Grønlandsposten - 31.12.1945, Blaðsíða 4

288
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 19 — 1945
laa dage. »Northland« blev liggende ved Eskimonæs,
indtil »North Star« ankom den 1. september om for-
middagen.
I mellemtiden fik vi meddelelse om, at amerika-
nerne af militære grunde havde besluttet at evakuere
samtlige fangstmænd fra kysten. Da alle danske
fangstmænd var blevet evakueret sommeren 1941,
gjaldt det kun de norske fangstmænd Henry Rudi paa
Revet, Johansen paa Myggbukta og Levin Winther
og frue paa Hoelsbu. Med »North Star« ankom Ib
Poulsen, der skulde overtage stationen efter Jensen,
som skulde til Vestkysten, samt de to grønlændere
Michael Kunak og William Arke, der skulde gaa til-
haande paa stationen. Desuden blev nordmanden
Henry Rudi ansat paa Eskimonæs, mens Mads Chri-
stensen grundet sin forfrysning maatte nedrejse for
lægebehandling, og ogsaa Niels Hansen nedrejste
grundet helbredet. Ziebell blev forflyttet til Scores-
bysund og nedrejste derfor ogsaa med »North Star«.
Da Aa. de Lemos paa Ellaø skulde overrejse til
vestkysten, blev Ellaødistriktet denne sommer lagt
ind under Eskimonæs, medens Eli Knudsen skulde
beholde ansvaret for stationens beholdninger. Hans
Siewers ønskede ogsaa at nedrejse, og som afløsning
blev de norske fættre Bjarne og Oddvar Akre, der det
foregaaende aar var overrejst til Vestkysten, ansat.
De to grønlændere Aparte Høegh og Ewald Simonsen
ønskede at fortsætte et aar til. Kurt Olsen.
De første F.jentligheder Marts-April 1948
og Tabet af Eskimonæs
Af Kaptajn Ib Poulsen.
I Vinteren 1942/43 var samtlige Patruljer Nord for
Scoresbysund underlagt Eskimonæs, hvor jeg var
Leder.
Paa Ellaø var Sergent Eli Knudsen indsat som
Næstkommanderende og Leder af det sydlige Distrikt,
men Stationen manglede en Radiotelegrafist, hvorfor
Kommunikation mellem Nord- og Sydpatruljer kun
kunde opretholdes ved regelmæssige Slædeforbindel-
ser.
Isforholdene i Efteraaret 1942 havde været ret van-
skelige, og det var ikke lykkedes de amerikanske
Coast Guard Cuttere at foretage de sædvanlige Som-
merpatruljetogter og Depotudlægninger til Støtte for
Vinterens Slæderejser. — Men iøvrigt var den første
Del af Vinteren gaaet normalt. De manglende Depoter
i de nordlige Distrikter havde voldt nogen Gene, men
Aarets usædvanlige gode Sneforhold havde i nogen
Grad udlignet denne Mangel, idet det havde været
muligt af det faatallige Personale at afse tilstrække-
lige Hjælpeslæder til Dovebugtpatruljen.
For at sikre Foraarspatruljerne havde det dog væ-
ret nødvendigt Julen over at stationere Marius Jen-
sen og Peter Nielsen i Mønstedhusomraadet for at
skaffe Depoter til senere Rejser.
Sidst i Februar Maaned ankom Marius fra Nord-
distriktet for at rapportere, at fremmede Personer an-
tagelig i Løbet af sidste Sommer havde besøgt Mørke-
fjordstationen, idet Skodderne for Vinduerne havde
været fjernede siden Patruljernes sidste Besøg paa
denne Station i Foraaret 1942.
Marius skulde endvidere proviantere til Foraars-
rejserne og støde til Peter ved Mønstedhus eller ved
Hochstetter-Stationen. Sammen med 2 Hjælpeslæder,
William og Mikael, afrejste Marius i de første Dage
af Marts via Yderkysten, som paa Grund af mang-
lende Islæg ikke havde været patruljeret i Efteraaret.
Den 11. Marts konstaterede disse 3 Slæder fjendtlig
Aktivitet paa Sabineøen. Da Patruljen nærmede sig
det gamle danske Hus paa Sabineø, opdagede man
Røg i Skorstenen, og omtrent samtidig saa man 2
Personer løbe til Fjelds ledsaget af en hvid Hund.
— Ved nærmere at undersøge Huset fandt man 2
tyske Uniformsjakker og et Par Nazi-Dolke hæn-
gende paa Væggen, og Kødet af en Bjørn laa i Bi-
slaget, men ejlers var der ingen Tegn til, at Huset
konstant havde været beboet.
Den Retning, de 2 Tyskere havde taget, pegede mod
Øtens eneste nogenlunde naturlige Havn, Hansabugt.
Patruljens Ordre var imidlertid paa det Tidspunkt
ikke at indlede Fjendtligheder, men under alle Om-
stændigheder hurtigst at indrapportere eventuel kon-
stateret Aktivitet, hvorfor Marius bestemte sig til
straks samme Dag at køre sydover mod Eskimonæs
med sine vigtige Oplysninger.
Patruljen havde den Dag kørt en ret lang Distance,
og Isen havde været saltholdig og tung som Sand,
hvorfor Hundene var ret udmattede. Dette i Forbin-
delse med Mørkets Indtræden og usikker Is, Blæst og
Temperatur omkring minus 25 Grader, medførte, at
Patruljen den Aften bestemte sig til at overnatte i
Kap Wyn Hytten, der kun ligger en halv Snes Kilo-
meter fra Sabineøen.
Man havde imidlertid knap faaet lidt Varme i
Kroppen og spist en Gryde Kød, før Hundene gav
Alarmbjæf, og ved at springe ud af den mørklagte
Hytte kunde Folkene tydeligt høre Skridt af mange