Grønlandsposten - 01.10.1946, Blaðsíða 17

1. Oktober
GRØNLANDSPOSTEN
193
tærer i trange perioder, for eksempel under deres ofte
lange vandringer. Paa lignende maade virker olien i
fiskenes lever som et næringsoplag. Oliemængden
svinger derfor stærkt og er meget ringe efter gydnin-
gen, hvor rognproduktionen og selve gydningen,
under hvilken fisken ingen næring tager til sig, tæ-
rer stærkt paa denne reservebeholdning.
Medens spækolien saa at sige intet vitamin inde-
holder, er leverolien mere eller mindre rig paa A-
og D-vitamin, idet leveren synes at være oplagsrum
for disse vitaminer. Da organismen imidlertid ikke
tærer paa sin vitaminbeholdning i samme forhold
som paa fedtstoffet, svinger oliens vitaminindhold
stærkt og er lavest, naar leveren er fed, og højest,
naar den er mager.
Torskeleverolien, som den udvindes paa de smaa
smelterier i Grønland, anvendes til medicinalolie.
Den magre lever vilde altsaa give en meget værdi-
fuld, vitaminrig olie; men da det ikke lader sig ud-
føre med tilstrækkelig udbytte,er man henvist til at
anvende den fede lever. Da olien anvendes uden at
gennemgaa yderligere behandling, stilles der store
krav til dens renhed, lugt og smag, og det er nød-
vendigt, at raaproduktet er fuldstændig friskt, og at
der anvendes den størst mulige omhu under ud-
smeltningen.
Den torskelever, der er for gammel til udsmeltning,
saltes og giver en ret mørk olie, der kun er egnet
til teknisk brug. Den bliver efter paa særlige fabri-
ker at have gennemgaaet en indgribende behand-
ling anvendt til sæbefabrikation. Her vil rimeligvis
den nye metode med sulfitbehandling med Fordel
kunne anvendes.
Medens de ovennævnte olier er fuldstændig for-
sæbelige og derfor fordøjelige og anvendelige som
næringsmiddel, indeholder hajleverolie ca. 20 pct.
uforsæbelige fedtstoffer og er derfor trods sit høje
vitaminindhold uanvendelig til dette formaal. Paa
den anden side bevirker dette indhold af uforsæbe-
ligt fedtstof, at den i fysisk og kemisk henseende
delvis ligner mineralolierne. Da man tillige har gjort
den iagttagelse, at tilsætning af smaa mængder —
5-6 pct. hajleverolie forhøjer mineraloliernes smøre-
evne meget betydeligt, er hajolien særlig værdifuld
til dette formaal.
— Er man herhjemme kendt med de forsøg, der
i de senere aar er gjort i Amerika med hensyn til
behandling og anvendelse af animalske olier —?
— Ja, vi holder paa fabriken de udenlandske tids-
Ingeniør K. Fæster studerer de sidste udenlandske tidsskrifter i sit kontor
paa Styrelsens oliefabrik i Trangraven. (Chr.Vibe fot.)
skrifter og følger nøje med i, hvad der foregaar.
Imidlertid kan vi ikke altid anvende de fremmede
metoder, da forbrugerne her i landet stiller ganske
bestemte krav, som vi først og fremmest maa op-
fylde —.
— Hvorlænge har De selv været ansat i Styrelsens
tjeneste —?
— Jeg blev ansat af direktør Daugaard-Jensen i
1913 og straks sendt til Grønland med det formaal at
finde fremgangsmaader for fremstilling af det bedst
mulige produkt af spæk og lever. Jeg overvintrede
først ved Umanak og næste gang ved Julianehaab for
at være hjemme igen i 1915- Jeg kom under dette
ophold til det resultat, at man i stedet for at smelte
produkterne ud i Grønland skulde behandle dem ved
saltning, og det har man da gjort siden.
Oliefabriken her blev sat i gang i vinteren 1923—24
med mig som leder. Senere har jeg været i Grøn-
land paa forskellige missioner, sidst i efteraaret 1939,
hvor jeg kom hjem efter krigens udbrud. Jeg har
blandt andet haft til opgave at tilse fiskekonserves-
fabriken og undersøge muligheden af konservesfrem-
stilling af slagteriprodukterne ved Julianehaab, lige-
som det ogsaa har været min opgave at søge at ud-
finde en brugbar konserveringsmetode for hajskind.
Dette er et saare vanskeligt spørgsmaal, der endnu
ikke kan betragtes som løst —, slutter ingeniør
Fæster.
Under krigen har oliefabriken ligget stille, men