Grønlandsposten - 01.10.1946, Blaðsíða 2

178
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 8 — 1946
Grønlandske Problemer.
Under et af Venstres Ungdom i København
arrangeret Møde i Stærekassen den 24. Sep-
tember talte Præsident Holger Andersen om
Sydslesvig, Landsfoged Eske Brun om Grøn-
land og Kirkeminister Hermansen om Fær-
øerne. Grønlandsposten gengiver her Lands-
foged Eske Bruns Tale.
Under de fem drøje Aar var det i Grønland en af
de tungeste Ting at bære, at vi havde saa daarlig
Kontakt med Forholdene derhjemme. Hvad vi ad
forskellige Veje hørte herhjemmefra var usikkert og
upaalideligt, intet turde vi stole paa. Og vi kunde ikke
holde dem herhjemme underrettet om, hvordan det
gik os. Men der var dog enkelte Ting, som det hvert
Aar, selv i de mørkeste Tider, lykkedes os at faa sendt
hjem ad de krogede Veje: Hvert Aar paa Kongens
Fødselsdag modtog han den Hilsen fra Grønland,
som saalangt Erindringen gaar tilbage er kommet
deroppefra, og hvergang de folkevalgte grønlandske
Landsraad holdt Møde, blev der hjemsendt en Hil-
sen fra dem til Kongen, Hilsener, hvori Grønlænderne
i stedse varmere Vendinger gav Udtryk for deres in-
derlige Medleven i de Ulykker, som gik hen over Mo-
derlandet, og for deres ubrødelige Troskab mod deres
Konge og mod Danmark. I disse Aar høstede Dan-
mark Udbyttet af to Aarhundreders Udsæd i Grøn-
land, af det uafbrudte Arbejde, som blev indledt af
Hans Egede, for det grønlandske Folks aandelige og
materielle Velfærd. Danmarks Politik i Grønland,
den Politik, som gik ud paa at knytte Grønland til
Danmark ved at vinde det grønlandske Folks Hen-
givenhed, bar rige Frugter.
Der havde været Fare for Afbrydelse af denne Po-
litik. Da Hitlers Horder i 1940 oversvømmede vort
Land, var en af Følgerne, at Forbindelsen til Grøn-
land herhjemmefra brast. Hele det Arbejde for Grøn-
lands livsnødvendige Forsyninger, som blev udført
fra København, blev afbrudt, alle de Veje, ad hvilke
de aandsbefrugtende Forbindelser med Moderlandet
havde været holdt vedlige, blev spærret. Og Grøn-
land kan ikke mere leve uden disse Forbindelser ud-
ad. Hvis Danmark ikke kan varetage dem, er Grøn-
land prisgivet, maa acceptere de Vilkaar, som bydes
andetsteds.
Der blev fundet Udveje til Fortsættelsen af det
danske Arbejde i Grønland. Takket være den Re-
spekt for de menneskelige Værdier, selv dem som
ikke er underbygget med Magt, som altid har været
et Kendetegn for de store angelsachsiske Nationer,
lykkedes det den danske Administration i Grønland
at tilvejebringe en Ordning med Grønlands to store
Nabolande mod Vest, U. S. A og Kanada, hvorefter
Arbejdet under Dannebrog kunde fortsættes under
hele Krigen praktisk talt uforstyrret. Det kulturelle
Arbejde i Kirker og Skoler gik sin uforstyrrede Gang,
Læger og Sygehuse virkede uafbrudt for Befolknin-
gens Sundhed. Og takket være de Forsyninger, som
kunde indkøbes til Grønland, lykkedes det at holde
de grønlandske Erhverv vedlige og endog udvide
dem, og at forsyne Landet med de nødvendige Varer,
saaledes at den Højnelse i det grønlandske Folks Le-
vestandard, som er Maalet for vor økonomiske Politik
i Grønland, kunde fortsættes.
Krigen satte sine Spor i Grønland. Vi ønskede der-
oppe selvfølgelig ogsaa at yde vore Bidrag til Be-
kæmpelsen af den Fjende, som holdt vort Land i
Lænker. Paa mange Maader gjorde vi, hvad vi kun-
de, den danske militære Styrke, som vi etablerede i
Nordøstgrønland, gjorde en glimrende Indsats ved
Udryddelsen af de Stationer, som Tyskerne forsøgte
at oprette deroppe, det Net af meteorologiske Statio-
ner, som vi udbyggede under Krigen, gjorde god
Gavn. Ganske særligt gjorde vi alt for at støtte Ame-
rikanernes Arbejde med Oprettelsen af Støttepunk-
ter for Forsvaret af Grønland og Ruterne over Nord-
atlanten. Men hele denne militære Aktivitet kom kun
i ringe Omfang til at berøre den grønlandske Befolk-
nings Liv. De amerikanske Støttepunkter blev lagt
paa ubeboede Omraader, og Adgangen til dem blev
spærret i begge Retninger, saa ingen fra det øvrige
Grønland fik Adgang til dem, og ingen af Besætnin-
gerne kom ud derfra til andre Steder i Grønland.
Ingen grønlandsk Arbejdskraft blev anvendt til Ame-
rikanernes Arbejder. Selvom de amerikanske Styrker
i Grønland til Tider var ret store, mærkede Befolk-
ningen derfor forholdsvis lidt dertil, men fortsatte
sin Tilværelse uforstyrret af deres Tilstedeværelse.