Grønlandsposten - 16.08.1946, Síða 21
16. August
GRØNLANDSPOSTEN
165
normale Forhold. Dette forudsætter, at der ikke ud-
sendes nogen Landsfoged til Nordgrønland, som man
har erfaret er planlagt. Hvis dette System iøvrigt blot
tilnærmelsesvis skal kunne opnaa samme Succes,
som det fik under Krigen, maa denne »Centralle-
delse« i Godthaab udstyres med større Myndighed.
Nogen alvorligere Hensigt i den Retning føler man
ikke, nogen har.
De foreslaaede Ændringer til Landsraadsvalgene
er der ikke noget at bemærke til.
Kommuneraadsvalgene. Baade Danske og Grøn-
lændere skal have lige Ret med Hensyn til Valgbar-
hed og Valgret; det er der ikke noget at sige til; den
lille Fortrinsret, Danske tidligere har haft her, har
imidlertid aldrig haft praktisk Betydning, da Danske
yderst sjældent har deltaget i Kommuneraadsval-
gene.
Monopol og Afspærringsbestemmelser. Færingerne
kan kun komme i Land ved visse Kolonier under
ganske bestemte Forudsætninger. Jeg har været ud-
sat for i Grønland, at der paa Styrelsens fragtede
Skibe har været baade Polakker og Finner ombord;
disse har uhindret Lov til at gaa i Land til Kl. 11
om Aftenen; ved samme Lejlighed nægtede man Fæ-
ringerne som danske Statsborgere samme Rettighed.
Et uholdbart Problem.
Straffebestemmelser. Vi trænger til en modernise-
ret Strafferet. Vi har ingen Midler til at ramme den
virkelige Skurk; han findes nemlig paa Grønland
saavel som i Danmark. Frihedsberøvelse lanceret i
mindre Stil under Krigen syntes at gøre sin Gavn.
Kulturelle Spørgsmaal. De skitserede Planer maa
i det store og hele hilses med Glæde.
Radiofonitjenesten. Grønland maa mættes med
Modtagere. Navnlig i dette store Land med de uhyre
Afstande mellem beboede Steder spiller Radioen for
Udviklingen en langt større Rolle end herhjemme.
Det er en Glæde for Danske, at Danmarks nye Kort-
bølgesender til næste Aar vil kunne dække hele
Grønland, men det er kun en ringe Trøst for Grøn-
lænderne, da den sikkert ikke afsætter megen Tid til
Udsendelser paa det grønlandske Sprog. Vi trænger
til en Sender i Grønland, der hele Aaret igennem
dækker Grønland, herfra maa grønlandske Fore-
gangsmænd daglig sprede Kunnen og Propaganda
om alle Foranstaltninger, der kan gøres for at skabe
et bedre Grønland; dette Arbejde har en dansk Kort-
bølgesender ikke Kræfter og Tid til i det Omfang,
Grønland saa haardt har Brug for. Meget tyder paa,
at de bevilgende Myndigheder ikke har tilstrækkelig
Forstaaelse for dette Spørgsmaal.
Grønlandske Presseforhold. Grønlandsposlen maa
bestaa for enhver Pris; dens Betydning under Kri-
gen, nu og i Fremtiden, maa ikke undervurderes.
Udvalget finder, at de nuværende Udgifter ikke staar
i noget rimeligt Forhold til Bladets Betydning. Ud-
giften ved Fremstillingen i København er naturligvis
særlig dyr, men det er jo Meningen, at Redaktion og
Trykning igen skal foregaa i Godthaab, og selv om
Bladet er temmelig dyrt, er det mere end Pengene
værd. Bladets Læsere har igennem dets Spalter fun-
det hinanden, udvekslet Synspunkter, fremsat nye
Planer, selv været med til at skitsere Ideer til Ud-
formning af det lille Samfund, vi lever i, og her-
igennem paa en frisk og for Arbejdet gavnlig Maade
fremsat de enkelte Borgeres Syn paa de forskellige
Problemer overfor Autoriteterne, hvor disse ellers
før Krigen kun blev informerede fra en mere snæ-
ver Synsvinkel, nemlig Raadene og Tjenestemæn-
dene. Den nuværende Redaktør har naturligvis sat
sit Præg paa Bladet og har slet ikke altid bevæget
sig paa saglig Grund i sin Kritik af forskellige For-
hold, tværtimod, men denne Tingenes Tilstand
skulde ikke kunne forhindre, at vi alle anerkender
Bladets Betydning, ogsaa for Fremtiden, og man maa
haabe, at naar Bladet igen udgives fra Godthaab
med ny Redaktør, vil denne fastholde Bladets nuvæ-
rende Linie: Uafhængighed.
Sundhedsmæssige og sociale Forhold. Alle de fore-
slaaede Foranstaltninger vil give os en god Del af det
Fremskridt paa Hygiejnens Omraade i Grønland, vi
trænger saa meget til. Hele Betænkningen lader ane,
at de nærmeste 5 Aar ikke vil blive mindre interes-
sante end Krigsaarene eller med mindre Fremdrift,
saa har vi kun at haabe paa, at Verden vil forholde
sig i Ro, og at de, hvem Grønlands Femaarsplan er
lagt paa Skuldrene af herhjemme, gaar ind til Ar-
bejdet med godt Humør og Overbevisning om, at det
vil lykkes ved god Samarbejdsvilje med Udøverne af
Planen i Grønland. Det vil lette det hele betydeligt.
Elvig Nielsen.
Assistent.