Grønlandsposten - 31.12.1945, Blaðsíða 10

294
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 19 — 1945
at de var gaaet sydpaa. Det var hen paa morgenstun-
den, jeg naaede Revet, og efter et hvil paa otte timer
og efter at have sat hundefoder og proviant frem,
saa Marius hurtigt kunde forsyne sig, fortsatte jeg
til strømstedet i Lockfine, hvor hundene fik 6 timers
hvil, og herfra gik det til Moskusoksefjorden.
Her tog vi os et ordentlig hvil. Selv om tyskerne
skulde være bagefter, saa var de nu saa langt agterud,
at der ikke vilde være noget at frygte fra deres side.
Vi var nu naaet til den 7. April, og jeg kørte mod
Hoelsbu. Her var der spor af en lille kælk og et par
mænd, saa jeg var klar over, at de første kammerater
var nær.
Da jeg kom til Hoelsbu, var der folk derinde. Dø-
ren var lukket indefra. Jeg bankede paa. Døren blev
lukket lidt op, og der blev stukket en revolver i an-
sigtet paa mig. Bagved stod Kurt Olsen med et ud-
tryk i ansigtet, som om han skammede sig. Jeg
skyndte mig at give mig tilkende; thi selv om jeg
sætter meget stor pris paa Olsen, vil jeg nødig unde
ham den fornøjelse at skyde mig. Rudi var sammen
med ham. Han var mægtig glad for at kunne komme
til at køre resten af vejen. Det tog os tre dage at køre
til Ellaø. Her var Ib Poulsen og Carlos Ziebell. Zie-
bell var lige kommet op fra Scoresbysund med et
hold grønlændere. Da grønlænderne af deres lands-
mænd fra Eskimonæs hørte, hvad der var sket,
vendte de om alle, undtagen patruljens grønlændere.
Ziebell havde ligget i sengen med høj feber, da Eski-
monæs faldt, men havde straks rejst sig af sengen
for at komme til hjælp, trods stærke advarsler. Det
var jo i høj grad risikabelt for en febersyg mand at
give sig ud paa den 350 km lange slædetur til Ellaø,
men Ziebell har altid tænkt paa andre før sig selv.
Der var ordre fra landsfoged Brun, at patruljen
skulde tage til Scoresbysund. Poulsen og Ziebell
vilde blive et par dage for at vente paa nordmæn-
dene Bjarne og Oddvar Akre. Vi andre fortsatte mod
syd, og efter 13 dages rejse fra Ellaø naaede vi Sco-
resbvsund og blev modtaget paa det bedste af be-
styrer Høeghs, Espensens og hele kolonien.
Peter Nielsen.
Marius Jensen flygter fra tyskerne
medbringende tyskernes chef som fange
Af kaptajn Ib Poulsen.
Mens vi efter Ordre fra Landsfogeden trak os ned
til Scoresbysund for at danne et kraftigt Forsvar for
dette Sted, udlagde vi undervejs Depoter til Marius
Jensen, som vi vidste vilde forsøge Flugt fra Ty-
skerne ved første Lejlighed.
Marius Jensen fik sin Chance, da han blev beor-
dret til at være Slædekusk for den tyske Løjtnant
Ritter, der var Chef for alle Tyskere paa Kysten.
En fremskudt tysk Patrulje ved Myggbukta skulde
inspiceres, hvorefter Patruljen blev beordret mod
Ellaø, medens Marius Jensen fik Ordre til at bringe
Ritter tilbage til den tyske Base paa Sabineø.
Imidlertid havde Ritter glemt sin Riffel paa Slæ-
den, og med den i Haanden afvæbnede Jensen Løjt-
nanten for hans Pistol og kørte en Genvej til Ellaø,
hvor Marius mente, at vi vilde være i Fare for den
udsendte tyske Patrulje. Ved Ankomsten til Ellaø
den 21. April erfarede Marius, at Ziebell og jeg
netop to Dage tidligere havde forladt Stationen, og
han kørte derefter atter tilbage til Myggbukta, som
han cirklede i et Par km Afstand for at sikre sig,
at Ritter var alene derinde. Han hentede nu Ritter,
og med ham som Fange tilbagelagde han den 19
Dage lange Rejse til Scoresbysund, hvorunder han
nødvendigvis maatte passere Ellaø paa kort Af-
stand, og han vidste jo nu bestemt, at der var Ty-
skere paa Ellaø.
Dette er vist nok en enestaaende Præstation, og
mange har spurgt, hvorledes det kan lade sig gøre
at rejse ene Mand med en Fange. Tyskeren fik Lov
til at gaa paa Ski enten foran Slæden eller efter
denne. Om Natten, naar der var Hytte at overnatte
i, fik Tyskeren Besked paa at blive indendørs, til
han blev hentet, medens Marius kørte et Stykke
bort og slog Telt op. Naar der kun var Telt at over-
natte i, fik Tyskeren Besked paa at blive i det, og
Marius Jensen kørte et Stykke bort og sov paa Slæ-
den. Maaske kunde Ritter have set sit Snit til allige-
vel at slaa Marius Jensen ned, men han vilde have
været ude af Stand til at faa Hundene til at makke
ret, og helt ukyndig var han med Hensyn til, hvor
han skulde skaffe Hundefoder og Proviant fra til
sig selv, hvis Marius blev slaaet ud.
Marius Jensens og Ritters Ankomst til Scoresby-
sund var blevet iagttaget af nogle Grønlændere en
Dagsrejse borte, og meget overdrevne og forvirrede
Forklaringer gav det Indtryk, at en større Styrke
Tyskere var i Anmarch. Sammenstødende Omstæn-
digheder med et Par Flyvemaskiner, der viste sig,
gav Anledning til en falsk Alarm, hvorunder en
Grønlænder ved en Fejltagelse satte en Tændstik
til Koloniens Arkiv og Papirer, som af Bestyreren