Grønlandsposten - 16.08.1946, Blaðsíða 5

16. August
GRØNLANDSPOSTEN
149
for forstaa, hvilken Skuffelse det var for mig, at For-
holdene umuliggjorde det for mig at drage herop
allerede sidste Sommer. Det var med stor personlig
Sorg, jeg sad »Disko« staa ud af Havnen med Kurs
imod Grønland. Intet vilde jeg hellere end at være
ombord, men Statsministeren ønskede ikke at staa
alene i alle de mange store og hastigt opdukkende
Spørgsmaal, som Genforeningen med Grønland førte
med sig Dag for Dag. Jeg maatte naturligvis ind-
ordne mig under dette Synspunkt, og jeg kunde og-
saa fuldt ud begribe, at Statsministeren vilde have
sin ansvarlige grønlandske Raadgiver ved sin Side.
Ligefuldt var det svært, og jeg beder Dem tro, at
dette sidste Aar næsten har været endnu vanskeligere
at komme igennem, fordi jeg saaledes endnu en Tid
maatte udskyde Gensynets Time. Dog var det mig en
Glæde og Opmuntring, at ogsaa De var skuffet over
ikke at se mig. Dette takker jeg Dem for, fordi det
varmede mig og var mig et Tegn paa, at vort gamle
fælles Tillidsforhold er uberørt af Adskillelse og
Mangel paa personligt Samvær — en tung Belast-
ning iøvrigt! Til Gengæld er jeg nu i Aar kommet
flyvende herop for at vise Dem, at jeg er ilet Dem i
Møde, saa hurtigt som det overhovedet har været
muligt. Lad da Fortidens Skuffelser og Sorger for-
svinde i Glæden over Dagens Øjeblik.
I Ventetiden har vi søgt i Grønlands Styrelse bedst
muligt at tilrettelægge Linierne for Fremtidens Ar-
bejde. Resultaterne af disse Anstrengelser vil vise
sig lidt efter lidt. Som De vist allerede ved, har vi i
Styrelsen ad særlige Kanaler kunnet holde os infor-
meret om Tingenes Udvikling heroppe saa at sige fra
Dag til Dag. Da vore Medarbejdere kom hjem, blev
de maalløse over at erfare, hvor meget vi vidste trods
Censur og tilsyneladende fuldstændig Afbrydelse af
al Forbindelse mellem Danmark og Grønland. Vi
vidste praktisk talt alt, stort og smaat. Moderne Tek-
nik og hemmelig Tjeneste formaar meget, og vore
Kilder var sikre og paalidelige.
Nu er jeg her for selv at danne mig et Overblik
over den store Udvikling, der har fundet Sted under
Adskillelsens Aar. Jeg ser særdeles godt, at Grøn-
land paa mange Maader har faaet nye Træk i sit
Aasyn. Der er dog én Ting, som er ganske den sam-
me som før, Ønsket om og Lysten til paa bedste
Maade i fordrageligt Samvirke at føre det dansk-
grønlandske Arbejde videre ud fra de Retningslinier,
som maa blive Fremtidens. Det bærende Grundlag
for dette Arbejde er Grønlændernes Tillid til Dan-
mark og til vor Evne til at magte Dagens Gerning.
Jeg maa have Lov at sige, at jeg skal gøre alt, hvad
der ligger i min Magt for ikke at skuffe Dem paa
dette Punkt. Men eet maa De alle se i Øjnene: Efter-
krigstiden har sine store Problemer. Verden er i
Ulave. Forsyningerne svigter, Fordelingen er van-
skelig, Uro og Strejker og en almindelig Usikkerhed
overfor den ukendte Fremtid gør sig gældende over-
alt. Ogsaa Grønland vil faa dette at mærke, og man
gør klogt i paa Forhaand at gøre sig dette klart og
indstille sig paa Forholdene, som de faktisk er og de
Følger, de uafviseligt vil føre med sig. Svært at
vinde Krigen — svært ogsaa at vinde Freden! Jeg
har for mit eget Vedkommende altid haft det saale-
des, at mit Embede ikke blot er mit Arbejde og min
Pligt, men ogsaa min hobby; maatte denne Arbejds-
glæde aldrig blive mig berøvet! De kender mig jo alle
fra gammel Tid og ved, at jeg plejer ærligt at sige
min Mening om Tingene. Det vil jeg ogsaa gøre nu,
og jeg kommer Dem i Møde med den fuldeste Tillid.
Jeg tvivler slet ikke om, at det grønlandske Lands-
raad paa sin Side vil tage ganske den samme Stil-
ling overfor mig. Vi skal arbejde sammen, for og
med hinanden. Først naar jeg ved min Rejses Af-
slutning mener at have dannet mig et virkeligt Ind-
tryk af den Udvikling, der under god og fremragende
Ledelse og ved pligtopfyldende Indsats fra alle Sider
er foregaaet, synes jeg, at vi i Styrelsen med nogen-
lunde Sikkerhed kan træffe Dispositioner med Frem-
tiden for Øje. Et meget væsentligt Formaal for min
Rejse er derfor at genoptage den gamle fortrolige
Kontakt mellem Styrelsen og paa den anden Side de
enkelte Tjenestemænd og de grønlandske Tillids-
mænd hele Kysten igennem. Jeg takker foreløbigt
Dem alle hjerteligt for den storslaaede og yderst ven-
lige Modtagelse, De har givet mig, Grønlændere saa-
vel som Danske. Maatte De blot forstaa, hvor tak-
nemmelig jeg er Dem for dette; saa vil De ogsaa vide,
at mange Aars Ensomhedsfølelse med eet er bort-
vejret som Avner for Blæsten.
I den Vinter, der nu er gaaet, har vi arbejdet hjem-
me sammen med Repræsentanterne for de grønland-
ske Landsraad og Rigsdagens Grønlandsudvalg. Re-
sultatet heraf er blevet den Betænkning, der nu skal
forelægges her i Landsraadet. Dette vil ske om nogle
Dage, naar De har haft Tid til at sætte Dem ind i
den til Grønlandsk oversatte Betænkning. Vi maa
vente med de nærmere Enkeltheder indtil da. Kun
vil jeg gerne allerede paa nærværende Tidspunkt