Grønlandsposten - 31.12.1945, Blaðsíða 7

31. Decbr.
GRØNLANDSPOSTEN
291
skulde have været der. Han forklarede senere, at han
havde været inde efter mere Ammunition, men da
jeg mødte ham, blev vi igen beskudt, og jeg smed
mig ned og saa ham først igen paa Ellaø, der ligger
300 km sydligere.
Efter forgæves at have forsøgt at komme i Kon-
takt med Olsen, der blev heftigt beskudt, fik jeg et
ret godt Sigte paa et Maskingevær, der var synligt,
men uden Virkning.
Rudis Rygsæk var borte fra hans Plads, saa jeg
var nogenlunde sikker paa, at han var kommet hel-
digt af Sted, medens jeg stadig ikke kunde komme i
Kontakt med Olsen, der heller ikke svarede paa Til-
raab. Jeg frygtede saa alvorligt, at han var dræbt,
og efter at have trukket mig tilbage i Fjeldet ved
Stationen, gik jeg til vort Depot og skar mig nogle
Strimler Tøj af et Telt til Brug for Vanter og Hue.
Jeg var kommet ud af Huset i Skjorteærmer, og
nu begyndte jeg for Alvor at mærke Kulden. — I
sort Humør listede jeg mig op til vor Vandhent-
ningssø, hvor jeg havde en Sovepose liggende og krøb
ned i denne. Det var min Mening at forblive ved
Stedet, for naar det lysnede at prøve at finde ud
af, hvor mange Tyskere vi havde med at gøre, og
hvad de vilde gøre ved Olsen, som jeg som sagt
frygtede saaret eller skudt.
Denne Frygt viste sig heldigvis ubegrundet. Olsen
havde trukket sig tilbage noget efter, at Rudi havde
forladt Pladsen, og rent tilfældigt havde de fundet
hinanden nær ved vort Depot.
I Løbet af Natten var de fulgtes ad til den norske
Station ved Revet, hvor Patruljen havde en Reserve-
sender staaende netop med saa meget Strøm, at det
lykkedes Olsen at faa Kontakt med Scoresbysund,
hvortil han havde meddelt Tabet af Eskimonæs, og
endvidere, at Poulsen rimeligvis var dræbt. — Olsen
havde under Skydningen ved Eskimonæs været saa
nær ved Tyskerne, at han havde kunnet høre, hvad
de hviskede om, men intet kunnet se. Som han siger,
en Haandgranat var netop, hvad han manglede den
Aften.
Da jeg ud paa Morgenen frøs tilstrækkeligt i min
Sovepose og kun havde set en enkelt tysk Vagtpost
udfor vor gamle Station, begyndte jeg Marchen mod
Stationen Revet, hvor jeg fandt Olsens Meddelelse
til vor Nordpatrulje om, hvad der var hændt ved
Eskimonæs.
Efter at have overstreget, at jeg rimeligvis var
dræbt, satte jeg vort aftalte Tegn paa Hyttedøren,
der betød, at jeg var gaaet sydover. Derefter vilde
alle Patruljefolk ved at følge Tegnene fra Hytte til
Hytte være klar over, at jeg var paa Vej til Ellaø,
og at dette Sted skulde være vort Samlingspunkt.
Vore 2 Grønlændere paa Eskimonæs havde paa
Forhaand været fritaget for at deltage i eventuelle
Træfninger, og havde til Opgave at forspænde et
skjult Hundespand og trække i Sikkerhed, hvis vi
skulde blive angrebet. Der havde været rigelig Tid
til dette i de Minutter, der gik forud for Skydningen
ved Eskimonæs, saa jeg var noget lettere ved Mode,
da jeg begyndte den 350 km lange Vandring fra
Revet til Ellaø. Tilsyneladende var vi alle sluppet fra
det med Livet.
Paa Vejen stoppede jeg i en Hytte en Dags Tid
for at forsøge at faa Radioforbindelse med Scores-
bysund med en Sender, vi havde udstationeret der.
Det lykkedes ikke, selv om jeg tydeligt kunde høre
Scoresbysund kalde mig. — Saa vandrede jeg videre
med Kamikkerne i Laser og Benene viklet ind i
gammelt Sejldug og blødende Gnavesaar, og en halv
Snes Dage efter ankom jeg til Ellaø.
Herfra etableredes Kontakt igen med Administra-
tionen paa Vestkysten, og Folkene samledes. Min
gode Ven Ziebell kom kørende fra Scoresbysund
ledsaget af 8—10 grønlandske Fangere. Ziebell var
afrejst fra Kolonien til Trods for, at han laa i Sen-
gen med 39 Graders Feber efter en Kødforgiftning;
han var endnu Patient, men i Besiddelse af sit ukue-
lige gaa-paa-Humør. Tilværelsen blev med eet ly-
sere, og nu ventede vi paa nye Ordrer.
(Skrevet for Grønlandsposten. Eftertryk selv i Ud-
drag er forbudt.)
Ib Poulsen.
Eli Knudsen falder i kamp med tyskerne, og
Marius Jensen og Peter Nielsen lages til fange
Af løjtnant Peter Nielsen.
Som foran meddelt konstaterede Marius Jensen
og grønlænderne Mickael Kunak og William Arke i
marts 1943, at der var tyskere paa Sabineøen.
Marius Jensen og Eli Knudsen kørte da op til
Mønstedhus nord for Sabineøen, hvor jeg opholdt
mig, for at hente mig ned til Eskimonæs. Den 26.
marts kørte vi fra Kap Maurer. Det var Meningen,
vi skulde køre igennem Zackenbergpasset, men i sid-
ste øjeblik blev det desværre forandret, saa vi kørte
igennem Kuppelpasset. Aftalen var, at vi skulde telte
i passet før nedkørslen og derefter aftale, hvad vej