AvangnâmioK - 01.07.1929, Side 26

— 106 —
sut sarKtimerKårmat isumaKarsimagaluarpoK inuit
ingmingnut ikionatigingnigssåt agdlisiniarneKar-
tOK-
månale piniartut aulisartutdlo påsilerpåt av-
gornersissarnertik erKortungitsoK namagiungnaer-
dlugulo, nalujungnaileramiko Kasse-t pigssarsia-
tik KanoK ilivdlutik pissarait.
ilaussut ainerdlanerit Kommuneraadinut ilau-
ssugamik nalungilåt avgornersiagssat nautsor-
ssorneKartarneråne KanoK itumik misigissuse-
Kartardiutik.
piniartupalåK avgornersissarpoK imaKa inoKU-
titugame, uvfa piniardluartoK avgornersingitsu-
ngajagsinaussoK.
nutåK atulisagpat piniutit ilårigutariaKåsångit-
dlat piniartup såkune piginiartångingmagit av-
gornersissutiginiåinardlugit.
Isak Schmidt oKalugpoK erKamine piniartut av-
gornersissarnigssaK nutåK piumanerugåt Kom-
muneraadit ikiutigssanik pigssaKartitsissåinåsag-
pata.
OKalugtup kigsautigå piniutit avgornersissu-
taussarKunagit, kisiåne pissat kisimik.
piniutitdle atugaunerisa akigssåt isumager-
KigsårneKartångingmat imana maligtarissagssat
nutåt iluaKutåusåput atugkinermut maligtarissag-
ssat erKortineKarnigssånut.
Syssel-Karfit tamarmik ingmikut avgornersi-
ssarnermut maligtarissagssaKarnigssåt pivdlugo
P. Jensen Lynge-lo isumaKatigai.
kinalumt avgornersissåsaoK pissagssane nå-
pertordlugit.
OKalugtup kigsautigå nutåK atulisagpat piniar
tup perdlernavérKutitortagkane avgornersiagssa-
minit akilertåsagai, taimailivdlune perdlernavér
KutitorneK avgornersingitsorutigssaujungnåisaoK.
Gerth Geisler isumaKarpoK avgornersissarneK
måssåkut angisumik oKaluserissariaKångitsoK na-
lunarungnaerérame. OKalugtoK isumaKarpoK kia-
lunit isumaliutdlarKigtigalunilo pikorigtigigalua-
rune tamåna inuit tamarmik isumåt erKordlugo
suliarisinåungikå. nunåne nutåK piumaneKarne-
ruvoK.
Udvalg-ip sujorna isumaliutigissåne §§ 1—5
og Fangeres Erhverv er saa forskellig ved Jakobs-
havn.
Da første Forslag kom frem, forstod han det-
te saaledes, at Hensigten skulde være Fremme
af Folks Hjælpsomhed overfor hinanden.
Naar der er opstaaet Utilfredshed med den
nuværende Ordning, skyldes det, at Folk efter-
haanden har faaet Indsigt i, hvorledes de offent-
lige Kasser faar deres Indtægter.
I Raadet findes mange Kommuneraadsmedlem-
mer. Disse ved, med hvilke blandede Følelser
Repartitionsforslaget udarbejdes.
En daarlig Fanger kan saaledes faa Reparti-
tion, maaske fordi han har stor Familie, medens
en god Fanger kan risikere kun at faa ganske
ringe Repartition.
Ved den nye Ordning bør Redskaberne ikke
medtages, da ingen Fanger holder sine Redskaber
alene af Hensyn til Repartitionen.
Isak Schmidt. Fangerne paa hans Hjemegn
ønskede det nye Forslag gennemført, naar blot
der ikke foretoges nogen Forandring med Hen-
syn til Understøttelsesvæsenet.
Taleren mener selv, at Repartition ikke bør
foretages eftpr Redskaber, men af Udbyttet.
Da Reglerne for Udlaan af Fangstredskaber
ikke altid overholdes, er det muligt, at de nye
Regler vil bidrage til, at Laanereglerne bedre
overholdes.
Han slutter sig til Pavia Jensen og Fr. Lynge
om, at der maa haves Adgang til at vælge i
de forskellige Sysler.
Enhver bør efter hans Mening have sin Re-
partition efter Fortjeneste.
Naar den nye Ordning træder i Kraft bør
modtagen Fattighjælp refunderes af Repartitions-
beløbet og kun Resten komme til Udbetaling.
Fattighjælp bør saaledes ikke udelukke fra Re-
partition.
Gerth Geisler mener ikke, man behøver at
diskutere meget mere om denne Sag, da den
dog ligger ganske klar. Selv om den dygtigste
Mand udarbejder Reglerne, vil det være umuligt
at gøre alle tilfreds.
1 hans Kreds foretrækker man den nye Ordning.
Taleren kan ganske slutte sig til Udvalgs-