Grønlandsposten - 16.08.1946, Qupperneq 25

16. August
GRØNLANDSPOSTEN
169
ges meget mere Vægt paa de praktiske Fag, end
Tilfældet er i Dag.
Før Krigen kostede det ca. 70.000 Kr. at opføre
Sanatoriet i Sukkertoppen, saa man maa regne med,
at mit projekterede Børnehjem vil blive omtrent
dobbelt saa dyrt, ogsaa hvad Driften angaar. En
Henvendelse til Offentligheden kan næppe undgaas
for at faa Sagen sat i Gang saa hurtigt, som Trangen
til Oprettelser af Børnehjem kræver. At Styrelsen
vil stille sig velvillig overfor Tanken, kan man for-
mentlig gaa ud fra. Er Hjemmets Oprettelse sikret,
vilde det være naturligt, om Styrelsen vilde paatage
sig Driften, eller muligvis skulde det hele inddrages
under »Foreningen til Hjælp for grønlandske Børn«,
der dog var de første, der tog Initiativ til at hjælpe
Børnene. Spørgsmaalet er da, om Foreningen raader
over Midler til Betaling af Driften, hvad næppe er
Tilfældet. Birthe Gad.
Foraarsproblemer i Godthaab.
Som vel ethvert foraar i Grønland har ogsaa dette
staaet i forventningens tegn. Tankerne er gaaet
hjemefter mod Danmark, ikke længere i haab om
moderlandets snarlige befrielse, men i haab om, at
det genrejste moderland vilde forstaa det nye Grøn-
lands forhaabninger og krav, og at det maatte lyk-
kes den grønlandske delegation hjemme og de hjem-
vendte danske embedsmænd at faa Styrelsen og det
grønlandske rigsdagsudvalg til at forstaa, at tiden
nu var inde til at tage konsekvensen af krigstidens
værdifulde erfaringer og for alvor bane vejen for et
nyt Grønland.
De faa meddelelser, der kom hjemme fra Styrel-
sen, lovede ingen revolutionerende ændringer, tvært-
imod, man forstod hurtigt, at aanden derhjemme
var den samme som for seks aar siden, viljen god
nok, men forstaaelsen for Grønlands nye drømme
ringe, og at man helst saa saa lidt ændret som over-
hovedet muligt. Mange af de gamle tjenestemænd,
der kom op til Grønland, havde lidet lært om det nye
Grønland, og værre endnu, de havde intet glemt om
det gamle.
De nye og unge, der kom op hjemmefra, kendte lidt
eller intet til det arbejde, de skulde gaa ind til.
Hvorledes skulde de kunne interessere sig for tidens
nye strømninger, som de ingen forudsætninger havde
for at forstaa? Hvorledes skulde de kunne gribes af
den hellige ild uden at have medlevet den bryd-
ningstid, der havde været alle nye tankers ophav?
Men en lille kreds af krigstidens veteraner sad
endnu tilbage som repræsentanter for det vaagnende
og fremadstræbende Grønland, og de fandt en god
støtte i den nye landsfoged C. F. Simony, der med
vaagen og interesseret energi har gjort sit yderste
for at tage arven op efter landsfoged Eske Brun.
Nu er de fleste af veteranerne vendt hjem, og en
næsten ny stab af embedsmænd har indtaget plad-
serne. Brydningstiden er forbi, og valget ligger nu
imellem at drage konsekvenserne af krigstidens er-
faringer ved at lytte til de mænd, der har indhøstet
disse — eller at overse dem og bruge den næste men-
neskealder til at gøre erfaringerne paany. Det store
spørgsmaal er blot, om man har raad til det sidste!
De, der nu har ledelsen, maa jo ikke glemme, at
materialet, der arbejdes med, er et andet end ma-
terialet i 1939! Materialet i dag kræver klarhed i
linierne, en fast kurs at gaa efter, stærke embeds-
mænd, der er positivt indstillede, og frabeder sig
en begunstigelse af de svage og negative.
Dette er de tanker, som de hjemvendende giver
udtryk for, og som fuldt deles af dem, der kom hjem
deroppefra i fjor.
Paa spørgsmaalet om, hvilke indtryk den nye be-
tænkning har gjort deroppe, er svarene ikke til at
tage fejl af: man er skuffede over, at betænkningen
er gledet udenom de centrale punkter vedrørende
administrationens centralisering i Grønland, som
man anser for det fundamentale, hvorom alt andet
skulde have været opbygget. Man er glad for den
vilje, der er vist til at gøre ny indsats, men man
beklager, at initiativet fortsat skal forblive udelt i
Styrelsens hænder og frygter, at det kun vil resul-
tere i nye lapperier og smaa skulderklap hist og her
uden at være begyndelsen til en gennemgribende
nyordning og modernisering. Man er forundret over,
at rigsdagsdelegationen har afsluttet forhandlingerne