Grønlandsposten - 16.08.1946, Blaðsíða 17

Grønlandsposten - 16.08.1946, Blaðsíða 17
16. August GRØNLANDSPOSTEN 161 disse »krigsfænomener«, som for eksempel Grønlands Radio og Grønlandsposten. Som helhed betragtet maa det beklages, at den nye Grønlands-betænkning ikke har givet vore forvent- ninger nogen udløsning. Ingen spørgsmaal er ble- vet færdigbehandlede, ingen forordninger er blevet lovbefæstede og bliver det maaske heller ikke, ud- førelsen er alt for meget overladt til Styrelsens skøn, og der er alt for mange ventiler, hvorigennem der kan knibes udenom. Uden en vaagen offentlig mening paa Grønland og i Danmark maa man desværre frygte, at mange af forhandlingernes resultater lidt efter lidt vil komme til at løbe ud i sandet. Det næste fælles landsraadsmøde skal først afholdes om to aar. Med største spænding vil man imødese, hvad der vil kom- me til at ske i den mellemliggende periode. Styrel- sen har nu sin store chance og har ved betænknin- gen faaet meget frie hænder til at udnytte den. Hermed er sagt et par aabenhjertige ord om den nye Grønlands-betænkning. Hvad resultatet end er blevet, saa er det nu tvingende nødvendigt, at alt sættes ind paa at faa det bedste ud af den, og dette kan kun ske ved gensidig tillid mellem Grønlands Styrelse og Grønland. Vi skylder Styrelsen denne tillid og rimelig arbejdsfred. Opgaven er ingenlunde let, men vi haaber, at det sidste aars modvind kun har bidraget til at hærde og styrke Grønlands Sty- relse, saa vinden snart igen vil komme til at blæse fra anden kant, uden dog at offentlighedens vaagne øje derved sløves. Chr. Vibe. Betænkningen og det grønlandske Skolevæsen. For den, der har et ret intimt kendskab til det grønlandske skolevæsen, virker udredningen af de forhandlinger, der er ført i vinter om de derhen hø- rende spørgsmaal, som en kop lunken suppe. De forskellige forslag kan kun karakteriseres som lap- perier paa et system, der radikalt burde ændres. Det er et trist resultat, som indledningsvis maa slaas fast. At udvalget, der har behandlet disse spørgsmaal, ikke er naaet til et stærkt positivt resultat kan vel delvis skyldes, at man ikke har indkaldt de personer, der med virkelig vægt kunde have klarlagt proble- merne. Man ser med forbløffelse i listen p. 120 sp. 1 over særligt tilkaldte personer, at provst Bugge og seminarieforstander Fuglsang-Damgaard overhovedet ikke er nævnt, hvorfor man maa gaa ud fra, at de ikke har været tilkaldt. De to personer har ledet skolevæsnet under krigen og er de eneste, der til bunds ved, hvor skoen i de senere aar har trykket. For børneskolespørgsmaal er det en tilsidesættelse af provsten for Grønland, og for seminariespørgsmaal er det næsten en uforskammethed over for seminarie- forstanderen. Man kan ikke anerkende, at lektor, provst C. W. Schullz-Lorentzen og skolekonsulent V. Borum, foruden de grønlandske skolekyndige pastor G. Egede og seminarielærer A. Lgnge, dækker skole- folks mening i Grønland. Kaster man imidlertid, efter al have konstateret dette misforhold, et blik paa de forskellige punkter, gaar det snart op for en, at udvalget paa den ene side trods alt er klar over, at noget maa der gøres; men paa den anden side har man ikke villet gaa til den radikale ændring, der vilde være den logiske konsekvens af de uheldige skoleforhold. Tilmed er det hele holdt i vage, upræcise vendinger, der ud- trykker høfligt, men med skelen til højre og venstre, forsigtigt, hvad man muligvis kunde tænke sig ske, istedetfor at sige, saadan og saadan er det, det eller det kan rette sagen op. Man vil oprette en skoleinspektør- eller rettere en kulturinspektørstilling. Guderne skal vide, at skole- konsulentstillingen i Grønland til tider er lidt af en farce. Men det, der ikke er farceagtigt, gør dog sin gavn. Man vil oprette en skoleinspektørstilling; men strax prakker man ham en mængde andre opgaver paa — opgaver, der strengt taget er skolen uvedkom- mende. Man lægger altsaa op til en afgjort farce. Er saadan en stilling nødvendig, endsige overhovedet ønskelig? Det arbejde, vedkommende embedsmand

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.