fremmed skib paa havnen, men skal man se praktisk paa tingene, kan dette jo ikke tages med i betragt- ning. At centralstyret ogsaa byder paa store fordele ved at virke som reder for al kystfart er ganske ind- lysende, det giver mere elasticitet, bedre overblik og bedre unyttelse af materiellet. Den grønlandske radio hører ogsaa til de gode ting, som er opstaaet under krigen. Det maa være rigtigt ogsaa at give befolkningen mulighed til at følge med, ogsaa udenfor den enkeltes boplads. Udnyttet rigtigt vil radioen give videre udsyn. Lad os haabe, at ogsaa dette paaskønnelsesværdige arbejde maa blive videre- ført i fremtiden paa rigtig maade. Grønland synes altsaa at have forandret ansigt en smule og er tilsyneladende kommet verden udenfor nærmere i disse aar. Det skulde og burde jo ske før eller senere. Det forpligter imidlertid os danske til at videreføre udviklingen i samarbejde med befolknin- gen — hjælpe og understøtte det vaagnende initiativ paa en saadan maade, at ogsaa den enkeltes ansvars- følelse gøres større overfor det arbejde, han har paa- taget sig. Ingen af parterne kan være tjent med hjælp, der i realiteten er understøttelse. Vi haaber, at erfa- ringerne, der er gjort, maa blive til gavn, og at for- søg paa at skrue udviklingen i staa eller tilbage ikke bliver gjort. Gensynet med Grønland har i mange maader, nej, lad mig hellere sige i alle maader, været den store og glædelige oplevelse, som jeg under hele krigen har haabet maatte blive mig til del. I. V. Tegner.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.