Grønlandsposten - 01.10.1946, Blaðsíða 18

194
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 8 — 1946
hele personalet har alligevel maattet være i uafbrudt
beskæftigelse med vedligeholdelse af maskineriet, der
paa grund af produkternes saltindhold er særligt ud-
sat for at ruste og ustandseligt har krævet tilsyn og
pasning. Men desuden har ingeniør Fæster haft sine
private interesser at passe. Han er en alsidig mand,
der ikke kan ligge paa den lade side. Naar arbejdet
paa fabriken er endt, fortsættes et nyt arbejde paa
Zoologisk Museum, hvor ingeniør Fæster gennem de
sidste aar ofte har været at træffe til langt ud paa
natten optaget af at studere gravehvepse, hvorom han
forbereder udgivelsen af et videnskabeligt arbejde,
der af fagmænd imødeses med den største interesse.
Rejsebrev fra Sverige.
Af semenarielærer Frederik Nielsen.
Nægtes kan det ikke, at jeg i Grønland drømte om
og planlagde store rejser for mit næste Danmarks-
ophold. Naar sydvesten var lidt for uhyggelig og
skjulte solen med sine regn- og sneskyer, hensatte
jeg mig i tankerne til Sydeuropas milde himmel-
strøg og besluttede saa, at jeg vilde rejse til Italien
og Grækenland. En tid var det Palæstina, der var
rejsens maal, Bethlehem og Jerusalem med græde-
muren.
Maaske var planerne ogsaa blevet til virkelighed,
hvis den anden verdenskrig ikke var kommet. Af-
gangsstationen, Danmark, er jeg naaet til, men de
før nævnte lande frister mig ikke i øjeblikket, og det
er maaske endda umuligt at rejse der som turist.
Men rejse vil jeg alligevel, og maalet er da blevet
Sverige, der ligger indenfor rejsemulighedernes
grænse, bare man kan blive velsignet med den sven-
ske valuta.
Men en dag var jeg saa lykkelig at staa med en
haandfuld svensk valuta i lommen, tilvejebragt ved
Grønlands Styrelses hjælp. Saa gik vejen til rejse-
bureauet.
Turen fra Malmø til Stockholm er lang og træt-
tende, hvor spisevognen er en behagelig og nyttig
afveksling. I Danmark har man vænnet sig af med
at nyde den ellers saa herlige snaps, prisen er jo
noget pebret og faar En til at føle en daarlig samvit-
tighed efter et enkelt bæger paa størrelse med et
fingerbøl. Men her i Sverige faar man en virkelig
mandfolkesnaps til rimelig pris. Det er dog ikke der-
til, valutaen skal bruges.
Da jeg saa det festligt illuminerede Stockholm en
aften, tænkte jeg paa vor egen Vesterbrogade i Kø-
benhavn i gamle dage. Hvor skøn kunde den ikke
være med sine farvestraalende lysreklamer. Det var
først i Stockholm, jeg savnede Vesterbrogade om
aftenen. Man kunde ikke lade være med at drage en
sammenligning mellem Vesterbrogade og Stockholm,
selv om de er saa vidt forskellige med hensyn til be-
liggenhed; hver by har sin egen charme. Men for
mig er det morsomt at se en storby, der er bygget
paa klipper, ganske vist ikke paa de nøgne klipper,
man er vant til at se i Grønland. Jeg sender dig,
mit kære Godthaab, en venlig tanke, du er jo ogsaa
bygget paa klipper, bare paa en anden maade.
Som en ægte turist med regnfrakke over armen og
et defekt fotografiapparat dinglende om halsen er
jeg fartet rundt baade til lands og til havs paa de
dertil indrettede turistbefordringsmidler. Mine rej-
sefæller paa disse ture var allesammen engelskta-
lende, og for at skaane rejseføreren lod jeg, som om
jeg talte glimrende engelsk. Jeg holdt mig til bro-
churerne og stillede nogle spørgsmaal, naar jeg fandt
det nødvendigt. Jeg følte mig beæret, da en rejsefører
henledte min opmærksomhed paa et imponerende
broarbejde, der bygges af det danske ingeniørfirma
Kampsax. — Som nogle af mine bedste oplevelser
maa jeg fremhæve overværelsen af forestillingerne
baade i det dramatiske teater og i operaen. De er
en Stockholms-rejse værd.
Rejsen gik videre gennem »lærdommens og cykle-
sportens by«, Uppsala, til Dalarne med et længere
ophold i en lille by, Råttvik ved søen Siljan. Jeg har
hele tiden troet, at Dalar-naturen var barsk og med
rivende elve og nøgne fjelde, men det er en meget
smuk natur med skov og atter skov, grantræer og