Grønlandsposten - 16.08.1946, Blaðsíða 12

156
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7 — 1946
landske Filmsteatres Drift, Bistand til grønlandske
Tidsskrifter og meget andet. Navnet er maaske ikke
helt godt, men det er efter min Mening mere under-
ordnet. Kan man finde en Betegnelse, der bedre dæk-
ker Stillingen, Formaalet og Gerningen, vil vi være
meget lydhøre. Jeg skal oplyse, at som Følge af en
Række sammenstødende Uheld kunde hverken Provst
Bugge, Rektor Fuglsang-Damgaard eller (senere) Bi-
skoppen deltage i Drøftelserne om de kirke- og skole-
mæssige Forhold. Vi faar nu se, hvorledes denne In-
spektør kan indpasses i Systemet, naar Styrelsen og
de grønlandske skolemæssige Autoriteter har ført de
fornødne Forhandlinger og fundet den nærmere
Form. Det er for saa vidt kedeligt, at Delegationens
Formand med fuldgyldig Aarsag er forhindret i at
være til Stede her i Dag. Til Gengæld er jeg glad
for, at Landsraadene har sørget for, at Delegaten,
Seminarielærer Augo Lynge deltager i Mødet — han
er jo speciel sagkyndig i disse Sager.
Den paabegyndte Udvikling med Hensyn til Ud-
sendelse af danske Lærere fortsættes. Det finder jeg
glædeligt. Man bør efter min Mening arbejde i begge
Retninger, baade ved Udsendelse af flere danske Læ-
rere og Lærerinder og ved samtidig at hjemtage
flere Grønlændere til hel eller delvis Uddannelse i
Danmark. I denne Forbindelse henleder jeg Op-
mærksomheden paa, at den nye Grønlandsfond, der
omtales i Betænkningens Afsnit 5, ogsaa kan faa Be-
tydning paa dette Felt. Den udvidede Danskunder-
visning er jo efterhaanden ikke et Problem, hvis
Løsning er tvivlsom mere. Vi har det Indtryk, at
man fra praktisk talt alle Sider her i Landet er slut-
tet op om dette Krav, der i sig selv er saare forstaae-
ligt. Det kan kun glæde alle Danske, at man har
trængt til ogsaa paa denne Maade at komme i nær-
mere Forbindelse med os. Personligt er jeg ikke i
Tvivl om, at man ikke kan føre Oplysningsarbejdet
til Bunds i et Folk, hvis Sprog kun tales af 20,000
Sjæle, medmindre man kan give Adgang til en større
Litteratur end den, man kan overkomme at trykke
paa Grønlandsk. Jeg har paa den anden Side for-
staaet, at der bag dette Krav ikke ligger noget som
helst Ønske om at prisgive det grønlandske Sprog.
Det vilde ogsaa være Synd og Skam.
Med Hensyn til de rejste Spørgsmaal iøvrigt om
Udbygning af de større Pladsers Skoler som Mønster-
skoler, Oprettelse af dansksprogede Kostskoler samt
Ungdomsskolerne, henviser jeg til Betænkningen. Det
samme gælder Sagerne vedrørende Etableringen af
en Landbrugsskole ved Julianehaab, Oprettelse af en
Husmoderskole og Gennemførelse af Lærlingeud-
dannelsen i Grønland. Ikke mindst det sidste Punkt
finder jeg af Vigtighed. Jeg haaber, al Spørgsmaalet
maa vise sig at være løst tilfredsstillende gennem
den foreliggende Detailplan vedrørende saavel den
praktiske som den teoretiske Uddannelse.
Maa jeg benytte Lejligheden til at sige, at de rent
lønningsmæssige Spørgsmaal i og for sig slet ikke
er behandlet i det udvidede Rigsdagsudvalg, men er
gennemdrøftet og belyst paa en lang Række Møder
i en af Grønlands Styrelse nedsat Kommission med
Kontorchef Svejstrup som Formand, i hvilken Kom-
mission alle seks grønlandske Delegater har deltaget
foruden en lang Række sagkyndige derhjemme. Re-
sultatet kender De jo andet Steds fra.
Jeg skal paa bedste Maade love Dem at støtte de
forelagte Ønsker om Udvidelse af Filmsvirksomhe-
den, naar jeg er kommet til fuld Klarhed over, hvor-
ledes Driften bedst kan indrettes, Lokaler tilvejebrin-
ges, Udsendelse af Film foretages o. s. v. Jeg har
allerede haft Anledning til ved en Radioudsendelse
fra Godthaab at sige Dem, at vi ligefrem gerne vil
støtte Spørgsmaalet om en tilfredsstillende og rimelig
Radiofonitjeneste. Jeg er ikke i Tvivl om, at Radio-
foniudsendelserne har en stor Mission, baade for
Grønlændere og Danske, hvilket jeg fik et stærkt
Indtryk af, da jeg første Gang her i Landet fik Lej-
lighed til at høre en Udsendelse. Nu kommer der en
Ekspert fra den danske Statsradiofoni, og vi maa saa
se, hvilke Forslag han mener at ville stille. Maa jeg
blot bemærke, at en Storsender selv i billigste Fald
er et Millionforetagende. Spørgsmaalet vilde forøvrigt
ikke engang være løst hermed. Der er visse interna-
tionale Regler for, hvorledes Bølgelængderne er for-
delt, og de er temmelig indviklede og meget rigori-
stiske. Man mener i kompetente Kredse, at der her
ligger Vanskeligheder. Givet er det imidlertid, at De-
res Radiotjeneste skal bibeholdes. Det maa anses for
gennemførligt paa den ene eller den anden Maade
at udvide og forbedre den inden for rimelige Grænser.
Vi er ligeledes klar over, at den grønlandske Presse
i vore Dage har en endnu større Mission end tid-
ligere. »Grønlandsposten« kan vel fortsætte under
den ene eller den anden Form, men noget endeligt
herom er ikke vedtaget; Beslutningen kan vente, til
jeg kommer hjem. De fornødne Forhandlinger mel-
lem Styrelsen, de paagældende Redaktører og Udgi-
vere baade af »Grønlandsposten« og andre Blade her-