Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 9

Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 9
1. Novbr. GRØNLANDSPOSTEN 229 Grønlandske Faareholdere fortæller om deres Bedrifter »Grønlandsposten« bad i Sommer Lederen af Faa- reavlsstationen i Julianehaab, cand. pharm. K. N. Christensen, om at henvende sig til nogle selvstæn- dige grønlandske Faareholdere og bede dem fortælle os lidt om deres Bedrifter. Dette har Hr. Christensen straks beredvilligt gjort, og sendte os med sidste Skib de første Resultater. Hr. Christensen skriver: — Jeg henvendte mig i Sommer til tre Faarehol- dere og bad dem skrive en lille Artikel om deres Be- drifter. De havde helt forskellig Uddannelse fra Be- gyndelsen og var bosat paa tre Pladser, der i mange Retninger er meget forskellige. Det var følgende: Faareholder Lars Motzfeldt, Kagsiarssuk (tidligere Kateket), Faareholder Isak Lund, Niakornarssuk (efterskoleuddannet og privat oplært i Faareavl), samt Faareholder Abel Kristian- sen, Ekaluit i Julianehaabsfjorden (efterskoleuddan- net og senere Lærling i tre Aar ved Stationen her). Jeg kan nu sende de to første Artikler, der er over- sat af Kateket Johannes Petersen. Nogle Smaapluk fra mit Arbejde som Faareholder. (Af Lars Motzfeldt, Kagsiarssuk). Fra min Barndom var jeg ikke vant til en Faare- holders Tilværelse, og jeg har ikke haft den mindste Uddannelse i Faareavl. Jeg var oprindelig Kateket, men ved mit Giftermaal med en Pige fra Kagsiars- suk fratraadte jeg min Stilling og blev Faareholder. Min Kone havde selv nogle Faar, og hendes Forældre gav os 30 Faar som Bryllupsgave. Jeg havde ogsaa selv et Par Faar, og jeg begyndte i 1934 med 39 Moderfaar. Til at begynde med kan det ikke nægtes, at mine Indtægter som Faareholder blev mindre end mine tidligere Indtægter, men det gik fremad efter - haanden. Jeg er nu 37 Aar gi. Vi har haft 7 Børn, hvoraf de fem, der alle er Piger, lever og er raske. Da jeg i 1934 begyndte mit Erhverv, var jeg uden Uddannelse. Jeg søgte derfor at lære af mine Bo- pladsfæller, der alle var Faareholdere. I de første Aar havde min Svigerfar, mine yngre Svogre og jeg alle vore Faar sammen. Vi passede dem under eet og samlede i Fællesskab Vinterfoder til dem. Jeg lærte herigennem meget, som jeg ikke før havde Begreb Grønlandsk Landbofamilie ved Igaliko. om. Derfor tænker jeg ofte tilbage paa den Tid, hvor vi arbejdede sammen og hjalp hinanden, med stor Taknemlighed. Dersom jeg havde været alene, vilde det ikke have gaaet nær saa godt, grundet paa min ringe Erfaring. Nu er der gaaet 11 Aar saa hurtigt, som var det 11 Maaneder. Selv om det ikke altid er gaaet saa godt, saa har jeg dog nu opnaaet, at jeg i 1945 har over 400 Moderfaar. Lammene iberegnet har jeg i Sommer ca. 750 Dyr, hvoraf jeg regner med at kunne sælge ca. 240 Stkr. til Efteraaret. Jeg har ingen videre Bierhverv. Jeg har Køer, men da de ikke har faaet Kalve i Sommer, savner vi Mælk og Smør. Vi plejer at sælge noget Smør, dog ikke meget, da vi selv bruger det meste i Husholdningen. Vi tjener ogsaa lidt ved at sælge Æg og Havepro- dukter. Vi avler Kartofler nok til vores eget Forbrug hele Aaret rundt. Jeg købte sidste Aar en Gaas og en Gase, og har i Sommer 3 Gæslinger. Mulig kan dette ogsaa senere give lidt Indtægt. Bopladsen Kagsiarssuk blev 1924 oprettet af min Svigerfar, den i »Syden« meget kendte og berømte Otto Frederiksen. Stedet er dejligt. Husene ligger me- get spredt i Modsætning til andre grønlandske Bo- pladser. Til hvert Hus hører en større eller mindre Indhegning, der kan benyttes til Græsavl til Vinter- foder. Kagsiarssuk er det samme som Nordboernes »Brat-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.