AvangnâmioK - 01.07.1929, Side 43

- 123 —
OKalugtOK isumanarpoK kissartut atorungnaer-
sitaussariaKångitsut amerdlanerulertariaKartutdle.
Boye Thomsen isumaKarpoK Styrelsen-ip ag-
dlagå oKauseKarfigisagåine akuerlnarneKarsinåu-
ngitsoK. inugpagssuit teriangniarniarnikut ani-
ngaussarsissarput; tamatumungalo kissartutut pit-
sautigissunik såkugssaxångilaK. Kinigau.vfia teri-
angniaKarpatdlångilaK; inuitdlo kissartoKarsimå-
ngikaluarunik teriangniartarsimåsångi'kaluarput.
Styrelsen-ip åmit kissartunit pissat ajulersar-
tut OKautigingmagit isumakatigingilå; kisiånile
Styrelsen-ip åmit tingmissanit aligtornikut pisia-
rissariaKångilai.
Edv. Kruse-p Kinigauvfingmine aperKutigisima-
vå kissartut Kanon atorneKartigissut.
Kinigauvfiane kissartut atugaunerat sualugpat-
dlangilak; kisiånile kissartut Umånap suvdluane
takornartåungitdlat.
ajorissap patsisigisimagunarpå kissartut taku-
sakulaneKånginerat. kissartume pårivdluarneKå-
ngikunik putdlatitut inåsåput.
taimåitumik teriangniarniutit tamarmik siarii-
givdluarKussariaKarput. OKalugtup kigsauligå ki-
ssartut sule angnerussumik atugaussariaKartut.
tauva tainåna isumaKatigingniutigineKarpoK.
teriangnianut kissartut inerterKutigineKaraluar-
nerat akuerineKångilaK, ilaussutdle tamarmik kig-
sautigåt kissartut atuinarnigssåt.
OKaluserissagssat 11-at:
tagtut erKigsisimatineKarnigssånik maligtari-
ssagssat 11. Juni 1927-me atulersut avdldngor-
tineKarnigssånik s uj uner sut.
sujuligtaissup oxaluserissagssaK sarKumiupå.
Gerth Geisler-ip perKussutiliap taima tuavior-
tigissumik avdlångornigsså iluaringilå sule er-
Kigsisimatitsinerup kingunera Kano« itoK takuti-
nago.
påsineKarsinauvoK aminait pineruvdlugit av-
dlångortitsinigssax sujunersutigineKartoK erxig-
sisimatitsinerdlo nangminex pinago. taimåitumik
kigsautigå erKigsisimatitsineK atåinaratdlarxuv-
dlugo.
Jens Rosing oxalugpoK tugtut erKigsisimatine-
Karnigssånik maligtarissagssat atulermata erxa-
mingne nuånårutigineKångeKissut ukiunilo tug-
dlerne nipangiuneKamex ajordlutik. OKalugtOK
Taleren ønsker derfor ikke Brugen af Sakse
afskaffet, men derimod forøget.
Boye Thomsen. Naar man skal tage Stilling til
Styrelsens Skrivelse, kan man ikke uden videre
sige „ja“; der er nemlig mange Folk, der tjener
Penge ved Rævefangst, og der er hertil ingen
Redskaber saa gode som Saksene. Der findes
ikke overvældende mange Ræve i hans Kreds,
og havde Folk ikke haft Sakse, vilde der sikkert
intet være blevet fanget.
Styrelsens Paastand om, at Skindene ødelæg-
ges ved Fangst i Sakse, kan han ikke give
Medhold — snarere maa man gaa den Vej, at
Styrelsen afviser alle Skind, der er blevet mis-
handlet af Fugle.
Edv. Kruse har i sin Kreds forespurgt, hvor
meget man bruger Rævesakse.
Anvendelsen heraf er ikke særlig hyppig; dog
er den paa Umanakfjorden ikke helt sjælden.
De uheldige Forhold er nok opstaaet ved, at
Saksene ikke er blevet røgtet ordentlig. Naar
Saksene ikke passes ordentlig, vil Tilfældet nemlig
blive det samme som med Hensyn til Stenfælder.
Derfor maa man indskærpe, at Fælder af beg-
ge Arter passes bedre.
Han anbefaler herefter Brugen af Rævesakse.
Sagen blev derefter sat under Afstemning.
Ingen stemte for Forbud mod Anvendelse af
Rævesakse, hvorimod alle Medlemmer ønskede
Brugen af Rævesakse bibeholdt.
Punkt II.
Forslag om Ændring i Regulativ af 1. Juni
1927 angaaende Fredning af Rensdyr.
Formanden forelagde Sagen.
Gerth Geisler er ikke glad for denne hurtige
Ændring af Regulativet, inden man endnu har
set Resultaterne af Fredningen.
Angaaende det rejste Spørgsmaal siger Tale-
ren, at det kun er med Hensyn til Skindene, Sagen
er rejst, ikke med Hensyn til selve Fredningen.
Han ønsker derfor indtil videre den nuvæ-
rende Fredningstid bibeholdt.
Jens Rosing. Da Fredningsbestemmelsen traad-
te i Kraft, var man ikke glad i hans Distrikt.
1 de følgende Aar har man da ogsaa ofte be-
rørt dette Spørgsmaal. Men han kan kun sige