Grønlandsposten - 31.12.1945, Blaðsíða 18

302
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 19 — 1945
genen den 5. maj, blev dannebrog hejst under gevær -
salver, og saa gik vi ind og hørte radio igen.
Og nu gaar vi og venter paa skibet, der skal føre
os det første stykke mod de hjemlige strande. Efter
de mange aars fraværelse glæder vi os meget til at
komme hjem og se kendte ansigter igen. Og lad os
til slut mindes ham, der ligger i sin grav under grøn-
sværet her ved Sandodden, og som maa blive her,
efter at vi andre er taget herfra, og glæde os over at
hans offer ikke blev bragt forgæves.
Daneborg, den 1. august 1945. ^urf
Naar man efter 4 aars patruljetjeneste i Nordøst-
grønland vil gøre status op, fremgaar det klart, at
tyskerne har lidt et afgørende nederlag.
Gennem alle aarene fra 1940 har tyskerne forsøgt
at etablere vejrstationer i omraadet, og det er aldrig
lykkedes dem at forblive uopdaget i mere end et halvt
aar, medens vi paa vor side kun i et halvt aar har
været afskaaret fra at sende vejrmeldinger.
Prisen, tyskerne har maattet betale, har været 1
død, sandsynligvis nogle saarede, ca. 100 fanger, 5
stationer og 6 skibe.
Vor pris har været 1 dod, 2 fanger, der dog begge
er kommet fri ved egen hjælp, og 1 station.
Naturligvis er disse resultater opnaaet i samar-
bejde med amerikanerne, uden hvis hjælp meget
ikke kunde være naaet .
Naar folkene igennem alle disse aar har kunnet
holde ud paa deres poster, har det været, fordi de
har været klare over, hvor stor national betydning
det vilde have, om vi kunde holde denne tjeneste paa
danske hænder.
Enkelte nordmænd har i patruljens første aar del-
taget i tjenesten, og navnlig har det norske skib
»Polarbjørn« gjort en stor indsats i Nordøstgrønland.
Opstod der en vanskelig situation, var det altid kap-
tajn Maarø og hans raske besætning, man saa hen til.
Man kunde her altid være sikker paa ikke at gaa
forgæves. Ib Poulsen.
Jævnt og beskedent har »Nordøstgrønlands danske
Slædepatrulje«s mænd ovenfor skildret deres indsats
i kampen for Nordøstgrønland. Kun de enkle be-
givenheder er her trukket frem, og lidet har de selv
ønsket at fortælle om det umaadelige slid, hver dag
har været i kampe mod vinter, mørketid, storme og
kulde — altid udendørs, altid paa farten — ensom-
heden, uvisheden og faren. Vi fra Vestgrønland vil
gerne bringe disse mænd vor varmeste tak og hyl-
dest i dyb beundring for deres indsats for Grønlands
og Danmarks sag — og i beundring for det sjældent
gode kammeratskab, der gennem saa mange aar har
knyttet patruljens medlemmer sammen, og uden
hvilket de aldrig vilde have naaet saa smukt et resul-
tat. Gid jert stolte arbejde i Nordøstgrønland maa
blive fortsat af danske mænd af samme solide støb-
ning, med samme trofaste udholdenhed og vovemod
ogsaa i fremtiden. Red.
s. s. „Julius Thomsen^
En vikingeskude er vendt hjem til Danmark efter
en femaarig landnamsfærd til Grønland og Vinland:
vor allesammens »Jutho«. Tre skibe forlod Danmark
i 1940, kun eet er vendt tilbage igen, kun eet lykke-
des det at trodse sø og vind og u-baade hele krigen
igennem, hvor det støt gik sin kurs over Atlanten
mellem Grønland og Amerika og op langs den grøn-
landske kyst helt op til Thule.
»Jutho« har alle disse aar igennem haft sin egen
klang i Grønland, altid ventet med længsel og spæn-
ding, altid hilst med begejstringens glæde, naar det
igen løb ind i en grønlandsk havn. Vi var kommet
til at holde af dette skib, dets kaptajn, styrmænd,
mestre og besætning, der aldrig svigtede deres pligt
mod Grønland, men trofast holdt ud til det aller-
sidste, tagende et surt og slidsomt job, mens andre
rejste hjem.
Det blev en straalende modtagelse »Julius Thom-
sen« fik i København den 20. december ved Nordre
Toldbod, hvor en stor skare med statsminister Knud
Kristensen, direktør Oldendow og kryolithselskabets
formand Baron Otto Lerche i spidsen var forsamlet
for at byde velkommen. Kajen var pyntet med jule-
grønt og dannebrog, og et musikkorps spillede dan-
ske sange til ære for de hjemvendende. Med »Jutho«
fulgte ogsaa de seks grønlandske udsendinge: pastor
Gerd Egede, forfatter Hans Lynge, landsfogedmed-
hjælper Jørgen Chemnitz, lærer Avgo Lynge, han-
delsleder Frederik Lynge og landsfogedmedhjælper
Peter Nielsen, der efter jul vil paabegynde forhand-
linger med regeringen og rigsdagens Grønlands-ud-
valg om en ændring af styrelsesloven af 1925.