Grønlandsposten - 31.12.1945, Síða 21

31. Decbr.
GRØNLANDSPOSTEN
305
vil jeg sætte mig til modværge. Bjørnen træder nu
hen til mit hoved, og jeg er bange for, at den nu
vil slaa mig ihjel. Den bider nu fat i min skindhue,
som er knappet under hagen. Idet den bider fast i
huen, gaar den baglæns og trækker mig et lille stykke
efter sig hen over isen. Pludseligt gaar knappen op.
Uden at se op, hører jeg nu bjørnen gnaske paa
huen, men den smager den aahenbart ikke, den bli-
ver hurtigt smidt igen. Og derefter bider den fat i
mit haar.
Jeg tænker, at nu vil den snart dræbe mig, saa
jeg kan lige saa godt forsøge paa at sætte mig til
modværge, hvorfor jeg meget hurtigt rejser mig op,
— og der, ikke tre skridt borte, sætter bjørnen sig
paa halen. Jeg løber nu hurtigt til højre, og bjørnen
bagefter mig. Idet den nu sikkert vil forsøge at dræbe
mig, løber jeg saa hurtigt, jeg overhovedet kan —
og det lykkes mig at løbe fra bjørnen.
Kolonien ligger langt borte inde i fjorden, men
saa snart jeg ser mennesker udenfor husene, raaber
jeg til dem: »Der er bjørn derude,« hvorefter vi sam-
men atter gaar ud til hajbanken. Denne gang er vi
bevæbnede, og jeg tror, at jeg nu atter skal faa
bjørn. Jeg fik en for et par aar siden. Men da fange-
ren, som har riflen, skyder forbi, løber bjørnen fra
os ud i vandet.
Saaledes slipper baade bjørnen og jeg fra det med
livet. Arqaluk Bianco.«
Anm. Det er skik her i distriktet, at den, som først
ser en bjørn, faar skindet, selvom en anden ned-
lægger dyret.
Grønlandsnyt.
Sild, moskusokser og kul i Nordostgronland.
— Aalborg Stiftstidende 11/10: I et Interview til
bladet udtaler direktør J. G. Jennov fra »Nanok«, der
i sommer har været en inspektionsrunde i Nordøst-
grønland med »Godthaab«, blandt andet: — Der er
iøvrigt sket en begivenhed, som grønlænderne snak-
ker meget om. Man har fanget to sild, og det er en
sensation. Saa vidt jeg husker, er det kun registreret
en gang tidligere. Sildene plejer ikke at komme nord-
ligere end Scoresbysunds breddegrad. I aar er de
imidlertid gaaet længere nordpaa. Aarsagen maa an-
tagelig søges i særlige havstrømninger, men en
kendsgerning er det, at sildefiskeriet ved Island har
slaaet fejl, og at grønlænderne har set store stimer
sild. De har imidlertid ingen garn til at fange dem
med, saa den ene af de to, de fik, blev harpuneret,
den anden skudt.
Iøvrigt kan jeg fortælle, at moskusoksebestanden
er vokset stærkt i løbet af de sidste aar. Jeg udsender
om kort tid en publikation herom. Stigningen er saa
stor, at jeg er ved at tro, at den maa standse nu, hvis
der skal være nok at æde for alle dyrene. Vi talte
ikke mindre end 18 °/o kalve fra i aar. Det er da en
tilvækst, der forslaar noget.
Ved kulaaren ved Hochstetter hentede vi en for-
syning til »Godthaab« under turen. Kullene er bedre
end mange engelske og ligger saa lettilgængelige, at
en mand kan bryde en ton paa nogle timer.
— Hvordan er stillingen for »Nanok«? spørger vi
til slut.
Direktør Jennov trækker lidt paa det:
— Vi har haft store tab, siger han, men de syv
fangere, som vi havde med op, og som er anbragt i
de sydlige stationer, faar forhaabentlig en god vin-
ter. Jeg saa i hvert fald baade ræve og enkelte is-
bjørne.
Ingen amerikanere nord for Scoresbysund.
— Information 12/10: — I et interview offentliggjort
i »Information« af 8. ds. udtaler kaptajn B. Clausen
om sit afsluttede togt til Nordøstgrønland blandt an-
det, at han nord for Scoresbysund har set ameri-
kanere, der gjorde tjeneste ved de meteorologiske
stationer. Maa det være mig tilladt at oplyse, at ingen
amerikanere findes nord for Scoresbysund.
Hvad orlogskaptajnen har set i disse omraader,
men som ikke er omtalt i interviewet, er en dansk
meteorologisk station med personale af dansk natio-
nalitet og ansat under den danske administration af
Grønland, nemlig en del af de danske militære