Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 13

1. Novbr.
GRØNLANDSPOSTEN
233
Den grønlandske kirke
og dens mænd.
Næppe mange steder i verden har kirken beholdt
saa megen anseelse og magt som i Grønland, hvor
kirkens mænd altid har staaet i nær kontrakt med
befolkningen og haft stor indflydelse paa denne.
Grønlænderne elsker at gaa i kirke — det er nær-
mest en form for selskabelighed for dem — de elsker
at synge og høre prækener, ligesom de ogsaa selv
elsker at tale. De er meget modtagelige overfor, hvad
de faar at høre, skønt kun lidt deraf trænger i dyb-
den. Til gengæld har de gennemgaaende været lidet
kritiske og er nøjedes med at tage præstens ord som
nøgne kendsgerninger. Dette forhold har dog i de
senere aar ændret sig lidt, og man kan nu træffe
flere og flere, der ikke uden videre sympatiserer med
deres præst eller kateket. Ogsaa her begynder en ny
tid for grønlænderne — ogsaa her er de blevet mere
krævende og er begyndt at skelne mellem en god
prædiken og »en samling tomme ord«. Skønt kirken
endnu har en meget stor magt mellem befolkningen,
er det ikke mere givet, at dens udøvere har det; der
kræves mere end kolde ord af manden paa prædike-
stolen. Der kræves mere end den blotte udlægning af
skriftens aarhundredgamle sætninger. Der kræves
aand, liv og levende ord og at manden, der taler dem,
er sig sit ansvar og kald bevidst og i sit daglige liv
lever i overensstemmelse med sit kald og føler plig-
ten i sin lærergerning.
Man kan i Grønland ikke undgaa at lægge mærke
til, hvorledes de grønlandske præster staar i meget
nærmere kontakt med deres menighed, end langt de
fleste danske præster nogensinde kommer til. De
grønlandske præster forstaar deres menighed, kan
tale med dens medlemmer paa deres eget sprog, for-
staar dem i deres livsytringer i sorg og glæde, noget
som kun faa danske præster kan eller har forudsæt-
ninger for at kunne. Grønlandske præster har derfor
en langt større indflydelse paa deres menighed end
danske — og det samme gælder de grønlandske kate-
keter. Gennem dem er det, at kirken har beholdt sin
store magt paa Grønland, og gennem dem er det, at
kirken kunde faa den allerstørste indflydelse som
kulturspredende faktor mellem befolkningen, men en
forudsætning er det, at den forstaar at vælge sine
mænd og give dem en forsvarlig uddannelse — og
Lektor, provst Schultz-Lorentzen.
for kateketernes vedkommende en værdigere økono-
misk stilling i samfundet.
I tilslutning til disse overvejelser har »Grønlands-
posten« i et interview med konsulenten for den
grønlandske kirke og skole, lektor og provst Schultz-
Lorentzen, stillet lektoren en række ligefremme
spørgsmaal, som alle blev besvaret med stor bered-
villighed og ærlig imødekommenhed. Lektor
Schultz-Lorentzen er trods de næsten 72 aar rask og
fuld af interesse og arbejdslyst og stiller sig for-
staaende overfor tidens nye tanker og krav — uden
dog at have mistet kampaanden, naar det gælder
spørgsmaal, hvor synspunkterne er væsentlig for-
skellige.
— Hvor ser kirkens mænd deres største opgave
ligge paa Grønland? — spørger vi lektor Schultz-
Lorentzen.
— Det var et meget stort spørgsmaal, som ikke
kan besvares med nogle faa sætninger. Kirkens op-
gave har altid været den samme: at forkynde kri-
stendom og sprede oplysning. Maaden har ogsaa al-
tid været den samme, og den grønlandske kirke har
samme historie som den danske, da dens mænd jo
er kommet fra Danmark og har faaet deres uddan-
nelse her. Strømningerne har dog nok været sva-
gere paa Grønland end herhjemme, fordi det meget
tit har været et lidt spinkelt materiale, der er kom-