AvangnâmioK - 01.07.1929, Síða 12

— 92 —
pivdlugit sujunersumik sarKumiussissup tungånit
avdlatut itugssanik piumaneK ajornåsasimavoK
kisiåne sujunersutit avdlångutigssanutdlunlt su-
junersutit nalunaiarsimåsassut. oKalugtoK isuma-
KarpoK paragrafit tåuko avdlamik ilassariaKartut
inatsisinik ilisimavdluångitsunut OKilisautigssa-
nik, ilaussunutdlo sujunersfitigissamingnik av-
dlångutigerKussamingnigdlunit iluarsåissilertorsi-
nåungitsunut sujunersutip maleruarKUssai namag-
sisavdlugit ajornaussanaut.
Isak Schmidt nalunaerpoK §§ atasariaKartut.
tåssane agdlagsimassut tamarmik iluarmata. ilau-
ssok naliingissaKarpaldlangitsoK sujuligtaissumit
ilaussoKatiminitdiunit ajoKersuneKarsinauvoK.
Fr. Lvnge isumaliorpoK paragrafit onalugtup i-
limagissåtut ftungitsut.
Favia Jensen OKalugpoK sujunersutit artornar-
nerussut sarKumiuneKarsimatitdlugit ajornarneru-
ssarpoK avdlångutigssamik ernglnaK sarKumiusi-
savdlune. ikioKatiginikutdle sujunersutiminik av-
dlångåtigerKUSsaminigdlo iluarsainigssaK OKili-
ssarneKartarpoK.
§§ 41—46 pivdlugo OKalugtoK isumaKarpOK
paragrafit tåukua ilait påsiuminaigpata påsiumi-
narsarneKarsinaugaluartut . nangminerdligoK su-
junersumik avdlångutigssamik iluarsåissineK sa-
perpoK, imaKarnerale iluaralugo paragrafit tamai-
sa atautsimut katinardlugit atuaråine.
Tob. Kruse isumaKarpOK §§ tåuko ilumut ar-
tornartutut issikoKaraluartut pingårtumik malerua-
gagssaK una sujunersutit avdlångutigssaldlo er-
nglnaK agdiariardlugit tuniuneKartåsagpata tai-
matut pissuseKartitdlugit. taimåitumik OKalugtup
piumaneruvå måssåkut avdlångortitsissarnermut
pissuseK atuinarKUvdlugo, tåssa oKalugdlune na-
lunaerutigalugo.
Porsild-ip sujuiigtaissup oKauserissai iluarai,
pingårtipålo oKalonatiginerup ingerdlanerane a-
tortugssanik aulajangersunik peKartariaKarmat.
. taimåitoK OKalugtup ajoringilå sujunersutip pa-
ragrafé ardlagdlit KasunganingortineKåsagpata.
Fr. Lvnge OKalugpoK sujunerssuissup akueri-
sinaugpago oKautsit: „taimåisoK“ avdlångusassoK
sordlo ima: taimåitariaKarpoK imaltinit „ernginaK"
taorserdlugo „piårtutnik", tauva sujunersut ajo-
risångikine-
diges Vedkommende kunde man næppe forlange
andre Former fra Forslagsstillerens Side, end at
Forslagene eller Ændringsforslagene skulde være
motiverede. Taleren kunde vel ønske nogle Pa-
ragraffer til Vejledning for de mindre lovkyndi-
ge, men det vilde være vanskeligt for de Med-
lemmer, der ikke hurtigt er i Stand til at for-
mulere deres Forslag eller Ændringsforslag, at
opfylde Forslagets Bestemmelse.
Isak Schmidt mener, at Paragrafferne bør staa,
idet Formaalet med disse er godt. Et Medlem,
der er mindre kyndigt, vil kunne faa Vejledning
af Formanden eller andre Medlemmer.
Fr. Lvnge synes ikke, Paragrafferne lyder som
forudsat af foregaaende Taler.
Pavia Jensen. Naar Forslag af vanskelig Art
fremlægges, er det ikke let straks at fremkomme
med Ændringsforslag. Dog kan man nok, ved
at Medlemmerne hjælper hinanden, faa udarbej-
det sine Forslag eller Ændringsforslag.
Med Hensyn til §§ 41—46 bemærkede Tale-
ren, at hvis nogle af disse var mindre let for-
staaelige, kunde de mulig omformuleres. Han selv
er imidlertid ikke i Stand til at give Ændrings-
forslag og finder iøvrigt, at Indholdet er godt
nok, naar blot Paragrafferne læses i Sammen-
hæng. •
Tob. Kruse. Det er ganske vist rigtigt, at nogle
af Paragrafferne ser vanskelige ud, særlig Be-
stemmelsen om at alle Forslag eller Ændrings-
forslag skal være skriftlig affattede og straks
leveres i denne Form. Han foretrækker derfor
den nuværende Fremgangsmaade, hvor slige
Forslag fremsættes mundtlig.
Porsild imødegik Formandens Bemærkninger,
idet han fremhævede Nødvendigheden af at have
bestemte Regler for Forhandlingernes Gang.
Taleren havde dog intet imod, at Forslagets
forskellige Paabud afdæmpedes i nogen Grad.
Fr. Lvnge. Hvis Ordene „skal“ erstattes af
„bør helst" eller lignende og „straks" til
„snarest" har han intet mod Forslaget.