AvangnâmioK - 01.07.1929, Side 27

iluaralugit Mærkit atortariaKartipai tåuko kisimik
kukunavérKutigssatuaungmata.
§ 5-ile isumaKatigingilå piniartunik nåparsi-
massussårtunik avgornersisitsiniarmat.'
piniartoK nåparsitnavigsorsimagpat OKalugtup
ajoringilå avgornersiagssanit ikiorneKåsagpat «a-
nga avgornersiarissartagaisa nalinginik.
OKalugtup sujunersutigå OKauseK „angineru-
ssumik“ nåparsimanerup sujornanut ivertfneKå-
sassoK.
kisiåne Syssel-Karfit ingmikut maligagssaKar-
nigssai akueriumångilai.
iohs. Pjetursson nalunaerpoK avgornersissar-
nigssaK nutåK iluaraluarnerardlugo, taimåitordle
pisoKaK nangmiueK kigsautigineruvå Kinigauv-
fingmine inuit tamarinik åma pisoKaK piumane-
rungmåssuk.
isumaKarpoK nutåK inuit erKigsfssutigfsångf-
kåt.
OKalugtup nangminerpiaK soKutigigikaluarpå
ardlåt atusagpat. taimåitumik Fr. Lynge-p suju-
li ersfl tå iluarivdluinarpå syssel-Karfit tamarmik
ingmikut iluarissamingnik maligtarissagssaKarta-
riaKarsoralugit.
Porsild. påsinardluinaKaoK avgornersissarner-
mut maligtarissagssat sujunerstitigineKarnerata
isumat Landsraadit atautsiinmerata kingugdliup
kingornagut aulatingårsimagai. Kommuneraad-
ine Sysselraadinilo atautsimitarnerit OKalugtut er-
Kartugaisa saniatigut avgornersissarneK „Avang-
nåmioK“-me OKalflserineKaKaoK. taimåitumik ma-
na Landsraadit nalungilåt nunap avgornersissar-
tuisa amerdlanerssaisa tamåna pivdlugo suna i-
sumagigåt.
ilumut åma nutågssaK agssortorteKarpoK; ama-
lo iluinorpoK ilaisa aningaussarsiakitdlissutigisa-
gåt. sordlo imåitoK kivfaK akigssaKardluartoK u-
torKaussoK umiatsialik, atugkiutagkaminingOK uv-
fa ilaKutåinarigaluaminut, KingmeKarune, tupeKa-
rune Kagssiissuarnigdlo imarsiuteKardlune åma
avgornersissarujoK inoKutiminut, nutåt maligdlu-
git avgornersisinaujungnaerpoK. tåussumångale
pitsuninguaK piniartoK, tupeKångitsoK umiatsia-
KångitsoK imaKalunft iluamérsunik KimugtoKå-
ngitsoK Kajålo Kangale såkussartunik imaKa pi-
sataKångingajagtoK avgcrnersinerulisaoK tunissa-
forslagets §§ 1-4. Mærker bør indføres, da det-
te er den eneste Kontrol, der haves.
For § 5 kan han derimod ikke stemme, da
den aabner Adgang for dovne Personer, der paa-
skyder Sygdom, til Repartition.
Er en Erhverver virkelig syg, har Taleren intet
imod, at der af Repartitionsbeløbet ydes ham
en Understøttelse, svarende til hans tidligere
Repartition.
Taleren foreslaar derfor indføjet for Eksempel
Ordet „sværere" foran Sygdom.
Derimod kan han ikke gaa med til forskel-
lige Regler for hvert Syssel.
i. Pjetursson er vel glad for Tanken om en
ny Ordning, men da man i hans Kreds helst
vil bibeholde den gamle Ordning, vil han ogsaa
selv foretrække denne.
Han mener, de nye Bestemmelser vil give
Anledning til Ufred blandt Befolkningen.
Personlig er Taleren egentlig ligeglad, om
man vælger den nye eller den gamle Ordning.
Han slutter sig derfor ganske til Fr. Lynges
Forslag om, at hvert Syssel selv kan bestemme,
hvilket Sæt Regler der skal følges.
Porsild. Det er let at forstaa, at Forslagene
til nye Repartitionsregler har beskæftiget Sinde-
ne stærkt, siden Landsraadet sidst var samlet. For-
uden alle de Drøftelser i Kommuneraad og Sys-
selraad, som tidligere Talere har henvist til, har
jo Repartitionen været det stærkest behandlede
Emne i „AvangnåmioK." Landsraadet ved derfor
nu, hvad Landets allerstørste Flertal af Reparti-
tionsnydende mener om denne Sag.
Det er rigtigt nok, at der ogsaa er Modstandere
af de nye Tanker, og for nogles vedkommende
er det jo ogsaa rigtigt, at deres Indtægter vil
gaa ned. For Eksempel den ældre velstillede
Kolonist eller Haandværker, der ejer Baad, som
opgives at laanes ud, selv om det kun er til
hans egen Familie, som har Hundespand, Telt,
Aabentvandsgarn og som ogsaa faar Repartition
for sit Tyende, vil efter de nye Regler intet
faa af Repartitionen. Men den langt fattigere
Fanger, der hverken har Telt eller Baad, maaske
daarligt nok et Spand ordentlige Hunde og hvis
Kajak ikke har alle de gamle Vaaben i Orden,