Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 10

230
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 17 — 1945
Faaretransport ad Søvejen.
tahlid«, hvor Erik den Røde valgte at bosætte sig,
efter at han havde undersøgt Landet grundigt. Han
har sikkert valgt rigtigt. Navnet »Brattahlid« tyder
paa, at han har døbt Stedet om Sommeren. Landet er
udstrakt og egner sig godt til Græsgang for mange
Faar. Det er frodigt og har mange forskellige Planter,
Buske og megen Rensdyrlav. I Nærheden af Stedet
er Landet næsten overalt Græssletter, hvorfra vi sam-
ler vores Vinterfoder.
Stedet har ogsaa været beboet af vore egne For-
fædre i gamle Dage. Men da Fjorden altid er islagt
om Vinteren, har det ikke været nogen heldig Vinter-
plads for dem. Herom vidner et gammelt Hus, der
indtil for 2 Aar siden stod urørt. Paa Briksen i
Huset laa Skeletterne af flere Mennesker, der en
Gang er døde af Sult eller Sygdom.
Paa Grund af, at Stedet egner sig godt til Faareavl,
stiger Befolkningstallet hurtigt (1945: ca. 125 Menne-
sker ved de tre Faarepladser derinde. K. N. C.). Der
er ved Kagsiarssuk 16 Huse, der ligger meget spredt.
Længere inde i Fjorden (ved Kardlortok og Kingua)
er der nu 4 Huse. I nordre Sermelik (ved Tasiussak)
bor 1 Familie (min Kones Broder). Man kan gaa der-
til fra Kagsiarssuk paa ca. 1 Time. I samme Fjord
lidt længere ude, bosætter sig en ny Faareholder i
Sommer. Længere ude i Eriksfjord forbereder to nye
Faareholdere sig paa at tage Bopæl i Sommeren 1946.
Det ses tydeligt, at Landet har været tæt befolket i
Nordbotiden. Næsten i enhver Lavning, hvor der har
været Læ, findes Hustomter. Der har hørt udstrakte
Græsgange til hver Gaard.
Kagsiarssuk er et dejligt Sted at komme til om
Sommeren. Det ligger nær ved Bunden af den dybe
Fjord, og derfor er der temmelig varmt om Somme-
ren. Som Følge heraf lykkes Dyrkning af Haveurter
særdeles godt. Men der er ofte meget tørt om Som-
meren. Navnlig i denne Sommer har der været ond-
artet Tørke. Skønt vi ellers plejer at kunne skaffe os
rigelig Hø hvert Aar, er vi i Aar meget bekymrede
for, hvorledes det skal gaa med at skaffe Vinter-
foder nok. Det er ofte ret koldt om Natten, ogsaa om
Sommeren, paa Grund af Indlandsisens Nærhed.
Vi samler jo vore Faar flere Gange om Aaret, men
det er navnlig Samlingen om Efteraaret til Slagt-
ning, der er besværlig. Faarene er spredt over mange,
mange Kvadratmile. Vi roer ofte 3—4 Dage i Baad
for at komme ud til de yderste Grænser, hvor Faa-
rene gaar, og herfra begynder vi Samlingen. Faarene
og Lammene har i Løbet af Sommeren spredt sig
vidt omkring. De er bleven sky og besværlige at faa
Samling paa. Ved en saadan Samling er det godt
at have en god Faarehund. En øvet Hund kan spare
flere Menneskers Arbejde. Hvis Faar løber bort fra
Flokken, kan den let hente dem tilbage igen. Den
kan arbejde meget lang Tid uden at blive træt. Vi
har ogsaa efterhaanden faaet mange Heste og be-
nytter dem med udmærket Resultat ved Faaresam-
ling. De gaar hurtigt, og vi kan paa Hesteryg naa
meget længere omkring paa en Dag, end vi kan til
Fods. Og det slider meget mindre paa Fodtøjet. Ofte
kan Faarene gemme sig i Krat og Fordybninger, saa
vi ikke ser dem første Gang. Vi maa tit gaa tilbage
og eftersøge Omraadet endnu en Gang. En saadan
Faaresamling om Efteraaret tager ofte en 3 Ugers
Tid. Den sidste Tid ses det tydeligt, at vi alle er
ved at være trætte. Vi faar dog sjælden fat i alle
Dyrene under Samlingen. Naar vi senere gaar Ter-
rænet efter for at hjemhente Bedækningsvædderne,
finder vi ofte Faar eller Lam, der skulde have været
sendt ind til Slagtning. Efterhaanden som der flyt-
ter nye Folk til andre Pladser i Fjorden, vil det lette
Samlingen meget, da Faarene kommer til at gaa paa
det samme Land. Vi støtter derfor altid de Folk, der
vil flytte til saadanne Pladser og er dem Tak skyldig
derfor.
Om Vinteren er det koldere herinde end ude ved