Grønlandsposten - 01.11.1945, Side 30

Grønlandsposten - 01.11.1945, Side 30
250 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 17 — 1945 Grønland i den danske presse. I lighed med sidste nummer vil vi i denne rubrik fortsat bringe uddrag af de nyheder og artikler, som bringes i danske dagblade og tidsskrifter om Grøn- land — dels for at give et billede af, hvad folk faar at vide om Grønland hjemme, og dels for at bringe vore egne kommentarer dertil og eventuelt tilbage- vise urigtige meddelelser eller rygter, som maatte fremkomme. — Information 25/9: Landsfoged Eske Brun skriver i anledning af kongens fødselsdag: — Grønlændernes følelse af tilknytning til Danmark og deres ærbødig- hed og hengivenhed mod kongen er saa nært knyttet til hinanden, at det var en lykke for os, der vedlige- holdt det danske arbejde i Grønland under krigen, at grønlænderne kendte vor nuværende konge saa godt og havde saa inderlig tillid til ham. Kongen har selv besøgt Grønland, og ved talrige lejligheder har han lagt en stærk interesse for grønlændernes ve og vel for dagen. I de fem mørke aar, hvor Grønland var adskilt fra sit moderland, og hvor alt, hvad vi hørte hjemmefra, var indhyllet i mørke og taage, straalede der dog bestandig et klart lys frem gennem alle efterretninger: skæret fra kongens personlighed. Vi vidste alle, at det danske folk hentede inspiratio- nen fra dette lys i kamp mod mørkets magter, og det gav os en sikker fortrøstning til, at der vilde komme en genforening med et Danmark, som havde bevaret sin ære, et Danmark, som vilde kunne knytte de bri- stede traade og videreføre den gerning for Grønlands lykke og fremgang, som altid har været og altid vil være Danmarks virke i Grønland. — Nationaltidende 26/9: I en længere artikel om kongen og Grønland skriver direktør Knud Olden- dow: — Fra grønlandsk side skal der da paa denne dag bringes Hans Majestæt en dybfølt tak for mange- aarig og god interesse, for en kongegerning, der og- saa har omfattet Grønland — og omfattet kolonien paa en maade, der ligger udover det konventionelle og langt udover det pligtmæssige. Vi vil fra alle sider ønske for kongen, at han endnu en lang tid maa regere ogsaa over Grønland, og at de kommende dage maa bringe ham mange opmuntringer, glæder og hilsener fra det fjerne land, der frembærer sine ær- bødige og gode ønsker for ham og hans hus. — Skive Venstreblad 3/10: — Svejsemester August Nielsen, Roslev, har faaet en kirkeklokke fra Grøn- land til svejsning. Det er klokken fra kirken i Na- nortalik. Klokken er revnet, men da man i Nanorta- lik ikke kunde undvære at høre klokken, slog man paa den med en hammer, naar der skulde være gudstjeneste, men derved gik klokken i stykker. Den har ventet paa skibslejlighed i et par aar, men nu er den under arbejde i Roslev og vil herved faa sin gamle klang. — Information 3/10: .... det vil altid være svært for embedsmænd at konstatere deres egen overflø- dighed, og det er netop det, der vil blive tale om for en dels vedkommende, hvis grønlændernes krav om enklere administration fra selve Grønland skal gen- nemføres. — Ibidem: Bladet bringer et interview med lands- foged Eske Brun, der paa spørgsmaalet, om det vil være billigere for Grønland at blive forsynet fra De Forenede Stater, udtaler: — Jeg tvivler paa, at det vilde blive billigere. New York ligger omtrent lige saa langt fra Grønland som København gør, og hvorfor saa ikke lade de danske forretningsfolk sørge for Grønlands forsyning. De gør det bestemt lige saa godt og i mange tilfælde bedre. En anden ting maa man ogsaa huske, nemlig at det koster dollars at forsyne Grønland fra Amerika. — Berlingske Tidende 4/10: — I et interview med direktør Knud Oldendow udtaler direktøren paa spørgsmaalet om, hvorfor der skal være statsmono- pol for handelen paa Grønland: — Fordi det lukkede lands princip er uforeneligt med frihandel. Men iøv- rigt anser jeg det ikke for utænkeligt, at vi snart, i forbindelse med statsmonopolet, kunde finde mulig- hed for en vis fri virksomhed i landet. Hidtil har grønlænderne imidlertid ikke ønsket det. løvrigt: Monopol er et daarligt ord, fordi det ikke dækker. Hvis man derimod talte om kooperativt samvirke mellem grønlænderne og danskere, vilde det være betydeligt bedre. —- — Jyllandsposten 5/10: I et referat af Dansk Pels- dyravlerforenings generalforsamling i Aarhus hed- der det under overskriften: 100 danske pelsdyravlere til Grønland om aaret: — Chr. Houmøller, Ebeltoft, forelagde derpaa forslaget om at skabe en storstilet pelsdyravl i Grønland. Houmøller har selv i to peri- oder været i statens tjeneste paa Grønlands-kysten, og han udtalte, at landet maa rumme store mulig- heder, hvis man vil lade ungdommen faa afløb for sin udrejsetrang og lade den komme derop. For pels-

x

Grønlandsposten

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.