AvangnâmioK - 01.07.1929, Síða 46

— 126 —
artigait. ivsardle nalunaiarneKartunit påsinarpoK
ajorssauteKarpatdlan gitsut.
Sam. Møller-ip påsisinåungilå Hans Hansen-ip
takusinåungingmago Kinigauvfingme inuisa ta-
måna KanoK sigssuertigigåt.
Tob. Kruse OKalugpoK nangmineK Kinigauv-
fingmine åma Kujatånisut Augustip 1-at autdlar-
nerfigi'savdlugo kingusigineKartoK.
tamatuma sujum'nguatigut piniagagssardliorneK
angnerussarpoK; Septemberimile puissit takug-
ssaunerulersarput; autdlainiarfitdlo tåuko mar-
dluk ingmingnut naligfgpatdlåtsiarput.
avdlamik piniagagssardliornerup nalåtigut tug-
tuniarnigssame akornuserneKarput.
isumaKångilaK autdlainiarneK sujuåtdlagkalu-
aråine sordlo 10. Julimut tugtut ajoKutigisagåt.
kisiåne ukiukut piniarneKarnigssåt akuerisinåu-
ngilå kulavait nårtulerérsarmata.
autdlainiartut Kavsit onalugtut tusartarsimavai
ukiume tugtuniartarneK nuånaringitdluinaråt
ikumassartut tivkisa nerssutit Kimåtitarmatigik.
erKigsisimatitsinigssamik maligtarissagssat atåi-
narnigssåt iluarå autdlainiartarfiup autdlarKautå
sujuåtdlåinardlugo.
Pavia Jensen oKarpox Oktoberimit November-
imut (nuliarneråne) neKåt nerissagssåungilaK.
Decemberime autdlainiarneK ajornartarpoK tår-
patdlårtaKingmat.
Måjime ernilersarput; taimanikutdlo aput a«it-
dlorérsarpoK Kimugsertilulerdlune.
Kåumatine 4-ne autdlainiarnigssaK ingminik
ajornarsissarpoK; nunanilo åssiglngitsune pissut-
sit åssigigtångitdlat, taimåitumigdlo erKigsisima-
titsinigssamik maligtarissagssat pissariaKångit-
dlat.
Jens Rosing-ip ukiume autdlainiarneK pissaria-
Kartipå sikordlugdlune puissingniarneK ajornar-
sissarmat.
sujunersuivoK ukiukut Kåumatinik 2-nik aut-
dlainiarfigssaKåsassoK.
Isak Schmidt OKalugpoK Avangnåne Kujatåni-
lo tamåna åssigingmik maleruarneKarpat iluari-
nago piniautsit åssigingingmata.
oKalugtuvdle nangmineK erKåmiune pivdlugit
kigsautigå piniarnigssaK Julip 20-nut sujuartine-
KarKuvdlugo.
hvorlangt'lgdlorssuit - Beboerne er gaaet tilbage
efter Forbudet. Men efter Oplysningerne forleden
forstod man, at de var ret velsituerede.
Sam. Møller forstaar ikke, Hans Hansen har
kunnet undgaa at se, hvor interesseret Befolk-
ningen i hans Kreds er i dette Spørgsmaal.
Tob. Kruse. I hans Kreds mener man som
i Sydgrønland, at 1. August er for sent.
I Tiden lige før, er det umuligt at drive anden
Jagt end Rensjagt; men i September Maaned
begynder Sæljagten, og de to Sæsoner falder da
delvis sammen.
Man har været forhindret i at drive Rens-
jagt i den Tid, hvor man ikke havde Adgang
til anden Jagt.
Han mener ikke, det vilde skade Bestanden,
om man aabnede Jagten lidt tidligere, for Eksempel
d. 10. Juli.
Derimod kan han ikke anbefale Vinterjagten,
da Køerne er svangre netop paa denne Tid.
•Han har hørt fra flere Jægere, at man slet
ikke er glad for Vinterjagten, idet Lugten fra Koge-
apparaterne skræmmer Dyrene.
Han anbefaler, at bibeholde Fredningsbestem-
melserne, dog at Tiden rykkes lidt frem.
Pavia Jensen. Fra Oktober til November (i Par-
ringstiden) kan Kødet ikke spises.
I December er det for mørkt til, at man kan
drive Jagt.
I Maj yngler Dyrene, og desuden kan man
ikke køre i Slæde paa denne Tid, hvor Sneen
smelter.
I 4 Maaneder er Jagten i sig selv udelukket;
Forholdene er saaledes vidt forskellige ved de
forskellige Steder, og der synes da ingen Grund
til at have Fredningsbestemmelser.
Jens Rosing. Vinterjagten er nødvendig i
Vintre, hvor daarligt Islæg hindrer Sælfangst.
Han foreslaar derfor, at Jagten gives fri 2
Maaneder om Vinteren.
Isak Schmidt finder ikke, der er Grund til,
at de to Landsdele har ens Bestemmelser paa
dette Omraade; Erhvervsforholdene er jo forskel-
lige.
Taleren kan for sit Distrikts Vedkommende
anbefale, at Jagtsæsonen rykkes frem til 20 Juli.