Grønlandsposten - 01.11.1945, Síða 11

1. Novbr.
GRØNLANDSPOSTEN
231
Kysten. Vejret er ofte ustadigt med mange Sydost-
storme. Sommetider kan der falde en Masse Sne, og
saa kort Tid efter bliver det Sydost, og al Sne blæser
væk eller smelter. Naar der pludselig opstaar Sne-
storm, kan det blive vanskeligt at gøre noget for
Faarene, der ikke er hjemme, og vi kan en Gang
imellem komme ud for at miste en Del Faar. Til
Juleaften 1936 havde vi ladet vore Faar gaa ikke
langt borte, da det pludselig blev voldsom Snestorm.
Vi kunde først komme ud at finde dem 2. Juledag.
Da var mange af dem helt begravede i Sne. Mange
af dem havde kun Hovedet fri af Driverne. Vi maatte
grave dem fri over et stort Omraade, men flere var
døde, fordi de havde staaet for tæt eller havde an-
bragt sig ovenpaa hinanden for at søge Læ. Der gik
ca. 50 Faar tabt ved den Lejlighed. To af Faarene
blev først fundet under Sneen i Februar, men var
endnu levende. De havde kunnet aande gennem et
Hul i Snedriven og havde levet af de Rødder, der
fandtes under dem. Den 27. Januar 1937 fik vi en
lignende Snestorm, da vi var paa Vej hjem med
mange Faar. Vi maatte efterlade dem i Fjeldet og
selv søge i Sikkerhed. Da Stormen lagde sig den
næste Dag, maatte vi ogsaa grave dem ud af Sneen.
Vi mistede ogsaa ved den Lejlighed nogle enkelte
Faar. Et af de Faar, der var blevet begravet d. 27.
Januar, blev først fundet 63 Dage senere. Det havde
levet i al den Tid under Sneen af de Rødder, der
blev tøet op under det af Kropsvarmen. Det var
meget magert og afkræftet, men kom sig igen. En
lignende Ulykke havde vi i December 1940. Vi maatte
ogsaa da efterlade en Del Faar ude i Fjeldet under
Ved Faareavlsstationen i Julianehaab.
hvor Vejret var yderst uheldigt næsten til Begyndel-
sen af Sommeren. Vi havde opbrugt alt Foder, og
Følgerne af dette Foraar var meget slemme for alle
Faareholdere paa Grund af de store Tab af baade
Lam og Faar.
For at vise, hvorledes det er gaaet med min Be-
drift, skal jeg anføre følgende Tal for min Faare-
bestand:
Antal
heraf
Snestorm. Den næste Dag gravede vi de fleste fri, men blev ikke helt færdige, da vi grundet Træthed, Mørke og ny Snestorm maatte søge hjem. Da vi næste Foraaret 1935 Moderfaar 35 Lam 38 Gimmer- lam 23 Vædder- lam 15
Dag kom ud til Stedet, opdagede vi til vores For- » 1936 61 70 36 34
bavselse, at de udgravede Faar om Natten var søgt » 1937 79 87 46 41
tilbage til det samme Sted og var atter blevet be- » 1938 48 51 28 23
gravede. Vi kunde saa begynde forfra. Ved den Lej- » 1939 94 120 70 50
lighed mistedes 23 Faar. » 1940 ... 121 152 73 79
Om Vinteren gaar Faarene ofte ud paa Fjordisen » 1941 ... 165 211 112 99
for at slikke paa den salte Is. Det sker da, at nogle » 1942 ... 232 300 152 148
falder igennem Isen og drukner. Det sker ogsaa — » 1943 ... 241 278 138 140
men sjældnere — at nogle falder ned af islagte Fjeld- » 1944 ... 286 334 166 168
sider og dræbes. Vi maa saaledes altid være forberedt » 1945 ... 303 353 190 163
paa at miste nogle Faar paa forskellig Maade, og saadanne Tab kan jo mærkes. Hvis Vejret i Læmme- Man vil se, at Resultaterne er svingende. Nogle
tiden bliver koldt og sludfuldt, kan der mistes mange Tab skyldes ogsaa, at nogle Faar læmmer for tid-
nyfødte Lam. Vi vil aldrig glemme Foraaret 1938, ligt, mens det endnu er for meget Vinter. Ganske