Grønlandsposten - 01.04.1946, Blaðsíða 22

Grønlandsposten - 01.04.1946, Blaðsíða 22
78 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 3 1946 Anmeldelser. Bogen om Knud, skrevet af hans venner. Westermanns forlag 1943, pris 15,00 kr. En ny bog til de mange, der i de senere aar er kommet om Knud Rasmussen, en stor og værdig bog, skrevet af nogle af de mænd, der har kendt Knud Rasmussen bedst og staaet ham nær gennem mange aar: forfatteren Johannes V. Jensen, rektor Herluf Møller, redaktor Erik Rindom, greve Harald Moltke, forfatteren Peter Freuchen, kommandørkaptajn F. C. S. Bangsboll, dr. Kaj Birket-Smith, forfatteren Tom Kristensen og oberstløjtnant C. C. A. Gabel-Jørgen- sen. Hver har skildret et karaktertræk i Knud Ras- mussens mangesidede liv. Igennem dem alle lyser beundring og hengivenhed. Kan der virkelig skrives mere om Knud Rasmussen? spørger man forundret. Ja, det har der kunnet. Denne bog er et smukt bevis for, at Knud Rasmussens aand og daad endnu lever i Danmark og har bud til os alle. Peter Tutcin: Dramaet i Storisen. Westermanns forlag 1945, pris 12,50 kr. I et fyndigt mandfolkesprog skildrer forfatteren »Teddy«s forlis i storisen ved Østgrønland 1923 og de 21 mands drift med isen i tre maaneder ned til Angmagssalik, hvor de omsider kommer i land og overvintrer. Bogen er fuld af et vidunderligt humør, og havde alle haft samme sans for humor, som for- latteren synes at have haft i alle de kritiske situatio- ner, vilde forliset og isdriften mere have været en søndagsskovtur end et drama. Men her drejer det sig om mange mennesker, der hver især reagerer forskel- ligt og gang paa gang er ved at tabe modet, saa dra- maet udvikler sig af sig selv, og man gyser ved tan- ken om, hvad der kunde være sket, hvis ikke den forliste besætning var naaet ind til Angmagssalik og andre mennesker inden vinteren. Bogen, der er paa 210 sider, er illustreret med en række fotografier fra isdriften og opholdet i Angmagssalik. William Thalbitzer: Grønlandske Digte og danske. Ejnar Munksgaards Forlag 1945, pris 8,50 kr. I en lille bog paa 106 sider har forfatteren samlet en række gamle og nye grønlandske digte, mest over- sættelser fra grønlandsk, samt en række europæiske digte, dels oversættelser, dels egne. Af de grønland- ske digte vil man især glæde sig over et lille udvalg af Henrik Lund, Grønlands digterpræst i Narssaq. Der er en egen skønhed over Henrik Lunds strofer, en stærk tro paa en ny fremtid for Grønland og grøn- lænderne. Her blot et par strofer, hvor Henrik Lund henleder opmærksomheden paa de store ubenyttede strækninger inde i landet, hvor nye muligheder ven- ter paa grønlænderne: Ret som en stemmes hvisken i luften har jeg hørt, en kalden og en tisken, som har mit hjærte rørt: Se her, jert store indland, saa bredt og fladt og smukt! ligger og venter paa jer, og aldrig blev det brugt. Er det i luftens susen en røst jeg høre kan, hin spørgen — fjærnt fra kysten: aabnes os fremtids land? En ny aand os opflammer, men hvem skal komme ind til fjordens hjærtekammer med arbejdsdygtigt sind? Underligt er det, at saa faa grønlandske digtere og forfattere har taget arven op efter Henrik Lund, der for over en menneskealder siden i sin digtning luk- kede dørene paa klem ud til fremtidens Grønland, maaske kun forstaaet af faa. Det nye Grønland vil først blive en kendsgerning, naar troen derpaa bliver saa stærk, at den bliver grundpillen i den grønland- ske poesi. Fortidens sagn hører for meget fortiden til, til at kunne give nutidens grønlandske ungdom nyt mod paa livet. William Thalbitzer: Inuit Sange og Danse fra Grøn- land. Ejnar Munksgaards forlag 1939. En bog i stort format paa 75 sider med en række vest- og østgrønlandske digte og danse, ledsagende noder og forklarende tekst med engelsk resumé, rigt illustreret med forfatterens fotografier. Teksten under noderne er gengivet paa grønlandsk, men nedenun- der bringes fulde oversættelser til dansk. Det er en bog, som grønlænderne selv vil kunne have glæde af at eje og bruge. Hensigten med bogens fremkomst

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.