Grønlandsposten - 16.08.1946, Side 15

16. August
GRØNLANDSPOSTEN
159
bestemt af landets geografiske og erhvervsmæssige
muligheder, og at det maa tilstræbes, at Grønland
saa vidt muligt kan bære sig selv økonomisk. Denne
sunde betragtningsmaade vil det være klogt altid
at have for øje, og megen urimelig kritik udefra
vilde fortie, dersom den blev holdt indenfor denne
fundamentale »naturlov«s rammer. Alt, hvad der
gaar udenfor, er og bliver øllebrødsbarmhjertighed,
som det grønlandske folk hverken ønsker eller har
nogen fordel af.
Hvor vidtrækkende de økonomiske bevillinger end
synes at være, er man behændigt gaaet uden om no-
gen ændring i styreformen, og i stedet for at give
grønlænderne mere del i deres egne anliggender og
centralisere styret paa Grønland, give grønlænderne
pligter og ansvar, er man snarere gaaet i den mod-
satte retning, Styrelsen beholder nøje haand i hanke
med de mindste enkeltheder, og man mener ikke, al
erfaringerne fra krigens tid kan tillægges saa megen
betydning, at man tør tage beslutning om at afvige
den hidtil fulgte praksis. Saafremt Grønlands Sty-
relse og rigsdagsudvalget havde tilbragt krigsaarene
paa Grønland, vilde deres syn paa mangt og meget
afgjort have været en del anderledes. Der kræves stor-
sind til at lade sig lede af andres erfaringer. I almin-
delighed foretrækker man at gøre dumhederne selv,
og det er maaske ogsaa det klogeste, naar man dog
selv ønsker at være alene om at beholde tømmerne
fast i haanden.
I stedet for at lægge administrationen op til Grøn-
land foreslaas, at der i Grønlands Styrelse i Køben-
havn oprettes en ny stilling som kontorchef: en me-
get behændig manøvre!
Hvad de grønlandske raad angaar, kan det kun si-
ges at være rimeligt, at reglerne for valg til disse gø-
res mere tidssvarende, og man finder det fra dansk
side ogsaa rimeligt, at kvinder opnaar baade valgret
og valgbarhed, hvis ellers grønlænderne selv kan enes
om. at give dem det. I glæde herover synes man helt
at glemme landsraadets ønske om større medbestem-
melsesret i grønlandske anliggender.
Monopolet ønskes indtil videre opretholdt. Der er
da heller ingen ansvarsbevidste personer, der i øje-
blikket tør ønske monopolets afskaffelse. Det maa
endnu en aarrække staa som en barriere mod hen-
synsløs udnyttelse af den indfødte befolkning og de
sparsomme rigdomme i landet. Derimod finder man
tidspunktet modent til en begrænset aabning for dan-
ske, uden at der dog er tale om, at frit dansk initia-
tiv skal have indpas i landet. Det anses for ønskeligt,
at der aabnes adgang til bosættelse i Grønland for
danske, der er født i Grønland eller som ved slægt-
skab med grønlændere eller gennem mangeaarig tje-
neste i Grønland er knyttet til landet. Den begræns-
ning, der her er sat, borger tilstrækkeligt for, at det
ikke bliver friske impulser og nyt initiativ, der paa
denne maade tilføres landet. Hvorfor er man dog saa
bange for at optage konkurrencen med frit dansk ini-
tiativ paa lige vilkaar med grønlandsk?
Porten aabner sig paa klem for turister, der paa
egen regning og risiko gerne vil besøge Grønland. Men
foreløbig kan turisttrafik kun komme til at ske med
Styrelsens skibe — og dermed er porten igen smæk-
ket i, om ikke af andre grunde saa af pladshensyn.
Under erhvervsmæssige spørgsmaal er mange gode
ideer blevet fremsat, og store summer vil blive sat
ind paa erhvervenes ophjælpning, men desværre le-
der man forgæves efter et udkast til en gennemgri-
bende mekanisering af arbejdet i kolonierne, hav-
nene og ved udstederne, hvor der i øjeblikket ødsles
med arbejdskraft, saa guderne skulde sig forbarme.
Skal dette middelaldersystem med losning i pramme,
kultransport i kurve paa kvinderygge i endeløse,
trætte rækker op gennem kolonien, malerialetrans-
port paa samme maade, vandhentning o. s. v., o. s. v.,
der altsammen kræver en enorm kivfakstab til dag-
lig disposition for kolonierne, fortsætte ud i frem-
tiden, vil det være umuligt at bringe erhvervene i
vejret, simpelthen fordi al arbejdskraft paa forhaand
er beslaglagt til uproduktivt arbejde, og flere og flere
erhververe trækkes ind til kolonierne som fastlejede
eller løsarbejdere, i stedet for at strømmen skulde
gaa den modsatte vej. Er dette vigtige spørgsmaal
overset, eller frygter man, at en gennemgribende me-
kanisering skal bringe for stærkt skred i udviklin-
gen, saa Styrelsen ikke længere skal kunne magte
Opgaven? Mon ikke det er her, skoen trykker i langt
de fleste spørgsmaal vedrørende Grønlands moder-
nisering?
f Grønlandsposten har vi læst om, hvor langt
Alaska-eskimoerne er naaet i økonomisk selvstæn-
dighed, og hvorledes andelsbevægelsen har fundet
indpas, saaledes at Alaska-eskimoerne nu har deres
egne brugsforeninger, som de selv bestyrer med stor
dygtighed. Det samme kunde gøres i Grønland og
kunde bane vejen for den grønlandske befolkning til
større indsigt i pengesager, forvaltning og disposi-
tionskunst. Man er under forhandlingerne end ikke