AvangnâmioK - 01.07.1929, Blaðsíða 28

— 108 —
Kartarame kassinutdlo aningaussanik nåkartita-
Kartardlune.
nutågssaK atulisagpat puissingniartulnaup su-
junigsså ernumagineKarpoK.
ukiut 67 sujornatigut kalåtdlit ingminérsinau-
jungnailermata Kalianutdlo akitsoKangålerdlutik
l'maKa pissariaKarsimavoK „kajumigsauti“nut er-
Kurmkujugtunguanik maligtarissagssaliornigssaK.
kisiåne maligtarissagssat erKumikujugtunguit
tåuko nauk tamatuma kingornagut ilårtorneKar-
taloraluardlutik sujumukarnerup piumassatninik
ingerdlårnera akornusersinausimångilåt. umiap
Kåinavdlo såkutoKai „kajumigsau“sersorneKal6-
raluartut tamåko mana sumipat?
Fr. Lynge-p avdlarpagssuitdlo nuånaringilåt
aulisartoK uvdlukut aulisardluarsimavdlune uv-
dlormut akigssarserujugssuartartoK kingornalo
avgornersissardlune, uvfa piniartoK pissaKardlu-
arfigissamigut imaKa orssueruminut oriminingu-
arsissoK améruminutdlo 1,20 Kr.-sivdlune. neKit
pajugutigissane akigssarsfssutigingitdluinarpai.
nåpertuivdluarnerungeKaoK, iluanutaungilardle i-
malunit iluaKutaorKarpatdlåKaoK -avgornersissar-
nermut maligtarissagssat nutånik ilårtorneKara-
luarångata.
piniartoK tunissamigut akigssarserKarpatdlårtar-
poK, måssa aulisartup atorfigssaKartitarai' Kav-
sérpagssuarnigdlo akilerdluarsinaussartorujug-
ssugaluardlugit.
Umånap Uperniviuvdlo amersiarissartagai ma-
na atauseK 1,20 Kr.-nik akeKartartut umiarssu-
armit Grønlandip sineriåtigut ingerdlassartumit
pisiarineKaraluarunik kujåmutdlo ingerdlåne-
Kardlutik pisiumaKissunutdlo tunineKardlutik sa-
vat neKåinik aulisagkanigdlo taorserneKardlutik
tamåko avangnamukåuneKaraluarpata taima niu-
verniarneK sivnisivdluautaussarKajaKaoK; tamå-
nalo monopolip iluane inatsisaitsuliornerungilaK.
kisiåne puissingniartut pigssarsiaisa ilamini-
ngue ama monopol sanerKutdlugo akilerneKar-
dluarstnaussarput. tamåna Kangale taimailerérsi-
måsagaluarame. tauva inuit åmit pislnaussatik
nautsorssortardlugitdlo aungnertusårsinaussåsa-
galuarpait.
taimåitordle ånilångagineKartut ilångue Kångl-
han vil faa mere nu, fordi han producerer noget
og bringer Penge i Kassen.
Der er udtalt Bekymring for Sælfangerens Frem-
tid efter de nye Regler.
For 67 Aar siden, da det grønlandske Folk
havde tabt al sin Selvstændighed og levede i
en uendelig Gæld til Handelen, var det maaske
nødvendigt at finde paa mere eller mindre kunstige
Regler „til Opmuntring".
Men alle disse kunstige Regulativer, selv med
alle de Lapper, der siden er klistret paa dem,
har ikke kunnet hindre, at Udviklingen gik den
Gang, den gjorde. Hvor meget man end „op-
muntrede" Konebaadene og de gamle Kajak-
vaaben, hvor er de saa nu?
Fr. Lynge og mange andre synes ikke om,
at en Fisker efter en god Fiskedag faar en mægtig
Dagløn og endda Ret til Efterbetaling i Form
af Repartition, medens en Fanger efter en heldig
Dag maaske faar nogle Øre for Spæk og 1,20
for et Skind. Slet intet for sine Kødstykker, som
han forærer bort. Det er uretfærdigt, men det
hjælper ikke eller altfor lidt at pynte Repartitions-
reglerne med nye Frynser. For det er slet ikke
i dem, Fejlen ligger.
Fangeren faar altfor lidt for sine Produkter;
thi Fiskeren har Brug for dem og har Raad til
at betale mange Gange saa meget for dem.
Hvis Umanaks og Uperniviks Skindproduktion,
der nu sælges til en Pris af 1,20 pr. Stk, i Stedet
for opkøbtes af et grønlandsk Kystskib, der
sejlede syd paa og afsatte dem til lystlavende
og bragte Faarekød og Fisk op i Stedet, vilde
dette blive en rentabel Forretning, og den er
jo fuldt lovlig indenfor Monopolets Ramme.
Men Sælfangerprodukternes Priser kan jo og-
ogsaa nok forhøjes udenfor Monopolhandelen.
Det skulde være gjort for længe siden; saa vilde
Folk ogsaa skønne paa det og spare paa de faa
Skind, der er tilgængelige.
Der er dog nogle af de Punkter, der volder
Bekymringer, som vi ikke kan se bort fra: de
ældre Fangere, som er faldet lidt af paa den,
og som endnu ikke har Ret til Alderdomsunder-
støttelse, bør optages i § 5.