Grønlandsposten - 16.08.1946, Síða 28
172
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7 — 1946
Grønlænderinder i Danmark.
Det har glædet mig at læse artiklerne i nr. 4 og 5
af Grønlandsposten, de vidner om at ogsaa vi Danske
nærer stor interesse for Grønlænderindernes uddan-
nelse og kaar her i Danmark. Det største kontingent
af Grønlænderinder, der kommer til Danmark, kom-
mer hertil dels som kivfakker hos den familie de
har været knyttet til i Grønland, dels som kivfakker
i hjem de ikke tidligere har haft forbindelse med.
Det har i Grønland altid været de danske hus-
modres fornemste opgave at uddanne Grønlænder-
inder til kokkeenepiger, til virkelig dygtige husassi-
stenter. Det har været og er endnu en meget kræ-
vende opgave, og den danske husmoder har for denne
store lærerindegerning ikke høstet tilstrækkelig aner-
kendelse.
Har husmoderen forstaaet at knytte den unge pige
til familien, er det vel kun rimeligt, at Grønlænder-
inden følger med familien til Danmark og tilbage
til Grønland. Det er ogsaa kun rimeligt, at Grøn-
lænderinden venter at faa udbytte af sit Danmarks-
ophold ved at deltage i kurser. Her træder atter hus-
moderens frivillige lærerindepligt i forgrunden, idet
hun maa vejlede, saaledes at den unge pige kommer
paa det kursus, hun har særlige evner til og brug
for, ligesom man maa tage hensyn til den unge pi-
ges aandelige udvikling og kunnen. Intet tager mo-
det fra en elev saa meget som dette ikke at kunne
følge med, ikke at være paa højde med kammera-
terne. Selv danske elever har jo i undervisningstiden
perioder, da de siger til sig selv: dette lærer du al-
drig, og denne periode mener jeg er særlig udpræget
hos Grønlætiderinden, men da gælder det om at holde
interessen vedlige og indgyde nyt mod. Grønlænder-
inder og deres plejemodre, der har praktiseret dette,
har høstet stor glæde og gavn af deres udholdenhed,
og det har knyttet dem nærmere sammen.
Helt anderledes forholder det sig med Grønlæn-
derinder, der kommer til Danmark til helt fremmede
omgivelser. Selv om husmoderen tidligere har været
i Grønland, vil der dog gaa en rummelig tid, inden
hun kan danne sig et skøn over Grønlænderindens
evner, ligesom det er vanskeligt for den unge pige
at lære familien og dens vaner at kende foruden alle
de nye indtryk, der styrter ned over hende, naar
hun plantes om til danske forhold.
Det er da ogsaa her, de største problemer ligger,
for falder den unge pige ikke til i hjemmet, bliver
hun utilfreds og vil skifte plads, særlig hvis hun
hører, hvad man for øjeblikket byder husassistenter
herhjemme. Det vil derfor være det mest tilraadelige
at lønne den unge pige efter forholdene herhjemme
og vejlede hende ved indkøb. Derved er den ene ofte
mest fremtrædende faktor for utilfredsheden bort-
elimineret. Vi har under krigen haft tilfælde, hvor
de unge piger havde taget plads til store lønninger
og senere indsaa fejlen, dels kunde de ikke magte
opgaven, dels forstod de ikke, at husassistenter her-
hjemme ikke er medlemmer af familien, de havde
mange friaftener og vidste ikke, hvad de skulde
bruge dem til, og saa er faren der for at komme ind
i en mindre heldig omgangskreds.
Sværest er det for de unge piger, der kommer her-
til i hjem, der ikke har stærkere tilknytning til
Grønland, da maa man inden de afrejser til Dan-
mark sikre sig, at husmoderen virkelig selv vil op-
lære de unge piger og ikke kun vil benytte deres
arbejdskraft, men Grønlænderinden maa da ogsaa
vide, at man i læretiden ikke kan faa den samme
løn som en færdig uddannet.
Det vilde være absolut gavnligt, at man sigtede
det kontingent af unge Grønlænderinder, der rejser
til Danmark noget mere, saaledes at man ogsaa
blandt de unge piger fik elementer, der egner sig til
intellektuel uddannelse. Man har under besættelsen,
med støtte fra det Grønlandske Selskab, forsøgt at
give undervisning i Dansk og regning, men dels var
interessen hurtig afkølnet, dels var elevmaterialet
alt for blandet, hvilket hemmede vor udmærkede læ-
rer og eleverne.
Den Danske husmoder, der tager en ung Grønlæn-
derinde i huset herhjemme, paatager sig et stort an-
svar, for det er ikke nok at uddanne, hun har faaet
et barn til i huset som skal værnes, og dette barn er
endda af en helt anden psyke end hendes eget. Den
Danske husmoders opgaver vil, ogsaa i Grønland,
blive meget større i fremtiden, derom er der ingen
tvivl, ej heller er der tvivl om, at hun vil tage op-
gaven op.
Der siges saa meget om, at mange Grønlænderinder
bliver i Danmark, det er sikkert kun et fænomen vi