Grønlandsposten - 01.04.1946, Blaðsíða 20
76
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 3 — 1946
Geodæterne vil i sommer fortsætte arbejdet
paa Grønland.
To hold geodæter rejser til sommer til Grønland,
oplyser direktøren for Geodætisk Institut, professor
Nørlund overfor Grønlandsposten. Det første hold vil
komme til at bestaa af tre mand under ledelse af
dr. Gunner Nørgaard. Dette hold vil foretage t37ngde-
maalinger i Ivigtut-omraadet og andre steder med
det af dr. Nørgaard konstruerede nye gravimeter, paa
hvilket han vandt doktorgraden. Dette gravimeter
betyder et væsentligt fremskridt med hensyn til un-
dersøgelsesmetoder, og det skal nu prøves paa Grøn-
land.
— Vilde geologerne ikke ogsaa kunne have glæde
af gravimetret?
— Det vil de afgjort kunne have, idet der af tyng-
dekraftens størrelse kan drages visse geologiske slut-
ninger med hensyn til beskaffenheden i de øverste
jordlag. Det er meningen, at disse første undersø-
gelser skal danne indledning til en almindelig gravi-
metrisk opmaaling af hele Grønland foretaget her
fra Geodætisk Institut.
Den anden ekspedition, vi sender til Grønland til
sommer, bliver paa 33 mand under ledelse af stats-
geodæt Chantelou og har til formaal at fortsætte
vore tidligere triangulationsarbejder i det sydligste
Vestgrønland, som blev afbrudt af krigen. Før kri-
gen naaede vi paa Vestkysten mod nord op til Djæ-
velens Tommelfinger og mod syd ned til Nanortalik,
hvorfra vi nu vil arbejde os videre om paa Østky-
sten. Under trianguleringen fastlægges visse høje
punkter, hvorfra der kan drages sigtelinier til andre
punkter enten direkte om dagen eller ved hjælp af
lyssignaler. Vejret skal være meget klart, og det gæl-
der derfor tit om at have taalmodighed og afvente
de gunstige arbejdsdage, hvor folkene kan bestige
fjeldtoppene.
— Med hvilke lejligheder vil disse ekspeditioner
afrejse?
Det første hold vil rejse op med et af kryolithsel-
skabets skibe, antagelig »Julius Thomsen«, og det
andet hold rejser op med et af marinens fartøjer,
antagelig »Hejmdal«. Begge hold vender tilbage igen
til efteraaret.
Lyngby Radio.
Ved alle grønlandske radiostationer sidder hver
dag telegrafister og lytter til Lyngby Radio, der gen-
nem mange aar har været Danmarks daglige for-
bindelsescentral med Grønland. Hertil lyttede man
med spænding hin skæbnesvangre 9. april 1940, da
de første meldinger naaede Grønland om Danmarks
besættelse ved tyske tropper. Man fik den dag ikke
direkte forbindelse med Lyngby, men maatte nøjes
med at aflytte Lyngbys meddelelser til skibene i de
tidlige morgentimer. Klokken 10 blev Skamlebæks
sendestation besat af tyskerne, og klokken 12 skulde
forbindelsen med Grønland have fundet sted.
Først den 20. april fik vi paa Grønland igen for-
bindelse med Lyngby for at faa de triste nyheder
bekræftet ved et telegram fra statsministeriet. Igen
var der lang tids tavshed, afbrudt af enkelte forbin-
delser i krigens første aar, og efter Amerikas ind-
træden i krigen total tavshed.
Men aldrig vil vi glemme de første begejstrede te-
legrammer hin bevægede 5. maj i fjor, da Godthaab
og Lyngby igen kunde kalde hinanden og paa ny
optage fri forbindelse. Det var en stor dag baade i
Grønland og Danmark.
Paa billederne ses øverst Lyngby Radio beliggende
i de meget smukke omgivelser ved Bagsværd Sø.
Nederst ses et glimt af stationens indre. Hvert land
har sin specielle modtager. Telegrammer, der mod-
tages her, gaar med fjernskriver pr. kabel videre
ind til hovedkontoret i København, medens afsen-
delse af telegrammer sker via Skamlebæk. Med skibe
og Grønland er forbindelsen dog direkte. Dagligt
haves herfra forbindelse med de fleste danske skibe
paa alle verdenshave, i hjemlige farvande endog pr.
telefon, saaledes at de søfarende i danske farvande
kan tale direkte med deres paarørende i land. Ved
en enkelt gunstig lejlighed i foraaret 1939 havde man
endog telefonforbindelse med Mørkefjord i Nordøst-
grønland.