AvangnâmioK - 01.07.1929, Side 25

— 105
se-nut nåkautitsisimångikaluartordlunit avgorner-
sisineKartarmat. inuk aningaussanik katerssui-
ssok avdlanik atueKatei<artariaKångilaK, taimåi-
tumik taimailiordlune avgornersissarneK atorfe-
KångilaK.
kisiåne isumalioråine inuit ingmingnut ikioKa-
tigigtariaKartut, tauva akornutigssaKångilaK kom-
muneKarfit ilaisa avgornersiagssat taimailiornig-
ssamut atorsinåusagpatigik.
ilerKOK manåkut atortOK agssortussutigineKar-
ninarpoK.
taimåitumik sujunersutip §§ 1—5 ilångussartå
pinago iluarå. mærkeKalerKingnigssardle kigsau-
tigingilå.
Sam. Møller påsivdluaraluarpå Umånap Sys-
sel-Karfiata nutåK någgårå, kisiåne nangmi-
neK nunåne nutåK piumaneruvåt. nåparsima-
ssut migsukutaunigssåt ånilångagineKaraluarmat
tamåna sujunersutip § 5-ta iluarsisipå.
OKalugtup nanginineK nutåK piumaneruvå. isu-
maKarpoK nutåK pisonardlo atautsikut suliariniara-
luaråine inuit tamarmik isumait atordlugit aulaja-
ngilertornigssaK ajornaKissoK, kigsautigålo Lands-
raadit aulajangersumik tungaveKardlutik aula-
jangersainiarKuvdlugit.
lens Rosing oKalugpoK inuit arrierdlanerit nu-
tåK iluarinerugaluaråt kisiåne Storch-ip sujuner-
sfltå ilångutdlugo åmalo sule ilaneKarKuvdlugo
ima: KajaK nåmagtunik såkulik, KajaK pisatarig-
sok takugssaujungnaeriartormat.
OKalugtuvdle pissariaKartingilå umiap avgor-
nersissutaussarnera atortineranut taorteKardluar-
tarmat.
oKalugtoK isumaKarpoK nutåK atulersitariaKar-
toK. mærkit Storch-ivdlo sujunersutå pérdlugit.
atautsimlneK soraeratdlarpoK nal. 6 unukut.
UkioK 1929 Augustip 2-ne nal. 9 uvdl. Kemata
sujornagut atautsimlneK nangineKarpox.
OKaluserissagssat 7-at: nanginenarpoK.
Boye Thomsen OKalugpoK Iluliarmiut ardlalig-
parujugssuaruik nutåK piumassaråt pissutigalugo
piniartut aulisartutdlo piniausiat åssiglngingmat.
OKalugtup nangmineK isumå imåipoK: sujuner-
Fanger, selvom han intet har bidraget til Kassens
Indtægter. En Mand, der lægger Penge op, skal
dog ikke dele disse med andre, og der er da
heller ingen Grund til, at Repartitionen skal
fordeles paa denne Maade.
Men hvis man mener, at Folk bør hjælpe
hinanden, da vil der jo intet være i Vejen for,
at de enkelte Kommuner anvender Repartitionen
til saadanne Formaal.
Den nuværende Ordning giver desuden An-
ledning til stadige Stridsspørgsmaal.
Han kan derfor slutte sig Forslagets §§ 1—5
uden Tilføjelser; han ønsker dog ikke Mærke-
systemet indført.
Sam. Møller forstaar vel, at Umanak Syssel
siger nej til den nye Ordning; men i hans Kom-
mune ønsker man i hvert Fald den nye Ordning.
Betænkeligheden ved, at der ikke skulde blive
taget Hensyn til de syge, er overvundet ved
Forslagets § 5.
Taleren personlig ønsker den nye Ordning
indført. Han mener, at det vil være vanskeligt
at lave en Ordning, der er en Mellemting mel-
lem den gamle og den nye; derfor ønsker han,
at Landsraadet efter sin egen Overbevisning
søger at tilvejebringe den bedst mulige Ordning.
Jens Rosing udtalte, at Størsteparten af Be-
folkningen i hans Kreds foretrak den nye Ordning,
dog med Storchs Tilføjelse, hvortil ønskedes
yderligere føjet: Kajak med fuldstændige Red-
skaber. En veludrustet Kajak, er nemlig efter-
haanden en Sjældenhed.
Derimod finder Taleren ikke, der er Grund
til at give Part for Konebaad, da der gives god
Anpart for Udlaan af Baaden.
Taleren personlig mener, det nye Forslag maa
vedtages, men uden Storchs Tilføjelse og uden
Mærkesystemet.
Mødet hævet Kl. 6 Em.
Aar 1929, August den 2. Kl 9 Fm. holdt
Raadet paany Møde.
Punkt 7 fortsattes.
Boye Thomsen. Ved Jakobshavn har der Gang
paa Gang været rejst Krav om en ny Ordning
af Repartitionen. Grunden hertil er, at Fiskeres