Grønlandsposten - 01.11.1945, Blaðsíða 14

234
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 17 — 1945
met til Grønland. Man har deroppe ikke kunnet have
de samme store personligheder, der har præget kir-
kelivet herhjemme, men har maattet nøjes med sva-
gere kræfter. —
— Hvilke krav stilles der til de danske præster,
der sendes til Grønland som lærere for grønlæn-
derne? —
— Ganske de samme krav, som der stilles til præ-
ster i Danmark. —
— Er det nok? —
— Nej, men som en begyndelse. For saa vidt, som
det kan forenes med de vordende præsters eksamens-
læsning, faar de allesammen en særlig uddannelse
her, for eksempel flere aars sprogundervisning og
kursus i undervisning. —
— Hvorledes udlages disse præsteemner? —
— Der sættes et opslag paa universitetet, at der er
alumnepladser ledige, hvorefter de interesserede stu-
denter kan sende ansøgning ind. Der kommer ca.
15-—20 ansøgninger. De gaar først til universitetets
rektor, der giver en udtalelse. Kun de med de bedste
karakterer , til studentereksamen og forberedelses-
eksamen kommer i betragtning. Forberedelses-
eksaminerne skal altid være bestaaet. —
— Er det nok med gode eksaminer? —
— Maaske ikke, men de personlige egenskaber kan
der ikke gives regler for. Jeg taler med hver enkelt
personligt og sætter -i- eller + ved. Det bliver da
dem, der herefter anses for de bedste, der bliver
taget. Det er ikke altid, vi gaar efter universitetets
indstilling. Vi tager ofte dem, der er født paa Grøn-
land. De mennesker, der er født deroppe, har altid
lettere ved at tale grønlandsk eller lære sproget paa
ny, selv om de i lange tidsrum ikke har talt det og
helt har glemt det. —
— Er De aldrig blevet skuffet over de præster, der
er sendt til Grønland? —
— Jo, det er hændt, at selv de dygtigste har skuf-
fet os, ved at de ikke har været den opgave voksen,
som de er sat til. —•
— Hvad kræves af prædikanten paa en grønlandsk
prækenstol? —
— Ogsaa her er der ingen forskel paa Danmark
og Grønland. Hvad prædikanterne han udtrykke, af-
hænger af deres evner til at give ordet liv. De fleste
forbereder sig ved at skrive en dansk præken og
oversætter den derefter til grønlandsk. Det er ikke
særlig godt, men giver dog det samme, de vilde yde
herhjemme. De bedste præster taler frit grøn-
landsk. —
— Men for en præst er det da ikke nok at kunne
tale og udlægge skriften udfra fortidens forudsæt-
ninger. Grønland trænger til prædikanter, der selv
er mennesker i ordets bedste betydning og bringer
kristendommens lære i kontakt med livet i dag for
derved i en langt bredere betydning at kunne være
folkets lærere. Tillægges der ikke prædikanternes
egen indstilling nogen betydning? Kunde kirkens
mænd ikke yde meget mere som virkelige folke-
opdragere? —
— Jo, det vil man jo altid kunne sige. Det kom-
mer ganske an paa præsternes indstilling. Man kan
overhovedet ikke være i besiddelse af kultur nok,
hvis man skal omstile sig til en primitiv tankegang.
Det er det allervanskeligste. Kan De sige mig, hvor-
ledes vi kan opnaa at faa de bedste folk derop? —
— Sker der nogen udvælgelse af Deres folk, naar
de først er kommet til Grønland og har vist, hvad de
indeholder? For der er vist ikke mange steder i ver-
den, hvor en karakter kan udvikle sig eller afsløre
sine mangler saa afgjort som i Grønland. —
— Efter de første to aars forløb har vi ret til at
beholde dem eller lade dem rejse tilbage igen? —
— Er der gjort brug af dette? —
— Det er der vist ikke. Efter 5 aars forløb faar de
permission, og hvis de saa selv ønsker det, kan de
gaa over i et embede her i landet. Det er der en del,
der har gjort. —
— Hvorledes tilrettelægges de unge grønlandske
præsters videre uddannelse her i Danmark, efter at
de har bestaaet seminariets afgangseksamen i Grøn-
land? Flere ældre grønlandske præster, der har faaet
en toaarig uddannelse i Danmark, har været kede af,
at de har faaet alt for lidt ud deraf. —
— Naar de unge mennesker er kommet hjem, har
det været af betydning først at faa dem ind i et dansk
hjem, hvor de har kunnet have det godt og lære
dansk. Der har i mange aar været et udmærket
skolehjem nær København, ikke i selve København
af sundhedshensyn. Her har de set den danske skoles
arbejde og har taget del i undervisningen. Samtidig
har de lært dansk og hvad mere, de har trængt til at
lære, for eksempel litteratur og regning. Vi kan i
store træk finde to tydeligt adskilte typer mellem
grønlænderne. Der er den aabne og frimodige og
den tilbageholdne og stille. Det er den sidste type,
der i virkeligheden er den mest grønlandske og der-
for den værdifuldeste. Jeg har ofte hørt folk sige, at
de unge grønlændere er tavse og intet siger, hvorfor
det er vanskeligt at komme i kontakt med dem. Det er