AvangnâmioK - 01.07.1929, Side 45

— 125 —
OKalugtup Kinutigå Avangnåne erKigsisimatit-
sineK avdlångorterKunago.
Sam. Møller OKalugpoK tugtut enugsisimatlne-
Karnerat aitsåt ajorineKångitsoK; taimanile malig-
tarissagssat sarKumeriarmatale iluarineKångitdlat.
tamåna tupigissagssåungilaK: Kinigauvfiane tug-
tuniarneK maKaissineKaKaoK migdlisineKarpatdlå-
Kigame.
nalungikaluarpåt tugtuniartartut pivdlugit tug-
tut amerdlisarniarneKartut, ajorineKarneruvordle
maligtarissagssat Kujatånut avangnånutdlo åssi-
gingmata.
Kinigauvfiane tugtuniartarput silap KanoK fssu-
sia maligdlugo tugtutdlo amfsa pitsaunerisa na-
laisigut.
nulialerångata piniarungnaertarpait; Kaumaner-
dle namalerångat pinialercigtardlugit. ukiume
tugtuniarneK iluanårfigssaussaraluarpoK.
taimåitumik ukiume tugtuniarfigssamik Kåu-
rnåmik atautsimik piumagaluarput.
Kujatåne upernåginåkut tugtuniartarput; må-
nile ameK ukiortaK atissagssariniardlugo ingo-
ragssaralugulo piumassaKåt. neKå ama iluaKU-
tausaKaoK.
ukiume tugtiiniartarumagaluarnerup ama pf-
ssutigå tugtuniarfigssap manåkut atortup na-
låne piniartut ukiumut pigssamautigssamingnik
katerssuinialersarmata.
Kinutigigaluarpå Kåumåmik atautsimik ukiume
piniarfigssaKarterKuvdlugit aussame autdlainiar-
tarfiup saniatigut.
Hans Hansen: Uperniviup kujatå’tungåmiue
Sam. Møller-itordluinaK kigsauteKarput piniartar-
figtik atausiungmat.
erKigsisimatitsineK KanoK kinguneKarnersoK ta-
kuneK ajornaKaoK ukiune mardluinarne.
piniartut tugtuniånglsfnaugaluarput. OKalug-
tup Kinigauvfiane Sam. Møller-ip oKalungneratut
norKaitigfngitdlat.
ukiume tugtut amé atissagssanut atugagssåu-
ngitdlat sapatdlåKigamik, ingoragssåinåuput.
aussåkut åmit atissagssauvdluarnerussarput.
måssåkut aperKut una akinartariaKarpoK: iner-
terKuteKalermatdle Igdlorssuarmiut KanoK kingu-
Taleren henstiller derfor, at Fredningstiden
for Nordgrønland ikke ændres.
Sam. Møller. Det er ikke første Gang, der
protesteres mod disse Fredningsbestemmelser. Al-
lerede da Bestemmelserne traadte i Kraft, gjorde
man Indvendinger. Dette er ikke underligt; i hans
Kreds føler man det som at stort Savn, at Rens-
jagten er blevet saa begrænset,
s Man er vel klar over, at det er til Jægernes
Fordel, at Bestanden vokser, men Misfornøjelsen
bestaar da ogsaa nærmest deri, at Bestemmelser-
ne er de samme for begge Landsdele.
I hans Kreds havde man altid drevet Jagten
under Hensyn til Vejrforholdene og Skindets
Kvalitet.
Jagten ophørte altid ved Parringstidens Be-
gyndelse og paabegyndtes først igen, naar Lyset
vendte tilbage. Vinterjagten kunde give et ud-
mærket Udbytte.
Man ønsker derfor Jagten frigivet en Maaneds-
tid midt om Vinteren.
I Sydgrønland driver man kun Rensjagt om
Sommeren, men heroppe er netop den tykke
Vinterpels af stor Betydning til Beklædning og
Slædetæpper. Kødet er dog ogsaa af stor Betyd-
ning.
Naar man ønsker Vinterjagt skyldes det særligt
ogsaa, at Fangerne i den nugældende Jagttid
er optaget af at samle det uundværlige Vinter-
forraad.
Han anbefaler, at Jagten gives fri en Maaned
om Vinteren—foruden Sommerjagten.
Hans Hansen Beboerne i Upernivik Syddistrikt
nærer samme Ønsker, som Sam. Møller udtalte,
da det er samme Jagtrevier.
Resultater af Fredningen kan man jo ikke vente
at se paa to Aar.
Fangerne inaatte nok kunne undvære Jagten.
Kravene er i Talerens Kreds ikke saa stærke,
som af Sam. Møller fremhævet.
Vinter - Rensskind kan ikke bruges til Beklæd-
ning, da selve Skindet kun er ganske tyndt. Det
kan kun bruges som Slædetæpper.
Sommerskind er det til Beklædning bedst
egnede.
Der er nu kun det Spørgsmaal at besvare: