Grønlandsposten - 16.08.1946, Blaðsíða 17

16. August
GRØNLANDSPOSTEN
161
disse »krigsfænomener«, som for eksempel Grønlands
Radio og Grønlandsposten.
Som helhed betragtet maa det beklages, at den nye
Grønlands-betænkning ikke har givet vore forvent-
ninger nogen udløsning. Ingen spørgsmaal er ble-
vet færdigbehandlede, ingen forordninger er blevet
lovbefæstede og bliver det maaske heller ikke, ud-
førelsen er alt for meget overladt til Styrelsens skøn,
og der er alt for mange ventiler, hvorigennem der
kan knibes udenom.
Uden en vaagen offentlig mening paa Grønland
og i Danmark maa man desværre frygte, at mange
af forhandlingernes resultater lidt efter lidt vil
komme til at løbe ud i sandet. Det næste fælles
landsraadsmøde skal først afholdes om to aar. Med
største spænding vil man imødese, hvad der vil kom-
me til at ske i den mellemliggende periode. Styrel-
sen har nu sin store chance og har ved betænknin-
gen faaet meget frie hænder til at udnytte den.
Hermed er sagt et par aabenhjertige ord om den
nye Grønlands-betænkning. Hvad resultatet end er
blevet, saa er det nu tvingende nødvendigt, at alt
sættes ind paa at faa det bedste ud af den, og dette
kan kun ske ved gensidig tillid mellem Grønlands
Styrelse og Grønland. Vi skylder Styrelsen denne
tillid og rimelig arbejdsfred. Opgaven er ingenlunde
let, men vi haaber, at det sidste aars modvind kun
har bidraget til at hærde og styrke Grønlands Sty-
relse, saa vinden snart igen vil komme til at blæse
fra anden kant, uden dog at offentlighedens vaagne
øje derved sløves.
Chr. Vibe.
Betænkningen og det grønlandske Skolevæsen.
For den, der har et ret intimt kendskab til det
grønlandske skolevæsen, virker udredningen af de
forhandlinger, der er ført i vinter om de derhen hø-
rende spørgsmaal, som en kop lunken suppe. De
forskellige forslag kan kun karakteriseres som lap-
perier paa et system, der radikalt burde ændres. Det
er et trist resultat, som indledningsvis maa slaas fast.
At udvalget, der har behandlet disse spørgsmaal,
ikke er naaet til et stærkt positivt resultat kan vel
delvis skyldes, at man ikke har indkaldt de personer,
der med virkelig vægt kunde have klarlagt proble-
merne. Man ser med forbløffelse i listen p. 120 sp. 1
over særligt tilkaldte personer, at provst Bugge og
seminarieforstander Fuglsang-Damgaard overhovedet
ikke er nævnt, hvorfor man maa gaa ud fra, at de
ikke har været tilkaldt. De to personer har ledet
skolevæsnet under krigen og er de eneste, der til
bunds ved, hvor skoen i de senere aar har trykket.
For børneskolespørgsmaal er det en tilsidesættelse af
provsten for Grønland, og for seminariespørgsmaal
er det næsten en uforskammethed over for seminarie-
forstanderen. Man kan ikke anerkende, at lektor,
provst C. W. Schullz-Lorentzen og skolekonsulent V.
Borum, foruden de grønlandske skolekyndige pastor
G. Egede og seminarielærer A. Lgnge, dækker skole-
folks mening i Grønland.
Kaster man imidlertid, efter al have konstateret
dette misforhold, et blik paa de forskellige punkter,
gaar det snart op for en, at udvalget paa den ene
side trods alt er klar over, at noget maa der gøres;
men paa den anden side har man ikke villet gaa til
den radikale ændring, der vilde være den logiske
konsekvens af de uheldige skoleforhold. Tilmed er
det hele holdt i vage, upræcise vendinger, der ud-
trykker høfligt, men med skelen til højre og venstre,
forsigtigt, hvad man muligvis kunde tænke sig ske,
istedetfor at sige, saadan og saadan er det, det eller
det kan rette sagen op.
Man vil oprette en skoleinspektør- eller rettere en
kulturinspektørstilling. Guderne skal vide, at skole-
konsulentstillingen i Grønland til tider er lidt af en
farce. Men det, der ikke er farceagtigt, gør dog sin
gavn. Man vil oprette en skoleinspektørstilling; men
strax prakker man ham en mængde andre opgaver
paa — opgaver, der strengt taget er skolen uvedkom-
mende. Man lægger altsaa op til en afgjort farce. Er
saadan en stilling nødvendig, endsige overhovedet
ønskelig? Det arbejde, vedkommende embedsmand