AvangnâmioK - 01.07.1929, Qupperneq 35

— 115 —
Jens Rosing isumaKarpoK nakorsautigssat må-
ssakut tuniuneKartarnerånut ilerKussoK nigorpat-
dlårtariaKångitsoK. nakorsautigssat pårissat ikili-
ssariaKångitdlat.
ilaitdle nungutarmata ajungisaKaoK ama pisi-
niarfingme tamåkunfnga niorKutigssaKalerpat, pi-
ngårtumik ukuninga sujuligtaissup taissainik.
pisiniarfingmitutdle pisiarineKåsångitdlat na-
korsausivingmltut nungutfnagit.
nåparsimassup nerissagssai pivdlugit ernisug-
siortup tamåna Kommuneraadinut OKautigisavå
nakorsaut suna pissariaKarå, sordlo nåparsima-
ssut nerissagssait pivdlugit pissartut.
pisiniartitsissoK nakorsautinik pårssisshsfnau-
galuarpoK ernisugsiortordle sanerKutdlugo tuni-
ssisanane.
ernisugsiortoK nakorsåumik tunissisimagpat
Kommunitigut, tauva tåuko akilersariaKarpåt.
iamåkulo Kommuneraadit taima atortitait na-
korsaKarfiup Kommunekasse mut utertftariaKåsa-
vai.
Fr. Lynge isumaKarpoK kalåtdlit måssåkut 6-
KåtårtariaKaleråt nakorsautigssanik akilivdlutik pi-
sissalfsavdlutik. nioreutigssat nalinginait inuner-
mut soKutåungitsut akilerdlugit pisiaussarput,
pissariaKartutdle sok akilerdlugit pisiarissaria-
Kåsångitdlat.
pissariaKartfpå nakorsautit nioncutigssångortf-
neKåsagpata nakorsautit atortinigssåt pivdlugo a-
tuagkanik sarKumersoKartariaKartoK, tåssa sordlo
Hastrup-ip atuagaliå siåmartertariaKarpoK.
oKalugtup påsivdluångilå nakorsautit ikifltau-
ssarnigssåt KanoK iliortariaKåsassoK. akia Styrel-
sen-ip akigisimassåtut itariaKarpoK nakorsausi-
vingmilo nakorsautit ikilissariaKångitdlah
nutåmut ikårutigssatut OKalugtup sujunersuti-
gisinauvå sujugdlermik suliarineKarnigssaK ’pi-
ssariaKartoK nakorsautinit ernisugsiortup tigumi-
ssainit atuinikut akilissugssat emaimanagit, nå-
parsimassutdle nakorsautit atugkatik kingugdllt
nangmingneK akilertåsagait.
nakorsautit ikidlitut tuniuneKarsimagpata aklsa
agtait Landskassip akilertariaKarpai.
Edv. Kruse OKarpoK Kangale iperagssiat nimig-
siatdlo pisiniarfingne niorKutaussut. isumaKar-
pordlo nakorsautigssat avdlat atornerussartut pi-
lens Rosing mener ikke, man bør gaa for
meget bort fra gratis Uddeling af Medicin, lige-
som Depoterne ikke bør nedsættes.
Det er ikke ualmindeligt, at Medicinen slip-
per op i Depotet, og det vil da være heldigt,
at der findes tilsvarende Medicin i Butiken, i
særlig Grad de af Formanden nævnte styrkende
Midler.
Udhandling bør dog ikke finde Sted, saalænge
der er noget endnu i Depotet.
Ligesom med Hensyn til Sygekost maa det
være Jordemoderen, der overfor Kommuneraadet
angiver, hvori Medicinuddelingen bør bestaa.
Udstedsbestyreren kan være Medicinforvalter,
men han bør ikke have Ret til at uddele Medicin
udenom Jordemoderen.
Naar Jordemoderen har anvist Medicin gen-
nem Kommuneraadet, maa dette bære Udgiften.
Disse Kommuneraadsudgifter maatte kunne
réfunderes af Lægevæsenet.
Fr. Lynge er enig i, at Tiden er inde til, at
Grønlænderne begynder at lære at betale for
de mere almindelige Ting. Naar man ser paa
alle de unødvendige Varer, man køber, hvorfor
da ikke betale ogsaa for de nødvendige?
Samtidig med at Medicinsotterne gøres til
Genstand for Udhandling, bør der forefindes
en Lægebog, for Eksempel burde Hastrups Læ-
gebog finde større Udbredelse.
Taleren er ikke klar over, hvorledes Spørgs-
maalet om Understøttelse skal løses. Prisen bør
være den samme som Styrelsen giver, og De-
poterne bør ikke nedsættes.
Som Overgangsform kunde Taleren foreslaa,
at 1. Behandling burde foregaa ved Forsyning
fra Jordemoderens Depot uden Hensyn til om
paagældende selv kan betale, medens de syge
selv maatte betale al senere Medicin.
Hvis Medicin ydes som Understøttelse bør
Halvdelen refunderes af Landskassen.
Edv. Kruse. Nu er der for flere Aar siden
indført Salg af Forbindsstoffer fra Butikerne. Naar
almindelige Medicinsorter udhandles, vil dette