Grønlandsposten - 01.10.1946, Blaðsíða 16

Grønlandsposten - 01.10.1946, Blaðsíða 16
192 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 8 — 1946 blive gjort i Egedesminde-distrikt med opstilling af foderkasser. Til foder anvendes fiskeaffald. Vi haa- ber paa et godt resultat, der ogsaa er opnaaet andre steder i verden ved lignende forsøg —. Kontorchef Rosendahl slutter interviewet med en forsigtig udtalelse om, at hele det her skitserede pro- grams gennemførelse desværre er afhængigt af, om materialerne til de forskellige forehavender kan skaf- fes. Der gøres fra Styrelsens side det yderste for at føre programmet igennem. — Endvidere tilføjede kontorchefen, at hvad der her er anført om bygge- arbejder, knytter sig til Rigsdagens Grønlandsudvalgs femaarsplan, hvis indledning de er, og at man haa- ber, at bevillingsmyndighederne vil kunne tiltræde de her foreslaaede arbejder, som Styrelsen finder, gerne skulde foregaa i det første aar af den nævnte plan. Paa Trangravens Oliefabrik. Interview med driftsbestyrer K. Fæster. Nede i Trangraven paa Den kongelige grønland- ske Handel’s Plads ligger en høj, graahvid bygning: Grønlandske Handels Oliefabrik. En høj og stejl ce- menttrappe fører os helt op til øverste etage, hvor udsigten er fri udover hele det smukke gamle havne- kvarter, der omgiver indløbet til Trangraven. Her- oppe reciderer oliefabrikens videnskabelige og tek- niske leder, ingeniør Fæster, der fra mange rejser vil være velkendt for grønlændere og danske i Grønland. Grønlandsposten beder ingeniør Fæster fortælle lidt om nogle grønlandske produkters behandling og anvendelse ved hjemkomsten fra Grønland. — Hvor- ledes modtages produkterne fra Grønland —? spør- ger vi. — Saavel spæk som fiskelever modtages paa fabri- ken i saltet tilstand, og det synes stadig at være den mest hensigtsmæssige konserveringsmetode. Under krigen anvendte man ganske vist en ny konserve- ringsmetode i Grønland, konservering med borax og natriumsulfit, og disse produkter blev afhændet i Amerika, hvor man tilsyneladende var tilfredse der- med. Vi har nu faaet de samme produkter hjem til undersøgelse, men jeg vil ikke lægge skjul paa, at den nye konserveringsmetode forekommer mig min- dre hensigtsmæssig. Det viser sig nemlig, at indholdet af fedtsyre stiger meget stærkt under opbevaringen af de efter den amerikanske metode konserverede produkter, og det forringer oliens salgsværdi betyde- ligt. Imidlertid er det endnu for tidligt at udtale sig for eller imod den nye metode, vi gør stadig forsøg med den og prøver paa at finde frem til det bedste resultat. I Amerika blev grønlandsk torskeleverolie, behandlet paa denne maade, anvendt til medicinal- olie under krigen, en anvendelse den næppe vil kun- ne paaregne her i landet. — — Hvortil anvendes de forskellige animalske olier, der kommer hjem fra Grønland —? — Her paa fabriken sønderdeles raaprodukterne paa forskellig maade, og olien udvindes ved den la- vest mulige temperatur, hvorved opnaas, at pro- duktet bliver saa lidt forandret som muligt, saa det hverken bliver mørkt eller faar afsmag. Ved den der- paa følgende raffinering fjernes fedtsyre og forskel- lige æggehvidestoffer, hvorved olien samtidig renses og gøres holdbar. Olierne har forskellige kemiske egenskaber og an- vendes derfor i industrien til forskellige formaal. Hval-, hvidhval- og narhvalolierne er ikke vitamin- holdige, da der ikke findes vitaminer i spækolie. Disse olier bliver derfor hærdede paa særlige hærd- ningsfabriker, det vil sige, de behandles med brint, hvorved de gøres faste og finder da anvendelse i margarinefabrikationen. Det tilskud af hærdet olie, der anvendes til margarinen, udgør dog kun nogle faa procent. Det ændrer margarinens konsistens, saa- ledes at man for eksempel ved om sommeren at for- øge tilskuddet kan hæve margarinens smeltepunkt. Sælolie egner sig mindre godt til hærdning, men er iøvrigt et meget værdifuldt produkt, som væsentligt sælges til Tyskland, men det har trods ihærdig for- søg ikke været os muligt at faa at vide, hvortil det anvendes. Søpattedyrenes spæklag virker varmeisolerende, og olien tjener som en oplagsnæring, hvorpaa dyrene

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.