Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 13

Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 13
1. Novbr. GRØNLANDSPOSTEN 233 Den grønlandske kirke og dens mænd. Næppe mange steder i verden har kirken beholdt saa megen anseelse og magt som i Grønland, hvor kirkens mænd altid har staaet i nær kontrakt med befolkningen og haft stor indflydelse paa denne. Grønlænderne elsker at gaa i kirke — det er nær- mest en form for selskabelighed for dem — de elsker at synge og høre prækener, ligesom de ogsaa selv elsker at tale. De er meget modtagelige overfor, hvad de faar at høre, skønt kun lidt deraf trænger i dyb- den. Til gengæld har de gennemgaaende været lidet kritiske og er nøjedes med at tage præstens ord som nøgne kendsgerninger. Dette forhold har dog i de senere aar ændret sig lidt, og man kan nu træffe flere og flere, der ikke uden videre sympatiserer med deres præst eller kateket. Ogsaa her begynder en ny tid for grønlænderne — ogsaa her er de blevet mere krævende og er begyndt at skelne mellem en god prædiken og »en samling tomme ord«. Skønt kirken endnu har en meget stor magt mellem befolkningen, er det ikke mere givet, at dens udøvere har det; der kræves mere end kolde ord af manden paa prædike- stolen. Der kræves mere end den blotte udlægning af skriftens aarhundredgamle sætninger. Der kræves aand, liv og levende ord og at manden, der taler dem, er sig sit ansvar og kald bevidst og i sit daglige liv lever i overensstemmelse med sit kald og føler plig- ten i sin lærergerning. Man kan i Grønland ikke undgaa at lægge mærke til, hvorledes de grønlandske præster staar i meget nærmere kontakt med deres menighed, end langt de fleste danske præster nogensinde kommer til. De grønlandske præster forstaar deres menighed, kan tale med dens medlemmer paa deres eget sprog, for- staar dem i deres livsytringer i sorg og glæde, noget som kun faa danske præster kan eller har forudsæt- ninger for at kunne. Grønlandske præster har derfor en langt større indflydelse paa deres menighed end danske — og det samme gælder de grønlandske kate- keter. Gennem dem er det, at kirken har beholdt sin store magt paa Grønland, og gennem dem er det, at kirken kunde faa den allerstørste indflydelse som kulturspredende faktor mellem befolkningen, men en forudsætning er det, at den forstaar at vælge sine mænd og give dem en forsvarlig uddannelse — og Lektor, provst Schultz-Lorentzen. for kateketernes vedkommende en værdigere økono- misk stilling i samfundet. I tilslutning til disse overvejelser har »Grønlands- posten« i et interview med konsulenten for den grønlandske kirke og skole, lektor og provst Schultz- Lorentzen, stillet lektoren en række ligefremme spørgsmaal, som alle blev besvaret med stor bered- villighed og ærlig imødekommenhed. Lektor Schultz-Lorentzen er trods de næsten 72 aar rask og fuld af interesse og arbejdslyst og stiller sig for- staaende overfor tidens nye tanker og krav — uden dog at have mistet kampaanden, naar det gælder spørgsmaal, hvor synspunkterne er væsentlig for- skellige. — Hvor ser kirkens mænd deres største opgave ligge paa Grønland? — spørger vi lektor Schultz- Lorentzen. — Det var et meget stort spørgsmaal, som ikke kan besvares med nogle faa sætninger. Kirkens op- gave har altid været den samme: at forkynde kri- stendom og sprede oplysning. Maaden har ogsaa al- tid været den samme, og den grønlandske kirke har samme historie som den danske, da dens mænd jo er kommet fra Danmark og har faaet deres uddan- nelse her. Strømningerne har dog nok været sva- gere paa Grønland end herhjemme, fordi det meget tit har været et lidt spinkelt materiale, der er kom-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.