Grønlandsposten - 16.08.1946, Side 14

158
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7 — 1946
Forbedringer og Reformer. Der er det særlig inter-
essante ved den foreslaaede Fond, at Staten paatæn-
ker som hidtil at yde Støtte til unge Grønlænderes
Uddannelse i Danmark, men ikke alene til saadanne,
der søger Ansættelse i offentlig Tjeneste inden for
Handel, Administration eller Kirke- og Skolevæsen,
men ogsaa til unge, selverhvervende Grønlændere, der
paa egen Haand vil søge at bane sig Vej i Grønland.
Dette er et betydningsfuldt Fremskridt, som jeg per-
sonligt hilser med den største Tilfredshed. Naar jeg
kommer hjem, vil jeg gaa i Gang med at søge de
nærmere Regler udarbejdet for Grønlandsfonden.
Dels bliver der Tale om de rent administrative Ram-
mer, og dels maa vi naturligvis søge tilvejebragt Be-
villingsmyndighedernes Tilslutning. Saaledes som
Forslaget foreligger kan jeg dog ikke tro, at det vil
volde uoverstigelige Vanskeligheder at opnaa de for-
nødne Midler til Tankens Realisation. Der er jo fra
dansk Side vist al god Vilje til at sætte effektiv
Handling bag Ordene i det dansk-grønlandske Sam-
arbejde. Det er ogsaa ret og rimeligt.
Hermed har jeg den Ære at forelægge Dem Be-
tænkningen.
K. Oldertdow.
Betragtninger over
Grønlands-betænkningen af 12. juni 1946.
Seks landsraadsvalgte grønlændere og otte rigs-
dagsvalgte medlemmer af Grønlands-udvalget har i
samarbejde med Grønlands Styrelse i løbet af første
halvdel af indeværende aar haft de grønlandske pro-
blemer under debat og i fællesskab udarbejdet be-
tænkningen af 12. juni, som er blevet offentliggjort
her i bladet side 118-144.
Efter krigens omvæltende begivenheder paa Grøn-
land stod det os alle deroppe klart mod krigens slut-
ning, at de grønlandske problemer snarest muligt
efter krigens afslutning maatte tages op til en gen-
nemgribende drøftelse og nyordning. Der var under
krigen indhøstet saa mange nye erfaringer og gjort
saa mange fremskridt, at disse erfaringer maatte
blive et vægtigt grundlag for de kommende drøftelser
om Grønlands interne anliggender. Vi ansaa det paa
forhaand for givet og ganske selvfølgeligt, at der
vilde blive nedsat en kommission af sagkyndige fag-
mænd fra Grønland og Danmark til drøftelse af de
nye problemer.
Men anskuelserne synes ikke at have været de
samme herhjemme. Af mange enkeltheder er det ty-
deligt fremgaaet, at man kun har haft liden virkelig
forstaaelse af det nye Grønlands problemer. Der er
ingen tvivl om, at viljen har været den bedste baade
hos Grønlands Styrelse og rigsdagsudvalget, men
man har i for høj Grad savnet summen af de per-
sonlige erfaringer, som kun en nøje kontakt med
Grønland igennem krigens aar kunde give. Med stor
nidkærhed har man bestræbt sig paa at tage traaden
op fra 1939 og føre den videre med hensyntagen til
de mellemliggende aar, for saa vidt man har haft
forstaaelse af dem.
Gennem hele den foreliggende betænkning lyser
en stor imødekommenhed overfor grønlændernes
krav, der har givet sig udslag i rundhaandede bevil-
linger, som man næppe tidligere finder sidestykke
til i Grønlands historie. Man har udarbejdet en fem-
aarsplan og foresat sig store opgaver til løsning i
dette korte spand af tid, hvorved man i nogen grad
er gaaet ud over den langsomme udviklings princip,
som tidligere saa strengt blev haandhævet. Man er
klar over, at Grønland i øjeblikket ikke kan forrente
den kapital, de nye foranstaltninger kræver indsat,
men man forstaar, at der maa lægges plan paa læn-
gere sigt, idet det maa antages, at adskillige af de til
de foreslaaede foranstaltninger medgaaede midler
efterhaanden vil komme igen i form af øgede ind-
tægter for det grønlandske samfund. En betragt-
ningsmaade, der maa paaskønnes.
Samtidig er man paa det rene med, at den grøn-
landske befolknings levestandard i det lange løb er