Grønlandsposten - 01.11.1945, Síða 17

1. Novbr.
GRØNLANDSPOSTEN
237
Styrelsen vil fremdeles sætte ind paa at finde den
rette Maade til at behandle Hajskindene paa, saa der
kan opnaas bedre Priser i Europa. Nu er der ofte
store blodunderløbne Pletter paa Skindene, og det
sætter Prisen ned. Kan den rette Fremgangsmaade
findes, vil der maaske kunne betales mere for Skin-
dene i Grønland, og der vil tillige skabes forøget Ar-
bejde for Kvinderne ved Skindaftagningen.
Ogsaa Hajens Kød vil man søge at udnytte. Det er
store Værdier, der gaar tabt i Sydgrønland, fordi
Kødet ikke dér kan udnyttes til Hundefoder til Eks-
port til Nordgrønland. De Vanskeligheder, der er ved
Beredningen, lader sig maaske løse, naar Styrelsen
gennem Fagfolk undersøger den rette Tørrings-
inaade, saaledes at alt disponibelt Kød kan sælges
fra Sydgrønland til Nordgrønland. Det vil naturlig-
vis betyde en Fremgang for begge Landsdele. Det er
vel heller ikke usandsynligt, at man kan finde Me-
toder til Udvinding af Olie af Hajkød, naar Styrelsen
sætter Eksperter ind paa at finde den rette Frem-
gangsmaade. En ny Indhandlingskarakter vil have
Mulighed for at opstaa.
Mange Grønlændere har iagttaget, at jo længere
man kommer til Søs, jo større er de Hajer, man fan-
ger, og desto større er deres Lever. Tilsvarende Er-
faringer er gjort af norske og islandske Fiskere udfor
deres Hjemlands Kyster og gennem Fiskeri i Dan-
marksstrædet. Disse store Hajer, der ogsaa findes
udfor Grønlands Kyster ude i det aabne Hav, ønsker
Styrelsen gerne at give Grønlænderne Adgang til.
Derfor bliver det Undersøgelsesfartøj, Styrelsen agter
at bygge, saa stort og søgaaende, at det ogsaa kan
undersøge Bundforholdene og Hajforekomsterne der.
Saaledes vil Befolkningen kunne faa Viden om, hvor
de rigeste Pladser skal søges. Fartøjet vil ogsaa, naar
det paa sine Undersøgelser træffer store Stimer af
Torsk, telegrafisk kunne tilkalde Grønlænderne, saa
de kan faa øjeblikkelige Meldinger om, hvor disse
Rigdomme den Dag er at træffe; den Metode bruger
man ud for Islands og Norges Kyster.
Maaske vil man nu svare hertil, at det har man
ikke Fartøjer til. Styrelsen vil heroverfor anføre, at
Styrelsen ikke vil være betænkelig ved at give Laan
til store søgaaende Motorfartøjer til de Fiskere, der
har anskaffet sig smaa Motorbaade til Hajfiskeri paa
Fjordene, og som har vist sig saa dygtige og driftige
til dette Fiskeri, at de har betalt deres Baad og til-
lige har lagt en Del Penge op, og som ogsaa har
vist, at de med Omhu har passet Baad og Maskine.
Laanets Tilstaaelse vil saaledes afhænge af den en-
kelte Fiskers egen Dygtighed, Driftighed og Øko-
nomi.
Dette Undersøgelsesarbejde agter Styrelsen at
fremme hurtigt og grundigt, saaledes at Fiskerne har
Mulighed for at faa saadanne søgaaende Baade, for-
inden Torsken maatte svigte. Styrelsen raader alle-
rede nu enhver Fisker til at anskaffe sig gode Baade.
De smaa Fiskepramme, fra hvilke der fiskes Torsk,
er ikke tidssvarende. De maa jo vende hjem, saa
snart det trækker op til lidt Vind. Der gaar alt for
mange Fiskedage tabt, og de er for smaa til at rum-
me en ordentlig Last af Fisk.
Mange vil maaske spørge, hvorledes man faar or-
dentlige smaa Baade, og om de kan faas til en rime-
lig Pris i en Tid, hvor alt er blevet saa dyrt. End-
videre melder Spørgsmaalet sig, hvorledes man faar
dem vedligeholdt, da Værftet i Holsteinsborg altid er
stærkt optaget af Styrelsens Motorbaade og Fartøjer,
hvorfor en Grønlænder ikke kan sende sin Baad til
Reparation uden at skulle savne den i lang Tid og
derved — maaske en hel Sommer — miste sine
Fiskerimuligheder. Hertil kan svares, at Styrelsen
har udarbejdet Planer, der gaar ud paa, at der for
offentlige Midler bygges et Baadebyggeri, der alene
skal bygge Baade til Grønlændere, og hvortil alene
Grønlændere skal kunne sende Baade til Reparation.
Nye Baade skal bygges om Vinteren, og om Somme-
ren skal Anlæget være klar til hurtigst muligt at
reparere Baade, der sendes til det. Lederen skal være
en dygtig Grønlænder, der har fuld Baadebyggerud-
dannelse, og det paatænkes at give ham 6 Lærlinge.
Naar disse er oplært, og Baadebyggeriet har vist sig
at gaa godt, kan han muligvis faa det overladt for
egen Regning. Det skal forsynes med moderne Ma-
skiner baade til Høvlning og Savning, drevet ved
Elektricitet. Lederen skal holde teknisk Skole for
sine Lærlinge, saa de kan blive fuldt fagudlærte. I
Begyndelsen vil der udelukkende blive bygget 20’
Motorbaade samt Robaade paa ca. 15 Fod. Det
menes, at der mindst kan bygges 30 Baade om Aaret,
idet man regner med, at der i 4 Sominermaaneder
kun skal udføres Reparationer. Er der kun faa Re-
parationer, kan der maaske bygges 40 Baade om
Aaret.
Indtil dette Baadebyggeri kan blive oprettet, vil
Styrelsen skaffe Grønlænderne Baade fra Danmark,
saavel Robaade som Motorbaade. Prisen for Motor-
baade paa 20 Fod med 2‘/j HK Motor er i Øjeblikket