Grønlandsposten - 01.11.1945, Síða 6

226
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 17 — 1945
haab er der allerede oprettet en fabrik til fremstilling
af kødprodukter, og vi haaber, man dernede snart
vil komme til at disponere over de nødvendige ma-
skiner. Ulden bør ogsaa kunne bearbejdes i Grøn-
land til strømper, uldskjorter m. m.
Hvad skolevæsenet angaar, vil jeg gerne henvise
læserne til hr. skolekonsulent Borums interessante
artikel i »Grønlandsposten« 1945 side 98. Ogsaa in-
denfor dette omraade bør ske en omfattende orga-
nisation. Som hr. Borum skriver, er der i øjeblikket
indenfor den læselystne grønlandske ungdom flugt
fra kateketfaget. Naar man spørger en elev, hvorfor
han ikke vil være kateket, faar man næsten altid
det svar: fordi jeg ikke vil være prædikant! Skønt
seminariet opdrager sine elever paa en tvangfri
maade, saa er det dog dets pligt at uddanne kate-
keter, der baade skal undervise og præke. Men flug-
ten fra kateketstillingerne er ikke saa underlig. Man
kan jo ikke forlange, at de mest oplyste blandt et
folks ungdom allesammen skal være kateketer.
Det danske sprog skal indføres i skolen, og al un-
dervisning maa foregaa paa dansk.
Først naar vi er i Besiddelse af et kultursprog,
ligger vejen aaben for os til flere kundskaber. Grøn-
lænderne er et læselystent Folk, men de har des-
værre ikke noget at læse. Et større og moderne bog-
trykkeri fattes. Vi ønsker et privat bogtrykkeri op-
rettet i nærmeste fremtid.
Og nu tuberkulosen, vor samfundsplage. Den bør
bekæmpes til det yderste. For at vise, hvor udbredt
tuberkulosen er i Grønland, vil jeg fremdrage et par
eksempler. I Grønland lider næsten alle de syge af
denne forbandede sygdom. Jeg har selv været mel-
lem patienterne paa et stort sygehus, 28 i alt, alle-
sammen med tuberkulose. I 1942 rykkede vi et hold
paa 16 elever op i seminarieklassen. Inden 2 aar var
4 af os blevet syge af tuberkulose. Altsaa 25 %>!!
Saa længe vore forhold er saa trange, og hygiejnen
forsømmes, kan der ikke naas meget. En forhøjelse
af grønlænderens levestandard vil være et væsentligt
bidrag til tuberkulosens bekæmpelse.
I de store festdage omkring Danmarks befrielse
hørte jeg en af talerne sige, at Grønland er en del
af Danmark, og at Grønland er Danmark. Ja, hvor-
for skal Grønland ikke være aaben for de danske? Der
er uden tvivl mange danske, der gerne vil se Grøn-
land. Og hvorfor kan danske ikke bosætte sig i Grøn-
land? Her er jo et stort arbejde, der venter paa flit-
tige hænder.
De interessante artikler, der er fremkommet i
Grønlandsposten, lader os ane, at en ny ordning og
nye tider er forestaaende. Store opgaver venter paa
os. Disse kan kun løses ved danskes og grønlænderes
fælles arbejde og forstaaelse — til fælles gavn og
nytte.
Godthaab, juni 1945.
Jørgen Fleischer.
Jørgen Fleischer er den ældste af seks søskende,
er født ved Ikerasak, Umanak, den 28. juni 1924.
Efter at have gaaet i forskellige kommunale skoler,
hvor undervisningen mest havde været tilfældig, op-
randt den store oplevelse for den unge læselystne
mand, nemlig efterskolen i Egedesminde, hvor
Fleischer kom i 1938, og 1940—44 højskolen og semi-
nariet i Godthaab, hvorfra han i 1944 tog seminarie-
eksamen med ug-r-, som holdets dygtigste elev. »At
jeg kun naaede op paa 7,54 i gennemsnit,« siger hr.
Fleischer, »skyldes, at jeg har været doven vinteren
igennem og har forsømt de religiøse fag til fordel
for naturfagene, der altid har haft min store inter-
esse. Naar jeg sammenligner mit seminarieophold
med min barndom, har opholdet paa skolen givet
mig et helt andet livssyn og videre udsyn. Havde
sygdommen ikke slaaet mig ud, vilde jeg have læst
videre i Danmark. Jeg interesserer mig meget for
baade de naturhistoriske og de filosofiske videnska-
ber — og det staar mig klart, at uden en grundig
og tilbundsgaaende uddannelse naar man ikke frem
i dag. Bliver jeg rask igen, haaber jeg paa at kunne
arbejde mig frem, dels maaske ved fiskeri og senere
maaske ogsaa ved arbejde i Danmark.«
Jørgen Fleischer har tilbragt sommer og efteraar
1944 paa sygehuset i Jakobshavn, men kom tilbage
til Godthaab før vinter for at være i nærheden af
seminariets bibliothek. Imidlertid har forbud mod
udlaan til sygehusets tuberkuloseafdeling umulig-
gjort laan af bøger fra seminariet, saa Fleischer er
igen tvunget til til sommer at tage tilbage til Jakobs-
havn og afvente en bedring i helbredet, før han kan
fortsætte sin brat afbrudte uddannelse. Red.